Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter
Rockwool-produkter indgår i ulovlig russisk annektering af ukrainsk storby.
GODMORGEN
Vi husker alle de frygtelige billeder af den sønderbombede ukrainske by Mariupol, der faldt til den russiske hær i foråret. Nu er de russiske besættelsesstyrker gået i gang med at genopbygge byen - og det med materialer fra en danske industrikoncern.
Det kan du læse mere om i denne udgave af Briefing Morgen.
Foto: Nicolai Lorenzen.
Mens alt andet bløder: ATP’s alternative investeringer går på vandet
Danmarks største pengetank har placeret omtrent 40 pct. af sin hårdt ramte investeringsportefølje i de såkaldte alternativer. Det har ifølge eksperter reddet selskabets reserver i år, mens resten af investeringsporteføljen styrtblødte.
Novo overhaler globale brands i markedsværdi
Det er ikke kun i det danske aktiemarked, at Novo Nordisk stikker ud som lidt af en ener. Også i et globalt perspektiv præsterer selskabet fra Bagsværd på opsigtsvækkende vis. Ikoniske brands som Coca-Cola, Walt Disney, Bank of America, Nike og Alibaba må se sig overhalet af det danske medicinalselskab, når man ser på markedsværdi.
Finanstilsynet har fokus på omdiskuterede milliardinvesteringer
Finanstilsynet undrer sig over store forskelle mellem udviklingen i værdien af pensionsselskabernes alternative investeringer og deres børsnoterede aktiver
Rockwool-produkter indgår i ulovlig russisk annektering
Rusland er i gang med en ulovlig annektering af den ukrainske by Mariupol ved at opføre nye bygninger til russere. Bygninger isoleres med dansk Rockwool, viser AP-reportage. Meget kontroversielt, siger ekspert.
Kendte iværksættere køber sig ind i virksomheden Dawn Designs
Selskabet Dawn Designs, der sælger miljøvenligt sengetøj, har fået tilført en større pose penge i frisk kapital. Det fremgår af cvr-registeret. Samtidig er en række prominente investorer blevet medejere af virksomheden.
Krisen på boligmarkedet har sat en stopper for projektsalg. Interessen for nye, moderne projektboliger, der endnu ikke er bygget, er nærmest forduftet som følge af rentehop, inflation og det generelle prisfald på boligmarkedet. (Berlingske)
Internationalt
Putin forbyder salg til lande med prisloft på russisk olie
EU, USA og andre vestlige lande har indført prisloft på russisk olie. Nu svarer Rusland igen med dekret. (Washington Post)
Tesla-aktie dykker stort
Tirsdag faldt Tesla-aktien med 11,4 procent. Blandt årsagerne er en ændret produktionsplan og Elon Musks køb af Twitter samt meldinger om mindre produktion i Kina. (Reuters)
Spanien annoncerer ny økonomisk inflationshjælpepakke
Den tredje store økonomiske pakke af sin slags i 2022 i Spanien – denne gang til en værdi af 10,6 mia. euro (79 mia. kroner) - skal være med til at dæmme op for udfordringerne med inflationen. (Reuters)
Foto: PR/Bankinvest.
Portræt
Han kan drive en organisation til vanvid.
Men han driver den samtidig frem og videre. Sådan lyder beskrivelsen fra flere tidligere kolleger om Lars Bo Bertram. Han er adm. direktør i Bankinvest, og han har i efterhånden en menneskealder haft ledende stillinger i den finansielle sektor.
Onsdag fylder han 60 år. Læs hele portrættet af Lars Bo Bertram her.
Debat
I 2022 købte centralbankerne mere guld, end de har gjort på noget tidspunkt siden 1967 – dengang den amerikanske dollars stadig var bundet op på guld, og dollars-guld forholdet var selve fundamentet for det internationale pengesystem – den såkaldte guldstandard.
Centralbankernes opkøb understreger, at guld stadig spiller en vigtigere rolle end mange reelt bryder sig om i verden anno 2022, skriver Jan Lund, der er forfatter og kommentator med base i Singapore.
Børs
Det sker i dag
- Økonomi: Der kommer tal på den russiske inflation og arbejdsløshed for december.
- Udland: Den franske forsvarsminister Sebastien Lecornu besøger Kyiv.
PS...
Oven på resterne af den forfaldne forlystelsespark Fyns Sommerland - eller Fun Park Fyn - opstår snart en ny attraktion.
Renoveringen af omgivelserne er i fuld gang for at gøre parken klar til gæster i april som planlagt. Direktøren løfter nu sløret for hovedattraktionerne og det forventede besøgstal.