Briefing

Middagsbriefing: Store kunder dumper danske Bank/olierprisen måske på vej op/tøjmilliardær køber sig ind i dagligvarekæde

Kære Finans-læser

Velkommen til på dagen, hvor Danmarks nye digitale erhvervsmedie er gået i luften. Det er blevet middag og tid til den anden af dagens daglige opdateringer med de seneste nyheder, og samtidig lidt om, hvad du kan forvente dig senere her på Finans - god fornøjelse.

NYHEDER:

De største kunder dumper Danske Bank. Det sker i den årlige analyse fra det svenske analysebureau Prospera. På et år er banken dumpet fra en andenplads til en femteplads. Hvad der gør det ekstra alvorligt er, at der er tale om de helt tunge corporate finance-kunder, som Danske Banks topchef Thomas Borgen har lagt ekstra vægt på at vinde. Læs i øvrigt en frisk analyse af Danske Banks udfordringer på Finans.dk
 

Oliepriserne kan være på vej op igen. Spekulationer om, at den amerikanske oliebeholdning skrumper har fået prisen på den toneangivende amerikanske olie til at stige til det højeste i fire dage. Det sker efter langvarigt fald. En generel prisstigning på olie kræver dog at Opec-landende skruer ned for produktionen vurderer en ressourceanalytiker til Bloomberg News.
 

Karsten Dybvad i spil som ny PFA-chef. Den 58-årige direktør for Dansk Industri nævnes nu af flere kilder i FinansWatch, som kandidat til den ledige topchef-stilling i pensionsgiganten. Karsten Dybvad tiltrådte i PFAs bestyrelse sidste år, og fremhæves blandt andet for sine gode lederevner og evnen til at kommunikere klart. Kvalifikationer som bestyrelsesformand Svend Askær specifikt har efterspurgt hos den kommende topchef for PFA, der overtager efter Henrik Heideby
 

Den danske tøjkonge, Besteller-ejeren Anders Holch Povlsen, køber sig ind i den ambitiøse dagligvarekæde Normal. En kæde, der har slået sig op på at sælge parallelimporterede dagligvarer, og som udover butikker i Jylland og på Fyn har planer om at åbne butikker på Sjælland. Bech Povlsen køber 25 procent af virksomheden, og dermed forsætter krigen om de danske dagligvarekunder.

 

OM LIDT PÅ FINANS.DK:

Hvad er forskellen på et liv i politik og i erhvervslivet.  Hør en af danske erhvervslivs markante kvinder Malou Aamund fortælle om forskellen på et liv i politikkens og erhvervslivets tegn. Og læs hendes opsang til landets erhvervsledere, der efter hendes mening er for usynlige og involverer sig nok i den politiske debat. Senere i dag på Finans.dk

 

BØRS:

Det danske C20 Cap-indeks er her kort før middag oppe med en stigning på 1,30  %. Det er især Danske Bank, Genmab og A.P. Møller - Mærsk-aktierne der trækker læsset, mens Novos B-aktie er en smule i minus, muligvis efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder har udskudt afgørelsen om Novos fedme-medicin Saxendas godkendelse på det amerikanske marked.

 

KOMMENTAR: 

I dag kan Finans fortælle om Lego, der er præget af krise. For selvom bundlinjen bugner af penge, så er arbejdskulturen i verdens største legetøjskoncern, ifølge medarbejderne, blevet så presset, at det går ud over den berømte Lego-ånd og medarbejdernes trivsel. Det er indførelsen af de såkaldte performance-evaluation-skemaer, hvor medarbejdernes indsats måles og vurderes løbende, der får en stor del af skylden. Ifølge topchef Jørgen Vig Knudstorp er det en nødvendighed, hvis man som firma vil præstere på globalt topplan.

Men hvad synes du - klynker Legomedarbejderne eller er vi nået til et punkt, hvor danske medarbejdere bliver presset for hårdt? Deltag i debatten på vores facebookside: Finans.dk - her kan du også fortælle om dine erfaringer fra arbejdspladsen.

 

BONUSINFO:

De fleste af os har den og bruger den hele tiden. Mobilepay har på kort tid gjort betaling hurtigt og meget nemt - og fået kæmpe succes. Men de færreste tænker nok over, at der gemmer sig et ansigt bag den smarte betalingsform, når de står med deres smartphone i butikken. Finans-reporter SIlle Wulff Mortensen skriver i en række artikler om de skjulte stjerner i dansk erhvervsliv. De, der  bag frontlinjen, finder på banebrydende opfindelser eller ting, som giver deres virksomhed et afgørende løft. Netop nu kan du læse om Bo Tolstrup - en af hovedmændene bag Danske Banks Mobilepay. 

 

Vi håber du har fået et godt overblik og lyst på mere.

Med ønske om en fortsat god dag, hvor vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.