Briefing

Morgenbriefing: Tidligere advokat sigtet i sag om forsøg på vidnebestikkelse / Rockwool fyrer topchef / Her er listen, som skatteministeren ikke vil forholde sig til

GODMORGEN



DET ER SKET I NAT:



EU-enighed om ny klimaplan frem mod 2030
. De europæiske ledere blev i nat på EU-topmødet i Bruxelles enige om en ny klima- og energistrategi frem mod 2030. EU vil blandt andet udlede mindst 40 procent mindre CO2 i 2030 i forhold til 1990. Det mål er bindende for hele EU. Vedvarende energiformer som sol, vind og vand skal ligeledes følge kommissionens indstilling om at udgøre mindst 27 pct. af energimikset. Det mål er ligeledes bindende på EU-niveau, men ikke i forhold til det enkelte land.
 

Ebola er kommet til New York. En amerikansk læge, der for nylig er vendt tilbage til New York fra Guinea i Afrika, er blevet testet positiv for ebola. Dermed er den frygtede sygdom nået til USAs største by. Lægen vendte hjem fra Afrika den 17. oktober og blev rutinemæssigt undersøgt, uden man fandt tegn på smitte. Onsdag aften tog han undergrundsbanen fra Manhattan til Brooklyn for at deltage i et bowlingarrangement, og han tog en taxi hjem igen. Næste morgen havde han 39,4 i feber og kontaktede myndighederne.


EU-kommissær i spidsen for ebola-indsats
. Det bliver Cyperns kommende EU-kommissær, Christos Stylianides, som får til opgave at koordinere EU-indsatsen mod ebola. Det skrev EU-præsident, Herman Van Rompuy, på Twitter fra det samme topmøde i Bruxelles, hvor de europæiske ledere drøfter klima, økonomi og ebola-bekæmpelse.


USA-aktier slog tilbage
. Flere stærke regnskaber sendte sent torsdag aktiekurserne på Wall Street op igen efter en mindre nedtur dagen før. De tre toneangivende indeks Dow Jones, Nasdaq og S&P 500, steg henholdsvis 1,32 pct., 1,60 pct. og 1,23 pct. Wall Street styrede ifølge analytikere mod pæne plusser på grund af flere flotte regnskaber og opmuntrende økonomiske nøgletal.


Rusland lover at anerkende valgresultat
. Styret i Moskva er angiveligt klar til at anerkende resultatet af Ukraines parlamentsvalg på søndag uanset udfaldet. Det varsler i hvert fald lederen af præsident Vladimir Putins administration i Kreml, Sergej Ivanov, torsdag under et besøg i Sotji. Ukraines premierminister advarer dog fortsat om trusler fra Rusland og forsøg på at forstyrre valget.


Nedturen fortsætter for e-handelsgigant
. Den amerikanske online-handelsplads Amazon.com Inc. skuffede igen fælt i tredje kvartal i år. Selskabet fremlagde efter børslukketid et underskud på 437 mio. dollars svarende til 0,95 dollars per aktie. Det er det største kvartalsmæssige tab i selskabets 14-årige historie. Selskabet, som det seneste år har investeret massivt i nye produkter og forretningskoncepter, nedjusterer samtidig forventningerne til årets julesalg.


Oliegigant udpeger ny topchef
. Philippe Pouyanne er blevet udnævnt som ny øverste chef for det franske olieselskab Total. Han tager over efter Christophe de Margerie, som mandag mistede livet, da hans fly stødte sammen med en snerydningsmaskine i en lufthavn i Moskva. Total er et af verdens største olieselskaber og det næststørste af slagsen i Europa.


Ny regnemetode gør Danmark rigere
. I næste måned bliver Danmark på papiret 2,4 mia. kroner rigere. Det viser nye dokumenter, som avisen Financial Times offentliggjorde i aftes (adgang kræver betaling). EU er nemlig begyndt at udregne landenes BNP på en ny måde, så man ifølge avisen medregner "flere skjulte" indtægter. Justeringen går blandt andet ud over Storbritannien, som med den nye regnemetode på papiret skal betale 15,8 mia. kroner tilbage.




NYHEDER:


Tidligere advokat sigtet i sag om forsøg på vidnebestikkelse
. En ganske usædvanlig sag om påstået forsøg på vidnebestikkelse er dukket op i forbindelse med, at Østre Landsret er i gang med at behandle den såkaldte Abaris-sag


Rockwool fyrer topchef for at øge profitten
. Hollandske Eelco van Heel er blevet fritstillet fra sin stilling som adm. direktør i stenuldsproducenten Rockwool. Bestyrelsen vil have mere fokus på soliditeten i virksomheden, lyder meldingen.


Her er listen, som skatteministeren ikke vil forholde sig til
. Fjern topskatten, gennemfør afgiftslettelser, forny boligjobordningen, skab større retssikkerhed. Erhvervslivets liste over ønsker til Skatteministeren er lang, og selvom juleaften kun er to måneder væk, er skatteministeren ikke klar med gavesækken.



DET SKER I DAG


¤¤

  • Politik: EU-topmøde i Bruxelles, fortsat fra torsdag. Hovedtemaet er klima- og energipolitik.

¤

  • Erhverv: Regnskab fra Rella Holding, Q3, Aarhus Elite, Q1.


Øvrige:

  • Økonomi: Danmark: Rente og kursudvikling, Q3.
  • Erhverv: Generalforsamling i Aarhus Elite.


Tegnforklaring

Betydning for børsmarkedet og/eller nationaløkonomien - under normale omstændigheder:

  • ¤: Lille betydning

  • ¤¤: Nogen betydning

  • ¤¤¤: Stor betydning

  • Øvrige: Markerer, at begivenheden under normale omstændigheder ikke vil påvirke toneangivende børskurser, investeringsklima eller den nationaløkonomiske udvikling nævneværdigt.



GIK DU GLIP AF...


Kollapset i Genan - Regnskabets time. Hen på aftenen den 13. august blev underskriften sat. Genans stifter Bent A. Nielsen havde forhandlet næsten uafbrudt de sidste 32 timer. Kun to timers søvn var det blevet til for den 71-årige stifter og modparten, PKA’s investeringsdirektør Michael Nellemann Pedersen. Nellemann havde i det øjeblik medfølelse med den trætte mand bag de tykke brilleglas.

 

PS...


Taxaerne forsvinder, når det regner
. Du kender sikkert situationen: Det siler ned på åben gade, men netop når man virkelig har brug for en taxa, ser de alle ud til at være forsvundet sporløst fra gadebilledet. Mange økonomer har været overbevist om, at det alene var et spørgsmål om efterspørgsel. Men forskning tyder også på, at udbuddet daler. Det handler blandt andet om forsigtige chauffører og utilregnelige fodgængere. En økonom fra Princeton University har analyseret nedbørsmængden og 180 millioner taxature i New Yorks gader og kommer på den baggrund frem til en ganske særlig forklaring på fænomenet.



Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.