Briefing

25 banker dumper stresstest| Skat lægger hindringer i vejen for familieejede virksomheder |

Kære Finans-læser

Her kommer dagens sidste nyhedsbrev på ugens femte og for mange mennesker den sidste arbejdsdag. God læselyst i toget på vej hjem eller i kontorstolen inden de sidste opgaver ryddes af vejen.

NYHEDER:

25 banker dumper centralbankens stresstest. Det viser et udkast fra Den Europæiske Centralbank (ECB) til stresstesten af europæiske banker, som Bloomberg News har set. Den endelige rapport udkommer på søndag og skulle ifølge Bloomberg også fortælle, at  10 af de 25 banker har brug for hjælp, mens 105 banker samtidig klarer skærene.

Skat beskyldes for at lægge hindringer i vejen for familieejede virksomheder, der står foran et generationsskifte. I visse tilfælde har virksomheder ventet mere end et år. Netop tid kan være afgørende ved generationsskifter. Det ved Jakob Grønlykke alt om. Han overtog madimperiet Løgismose efter sine forældre uden at der var planlagt et generationsskifte i tide. Det gjorde overtagelsen både kaotisk og unødigt kompliceret. 

Landbrug koster Danske Andelskassers Bank dyrt. Finanstilsynet har været på besøg, og det er især bankens udlån til landbruget og nedskrivning af værdi på egne bygninger, der tærer på kassebeholdningen. På den positive side står, at effekten af Finanstilsynets besøg er mindre denne gang end ved tidligere besøg.

Konkurrenceevnen har det meget bedre.  Sådan lyder konklusionen i Finansministeriets årlige rapport over løn- og prisudviklingen i Danmark og udlandet. Det er blandt andet danskernes evne til at være tilbageholdne med lønstigninger igennem flere år, der nu giver gevinst ifølge rapporten. Ifølge cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea stiller det eksportsektoren i en mere favorabel situation, end den har været i flere år.

 

 

TREND: 

Vestens store globale virksomheder kan godt begynde at kigge sig over skulderen. Om bare 5-10 år kan hurtigtvoksende virksomheder fra udviklingslandende nemlig have indhentet dem. Og det er ikke kun fra Kina og Brasilien at presset kommer. Også Afrika og andre Sydamerikanske lande begynder at puste de etablerede konglomerater i nakken. 

FEATURE:

De færreste har hørt om hende, men på Carlsberg er Anne Brøndsted Nielsen en stjerne. Hun er nemlig ansvarlig for den globale markedsføring af en af bryggeriets absolut største salgssucceser Sommersby. Mød Kvinden bag Sommersby - og mød nogle af de andre anonyme guldæg i ervhervslivet i vores tema: De skjulte stjerner.

 

DAGENS MAND:

Helt usædvanligt for dansk retspraksis mistænker politiet en tidligere advokat for at forsøge at bestikke et viden til at afgive falsk forklaring i retten. Som Finans i dag kan fortælle, så drejer det sig om den tidligere Aarhus-advokat Poul Holmgård. Det var i forbindelse med den såkaldte Abaris-sag, der handler om kunstigt oppumpede værdier i pantebreve, at den tidligere advokat ifølge politiet skulle have prøvet at bestikke et vidne og i øvrigt kræve betaling af forsvarsadvokaterne for at få lov at føre sagen. Selv afviser Poul Holmgård sagen som opspind, men den giver ham en plads i spalten her - på godt og ondt.

BØRS:

Dagens børs er her sidst på eftermiddagen en lille smule i minus. Skulle dagen ende i rødt er det første gang i flere dage, at C20 Cap-indekset ender negativt. Ugen har ellers været grøn efter sidste uges voldsomme fald. Til gengæld er amerikanske Dow Jones her til eftermiddag i et lille plus

Film:

Hvad skete der med rigmandsdatteren Amy, som pludselig forsvinder efter, at hun og manden ender i økonomisk deroute i kølvandet på finanskrisen. Læs anmeldelsen af David Finchers længe ventede filmatisering af Gillian Flynns thriller »Kvinden der forsvandt«, som netop har haft præmiere.

KOMMENTAR:

Det kan virkelig undre, at politikerne ikke tør røre  ved boligskatten, når alle er enige om, at den rummer et væld af uretfærdigheder. Sådan lyder det fra Boligøkonom Morten Skak fra Syddansk Universitet på dagens opinionsside i Finans.

BONUSINFO:

Hvor aktiv er du på de sociale medier? Vi har tjekket, hvordan en række af erhvervslivets spidser og iværksættere bruger Facebook, Twitter og alle de andre. Vidste du for eksempel at Saxo Bank-grundlæggeren Lars Seier Christensen gerne lægger billeder af champagne og andre af privatlivets glæder på første klasse ud på første klasse.

 

Med ønske om en fortsat god dag og god weekend, hvor vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser.

Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.