Briefing

Morgenbriefing: Storbanker sender kunder i kløerne på dårlige fonde / Danmark godt med i robotkapløbet / Investorer trækker stikket i OW Bunker

GODMORGEN
 


DET ER SKET I NAT
 


Medicinalselskaber slipper for kæmpebøde.
Medicinalselskaberne Eli Lilly og Takeda slipper for at betale langt hovedparten af den enorme bøde på 9 mia. dollars, som selskaberne tidligere er blevet idømt i USA for bevidst at skjule risici for cancer ved brug af diabetesmidlet Actos. En amerikansk dommer har nedsat bøden til maksimalt 37 mio. dollar.


Brasilianske aktier dykkede efter genvalg af præsident.
Det toneangivende brasilianske aktieindeks faldt 2,7 pct. og landets valuta blev svækket mandag efter Dilma Vana Roussef fra Arbejderpartiet vandt en snæver valgsejr over sin oppositionskandidaten Aecio Neves fra landets socialdemokratiske parti. Den brasilianske økonomi har stået i stampe og markederne frygter, at det kan fortsætte, nu da den Dilma Vana Roussef er blevet genvalgt. Kreditvurderingsbureauet Fitch noterede sig, at landet står over for store økonomiske udfordringer.


Amerikanske aktier holdt stand.
De amerikanske aktier lukkede nogenlunde uændret oven på en dag, hvor olieprisen dykkede yderligere og kom under 80 dollar tønden. Mens den lavere oliepris gør ondt på verdens olieproducenter, ventes faldet i olieprisen af stimulere økonomien ved at efterlade flere penge til forbrug.


Twitters aktier mistede pusten.
Aktierne i Twitter lukkede med et fald på ni pct. efter selskabets regnskab skuffede investorerne. Det kendte sociale medie fik ellers millioner af nye brugere i kvartalet. Det kunne dog ikke fjerne investorernes fokus fra, at man samtidig oplevede et fald i nøgletallet for brugernes engagement på tjenesten.


Hjemvendte soldater i isolation
. Amerikanske soldater, der har været i tjeneste i det vestlige Afrika i kampen mod Ebola, bliver nu isoleret ved hjemkomsten. Det sker af frygt for smittespredning. FN har ellers kritiseret flere amerikanske stater for at overreagere, når hjemvendt sundhedspersonale er blevet holdt i karantæne enten i eget hjem eller på syehuse.


Provestlige partier spås sejr i Ukraine.
Mens det endelige resultat fra valget i Ukraine endnu ikke foreligger ligner det en sejr til den nuværende præsident Petro Porosjenko fra Solidaritetspartiet.


Detroit vil ud af bankerot.
Detroit, der officielt er konkurs, afleverede natten til tirsdag de sidste argumenter til dommer Steven Rhodes, der skal afgøre, om den plan, som den fallerede havneby har fremsat, kan godkendes til at få ”The Motor City” ud af sin konkurs. Planen indebærer blandt andet markante nedskrivninger af gæld (1,7 mia. dollars) og en reduktion af pensioner til nuværende og tidligere offentlige ansatte.


NYHEDER


Storbanker sender kunder i kløerne på dårlige fonde
. Danske Bank og Nordea rådgiver kunder til at investere milliarder af kroner i fonde, som har leveret skuffende afkast igennem flere år.


Danmark godt med i robotkapløbet
. Danmark er allerede rigtigt godt med på robotfronten, selvom industrien på papiret igennem de seneste fem år har underinvesteret i sit produktionsapparat. Ifølge en ny analyse er Danmark faktisk bedst til robotter, når man ser bort fra bilindustrien.


Investorer trækker stikket i OW Bunker
. Efter en stribe nedjusteringer, et større tillidsbrud og et dramatisk kursfald har flere investorer forladt OW Bunker. Det har da også været alt andet end en behageligt oplevelse at være aktionær i selskabet, der lever af at sælge olie til verdens shippingselskaber.


DET SKER I DAG


¤¤

  • Erhverv: Regnskaber, 3. kvartal: Sydbank
  • Erhverv: Regnskaber, udland, 3. kvartal: Facebook, BP, UBS, Pfizer
  • Økonomi, udland: USA, forbrugertillid, oktober
  • Økonomi, udland: USA, ordreindgang af varige forbrugsgoder, september


¤

  • Erhverv: Regnskaber, 1. kvartal: Dantax
  • Erhverv: Regnskaber, 3. kvartal: Nørresundby Bank
  • Erhverv: Regnskaber, udland, 3. kvartal: Sanofi, Dupont, Alfa Laval, Facebook, UBS
  • Økonomi, udland: Japan, detailsalg for september
  • Økonomi, udland: Sverige, rentemeddelelse


Øvrige

  • Erhverv: Prins Joachim åbner fødevareteknologimessen Foodtech i Herning
  • Økonomi, udland: Sverige, detailsalg, september
  • Politik: EU’s miljøministre mødes i Luxembourg
  • Udland: Norske Jens Stoltenberg holder sin første tale i Nato, siden han afløste Anders Fogh Rasmussen som sikkerhedsorganisationens generalsekretær.
  • Udland: Fransk domstol afgør formentlig appelsagen fremsat af flyselskabet Ryanair imod Frankrig. Selskabet har appelleret en bøde på 200.000 euro, som blev givet, fordi Ryanair blev fundet skyldig i ulovligt at ansætte franskmænd på irske kontrakter for at spare lønudgifter og skat.


Tegnforklaring
Betydning for børsmarkedet og/eller nationaløkonomien - under normale omstændigheder:
¤: Lille betydning
¤¤: Nogen betydning
¤¤¤: Stor betydning
Øvrige: Markerer, at begivenheden under normale omstændigheder ikke vil påvirke toneangivende børskurser, investeringsklima eller den nationaløkonomiske udvikling nævneværdigt.
 


GIK DU GLIP AF...


"De første år ejede jeg kun det, som jeg havde i min rygsæk".
På hans dåbsattest står der egentlig Nikolaj Lamberth, og hans pas fortæller, at han er dansker. Men ingen af delene passer. Ikke længere. For som årene er gået i den australske outback, er vikingen i ham blevet erstattet af en bushman. Læs interviewet med Nik Lamberth, der ejer en maskinstation 400 kilometer inde i den australske outback, i artikelserien om danske iværksættere i Australien.


PS ...


Nu belastes Rusland for alvor af ”brain-drain”. Nye tal viser, at Rusland oplever et tankevækkende stort omfang af ”brain-drain" i takt med, at den vestlige verdens sanktioner hæmmer muligheden for at rejse kapital i landet og den interne kontrol er øget. Det får entreprenante russere til at strømme ud af landet til steder, hvor de lettere kan få luft under vingerne til deres projekter. I årets første otte måneder har et bemærkelsesværdigt højt antal mennesker valgt at emigrere, og ifølge Bloomberg er der faktisk tale om det højeste antal, siden Vladimir Putin overtog roret i landet.


Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.