Briefing

Morgenbriefing: Pensionskæmper satser på aktieoptur / Venstre og Dansk Folkeparti efterlyser hurtig el-handling /Danmark tvinges til at åbne for grøn støtte til udenlandsk strøm

GODMORGEN


DET ER SKET I NAT:


Rusland og Ukraine lander aftale om gas
. EU-Kommissionen, Rusland og Ukraine har indgået en aftale om leverancer af gas til Ukraine. Aftalen betyder, at ukrainerne kan få russisk gas vinteren over, og den er samtidig et skridt i retningen af, at forholdet mellem Ukraine og Rusland måske er ved at tø en smule op, lyder meldingen fra EU's energikommissær, Günther Oettinger.
 

Lang ferie presser olieprisen. Der er tilsyneladende en intern uenighed i Saudi Arabien om prisen på olie, selv efter en markant prisnedtur. Landets mangeårige olieminister har ikke udtalt sig om sagen siden starten af september – angiveligt fordi han først lige er kommet tilbage fra en længere ferie.


Citigroups advokater er dyre
. Det må man i hvert fald næsten antage – for to uger siden meldte storbanken ud, at man havde tjent 3,4 mia. dollar i tredje kvartal. Nu lyder tallet kun på 2,8 mia. dollar – og det skyldes ifølge Citigroup en forøgelse af de juridisk omkostninger på 600 mio. dollars på grund af "hurtigt udviklende juridiske og spørgsmål og undersøgelser."


Tim Geithner lyder som sine kritikere
. Private papirer skrevet af den tidligere amerikanske finansminister Timothy Geithner, der som chef for New York-afdelingen af den amerikanske centralbank, Fed, var en central aktør midt i de mest paniske dage af finanskrisen i 2008, viser at Geithner langt hen af vejen var enig med de kritikere, der angreb rednings- og oprydningsarbejdet efter krisen som langsomt og utilstrækkeligt.


Den amerikanske økonomi vokser hurtigere, og hurtigere end ventet
. Amerikanerne beskriver fortsat selv væksttallene, som de fleste europæiske lande ville sukke efter, som lidt vel sløve. Men sikkert er det, at tallene for tredje kvartal klart slog forventningerne.


Den sære saga om Starbucks og bankanalytikerne fortsætter
. Den særdeles omfattende kaffekæde sælger hele tiden mere, men kvartal efter kvartal skuffer de alligevel analytikerne, hvis tiltro til kaffetørsten åbenbart overgår selv Starbucks.
 

En tur bag tremmer? I dag får en tidligere bankdirektør at vide, om han skal bag tremmer eller ej i en sag om kursmanipulation i Aarhus Lokalbank. Bagmandspolitiet kræver direktøren og to medarbejdere fængslet i op til et år, fordi de angiveligt har manipuleret bankens egen aktiekurs. Dommen falder fredag formiddag.
 


NYHEDER:


Pensionskæmper satser på aktieoptur
. Tre af landets største pensionsselskaber trodser de seneste ugers aktieuro og øger investereringerne i børsnoterede selskaber.


Venstre og Dansk Folkeparti efterlyser hurtig el-handling
. Det hjælper ikke, at klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) vil afvente en analyse af elafgifterne, før han tager fat på problemet med skæve energiafgifter, lyder kritikken fra energiordførerne i Venstre og Dansk Folkeparti.


Danmark tvinges til at åbne for grøn støtte til udenlandsk strøm
. Fra 2015 kan udenlandske producenter af grøn strøm fra solceller få del i de grønne milliardbeløb, der årligt opkræves hos danske virksomhederog elkunder i form af den såkaldte PSO-afgift.


DET SKER I DAG


¤¤¤

  • Regnskaber, 3. kvartal: TDC, Dong Energy


¤¤

  • Politik: Åbent samråd om bilafgifter med skatteministeren og klima- og energiministeren


¤

  • Regnskaber, 3. kvartal: Tivoli, Djurslands Bank
  • Regnskaber, udland, 3. kvartal: AB Inbev, Finnair
  • Regnskaber, udland, 2. kvartal: Mitsui OSK Lines, Suzlon


Tegnforklaring


Betydning for børsmarkedet og/eller nationaløkonomien - under normale omstændigheder:


¤: Lille betydning

¤¤: Nogen betydning

¤¤¤: Stor betydning


Øvrige: Markerer, at begivenheden under normale omstændigheder ikke vil påvirke toneangivende børskurser, investeringsklima eller den nationaløkonomiske udvikling nævneværdigt.


GIK DU GLIP AF...


”Det ideelle ville være at bo i Australien, men arbejde for en dansk virksomhed”
. Selvom Pernille Berg Larsen har tilføjet selvstændig Lean-konsulent, forfatter og kursusholder til CV’et siden hun flyttede til Australien, er det ikke det australske arbejdsmarked, der får hende til at blive. Bestemt ikke.


PS ...


Apples chef er trådt ud
. Af skabet, og direkte ind i alle overskrifterne. At Steve Jobs efterfølger som chef for Apple, Tim Cook, er homoseksuel, har længe været en særdeles offentlig hemmelighed. Faktisk har det nok ikke været så hemmeligt endda, men nu har Tim Cook for første gang talt om det. "Jeg anser det for en af de største gaver, som Gud har givet mig," fortæller Cook, der med meldingen er den eneste topchef i et Fortune 500-selskab, der er sprunget ud.


Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.