Briefing

Skatteministeren udskyder nye bilafgifter / Iværksættere dropper offentlig hjælp / Pandora topper bliver højdespringer i oktober

Kære Finans-læser

Dagens sidste briefing på ugens sidste officielle arbejdsdag. Vi har samlet seneste nyt og og lidt andet godt læsestof fra hylden. God læselyst - og weekend.

NYHEDER:

Skatteministeren udskyder nye bilafgifter. Det gjorde Benny Engelbrecht (S) klart her til eftermiddag på et åbent samråd. Regeringen har ellers lovet i sit regeringsgrundlag, at der vil komme nye bilafgifter, som skulle gøre dem mere grønne, inden næste valg. Et valg der skal afholdes senest til september næste år. Skatteministeren har ellers for få uger siden udtalt, at han ser en bred enighed blandt partierne på Christiansborg for en ændring af eksempelvis registreringsafgiften. Men foreløbig ligger der altså ikke konkrete planer om at føre det ud i livet.
 

Digitale iværksættere dropper offentlig hjælp. Et netværk bestående af 85 digitale iværksættere har oprettet et netværk, kaldet CPHFTW, der skal hjælpe med at få Danmark frem i førerposition som digitalt iværksætterland. Initiativet er delvist en protest mod den offentlige iværksætterstøtte, som nystartede, små og mellemstore virksomheder kan opnå i dag. En støtter foreningen kalder meningsløs.

 

Pandora bliver oktober måneds højdespringer på fondsbørsens eliteindeks. Her kort tid før Børsen lukker for ugen, står det klart, at smykkevirksomheden med et spring på knap otte procent nu er godt på vej til at nå over kurs 500. Dermed spreder Pandora ikke kun guld og glimmer på deres købere - også aktionærene forgyldes i øjeblikket.
 

TREND:

Den omdiskuterede virksomhed Uber forbereder dansk entré. Virksomheden, der baserer sig på en app, der formidler billig taxakørsel mellem private, har skabt furore blandt taxaselskaber flere steder i verden, hvor den er etableret. Den beskyldes for at dumpe priserne og skabe ulige konkurrencevilkår. Nu tyder meget på, at virksomheden forbereder sig på et dansk indtog. På Finans kan du læse alt om Uber og dens tilblivelse i vores disruption-tema, der fortæller om virksomheder, der vender op og ned på etablerede brancher.

DAGENS :

Oven på finanskrisen og den megen snak om lavt forbrug, har visse virksomheder formået at finde nicher eller være så innovative, at de har sprængt rammerne for det, der hidtil har været troet muligt. Det gælder for eksempel den digitale detailforretning Nemlig.com. Med en stigning i omsætningen på 150 pct. alene det seneste år, har virksomheden bevist, at daligvarer også kan handles på nettet med succes. Det giver virksomhedens stifter Stefan Plenge en plads som dagens mand.

 

BØRS:

Det danske C20 Cap-indeks ligger her til eftermiddag i et lille plus. Endnu bedre ser det ud i USA, hvor det amerikanske Dow Jones-indeks åbner sin fredag med solid fremgang og netop nu er på rekord niveau. Det sker på baggrund af, at den japanske centralbank har iværksat initiativer, der skal stimulere den japanske vækst og dermed den fastlåste økonomi.

 

DEBAT:

»Danmark sidder i en dobbelt klemme. Dels er for mange kommet for langt væk fra arbejdsmarkedet – og dels har alt for mange danskere en for lille gevinst ved at arbejde.«. Sådan lyder bredsiden fra Venstres finansordfører, Peter Christensen, der mener, at vi gør alt for lidt for de danskere, der er kommet er blevet isoleret fra arbejdsmarkedet. Læs hans debatindlæg på Finans´ opinionsside.

 

PS:

Er du en af dem, der holder af at stikke en lille klump tobak op under overlæben, så skal du nok overveje snart at begynde at hamstre snus. EU har nemlig sendt Danmark en stævning, fordi det stadig er muligt at sælge snus her i landet. Kommisionen mener, det er i strid med EUs tobaksdirektiv, at Danmark tillader salg af snus. Derfor besluttede den i juli at gå til domstolen for at få et forbud håndhævet i Danmark. Nu er stævningen så landet i Udenrigsministeriet. Det er dog ikke nødvendigvis noget, der får danske politikere til at ryste på overlæben. For eksempel mener Venstre, at det er noget det enkelte land selv bør have ret til at bestemme.

 

Husk at Finans også er levende i weekenden - med både nyheder, interviews, features og daglige briefings - god weekend.

Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.