Briefing

Morgenbriefing: Kapitalfond afviste at redde OW Bunker / OW Bunker kan trække andre med sig i faldet / Norwegian træder på bremsen på hjemmebanen

GODMORGEN


DET ER SKET I WEEKENDEN


Den kolde krig vender tilbage
. Dødstallet i Ukraine runder nu 4.000, efter at regeringsstyrker i weekenden sendte granater ned over separatisternes højborg, Donetsk. Krisen mellem Rusland og Vesten fik den 83-årige koldkrigsveteran Mikhail Gorbatjov til at advare om, at verden måske står over for en ny kold krig, under et mindearrangement i Berlin i anledningen af 25-året for Berlin-murens fald.
 

Catalonien stemte - på en måde - om uafhænighed. Flere end to millioner indbyggere i Catalonien satte søndag kryds ved en omdiskuteret og symbolsk folkeafstemning om selvstændighed. Valgdeltagelsen var forholdsvis lav, men det foreløbige resultat mandag morgen viser, at over 80 pct. af vælgerne ønsker uafhængighed fra Spanien.
 

Frygt for russisk nedsmeltning. Den russiske rubel styrtdykkede i sidste uge, og sender tankerne tilbage til bankerotten i 1998, mens krisen i Ukraine ser ud til at fortsætte. Rublen faldt otte procent overfor dollaren i løbet af ugen (kræver betaling) – det største fald i 11 år – og er nu dalet 25 pct. siden i sommers.


Præsident nedtoner risiko for kinesisk sammenbrud
. Risikoen for et sammenbrud i den kinesiske økonomi er overdrevet, sagde folkerepublikkens præsident Xi Jinping søndag ved et arrangement med deltagelse af verdens ledende forretningsfolk i Beijing. Kina har ellers set væksten i tredje kvartal dale il det laveste niveau siden den finansielle krise.  Men selv hvis økonomien vokser med ”kun” 7 pct. – mod et forventet 7,5 – er landet stadig ”stabilt”, beroligede Xi.


Sag om valutafusk tæt på afslutning
. De britiske finansmyndigheder forventes i denne uge at indgå forlig med syv store banker, der står anklaget for at fuske med valutamarkedet. Ifølge flere London-baserede medier, forventer man en bøde på mindst 1 milliard pund (ca. 9,5 mia. kroner).

 


NYHEDER


Kapitalfond afviste at redde OW Bunker
. Kreditorerne bag konkursramte OW Bunker forsøgte til det sidste at redde selskabet. Bankerne var med på en plan. Men planerne strandede, da fonden bag ikke ville komme med friske penge.


OW Bunker kan trække andre med sig i faldet
. OW Bunker havde så stor en position på verdensmarkedet for skibsbrændstof, at kollapset har sendt chokbølger igennem hele branchen, som frygter flere tab.


Norwegian træder på bremsen på hjemmebanen
. Norwegian skruer kraftigt ned for ambitionerne i Skandinavien. Det norske lavprisselskab vil for første gang nogensinde ikke øge trafikken på hjemmebane.


DET SKER I DAG


¤¤¤

  • Erhverv: Regnskab fra Carlsberg Q3.


¤¤

  • Økonomi: Danmark – Forbruger- og nettoprisindeks, Udenrigshandel med varer (md), Betalingsbalancen over for udlandet, Industriens produktion og omsætning september 2014, Udenrigshandel med tjenester 3. kvt. 2014.


¤

  • Erhverv: Regnskab Euroinvestor Q3, Mols-Linien Q3, Totalbanken Q3

  • Økonomi: Kina: Forbrugerpriser, okt.


Tegnforklaring


Betydning for børsmarkedet og/eller nationaløkonomien - under normale omstændigheder:


¤: Lille betydning

¤¤: Nogen betydning

¤¤¤: Stor betydning


Øvrige: Markerer, at begivenheden under normale omstændigheder ikke vil påvirke toneangivende børskurser, investeringsklima eller den nationaløkonomiske udvikling nævneværdigt.


GIK DU GLIP AF...


”Der skulle i hvert fald ikke ske min familie noget. Overhovedet.”
Bagmandspolitiets tidligere anklager Peter Blinkenberg blev afsat som reserveforsvarer i den såkaldte Abaris-sag efter at have erkendt at have betalt penge til en tiltalt. Frygt for familiens sikkerhed drev ham til det, fortæller han selv.


PS...


Den fattige præsident ”Pepe” og hans Volkswagen Beetle fra 1987
. Verdens toppolitikere fragtes normalt i eksklusive biler: Barack Obama køres i en ombygget Cadillac, der vejer op mod ti tons, og kaldes ”The Beast”. Den tyske kansler fragtes i en pansret BMV. Uruguays præsident siden 2010, Jose Mujica, tøffer derimod rundt i en lyseblå Volkswagen Beetle fra 1987. Men nu tilbyder en arabisk sheik ham en fristende sum penge for hans udtjente bil.  


Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.