Briefing

Flere virksomheder betaler kartelbøder | Københavns Lufthavn overhaler konkurrenter | Novo får konkurrence i USA

Kære Finans-læser

Dagen går så småt på hæld, men nyhedsstrømmen fortsætter. Vi har plukket de vigtigste til dig i denne nyhedsbuket - god læselyst!

NYHEDER:

Flere virksomheder accepterer bøder i kartelsagen. Det står klart, efter at virksomhederne BGB, Ason og Knud Toft Jensen har accepteret at betale deres bødeforlæg, der strækker sig fra knap 50.000 kroner til 1 mio. kr. Dermed har i alt fem virksomheder accepteret at betale bøder i den københavnske kartelsag, hvor virksomhederne blandt andet har fået bøder for at aftale og låne priser af hinanden i forbindelse med budrunder.
 

Novos insulin-præparat Victoza har gået sin sejrsgang i USA. Medikamentet sidder på 69 pct. af det amerikanske marked for såkaldt GLP1-medicin. Men tirsdag aften dansk tid kunne amerikanerne så for første gang købe Eli Lilly's middel Trulicity. Dermed får Victoza nu for første gang rigtig konkurrence om det lukrative marked, spås det.
 

OW Bunkers konkurs har fyldt rigtig meget i mediebilledet - og med god grund. Men der er efterhånden så mange detaljer og aspekter i sagen, at det kan være svært at se og huske de store linjer - derfor giver vi dig overblikket på to minutter over en af erhvervslivets største skandaler i nyere tid.
 

Det går rigtig godt med at få sendt passagerer ud af Københavns Lufthavn. Faktisk er lufthavnen bedre til at øge antallet af passagerer end de konkurrerende lufthavne i det nordlige Europa.
 

Årets finanslov er for alvor ved at tage form og ende som bogudgave. Lige nu tegner der sig et billede af, at erhvervslivet får både lidt gulerødder og pisk. Hvis det, som det ser ud nu, bliver en rød finanslov, så ryger bolig-jobordningen til gene for håndværkere og servicevirksomheder. Til gengæld synes erhvervslivet også at slippe for markante skattestigninger, som der ellers var blevet sat i udsigt.
 

Vi er vilde med at gå nettet på tablet og mobilen. Nye markedstal fra Erhvervsstyrelsen viser, at antallet af bredbåndsabonnenter er steget med 14 pct. fra 2013 til 2014. Alligevel er der begrænsede jubelscener at spore på teleselskabernes kontorer. Den indædte krig på mobilmarkedet har nemlig betydet, at selskaberne sælger mobile bredbåndsløsninger uhyre billigt.
 

DAGENS MAND:

SBS-Discovery-koncernen har sat sig tungt på markedet for TV kanaler, der viser store sportsbegivenheder eller henvender sig specifikt til han- eller hunkønnet. Det skyldes ikke mindst Henrik Ravn, der har gennemført en større reform af kanalstrukturen, siden han kom til det hedengangne TV Danmark tilbage i 2003. I dag kom det så frem, at han stopper som nordisk chef i SBS-Discovery. Læs portrættet af »idioten der fik styr på pornobutikken«.
 

FEATURE:

Som Finans har beskrevet de seneste dage, har det vakt røre, at en lukrativ servicekontrakt til milliarder på Thule-basen gik til et amerikansk firma via et datterselskab. Ifølge betingelserne skal kontrakten nemlig tilbydes danske selskaber, hvoraf flere faktisk bød på den. På Finans kan du læse det store portræt af den amerikanske forsvarsvirksomhed Vectrus, der "stjal" Thule-kontrakten.
 

BØRS:

Sidst på dagen er det fortsat storbankerne Nordea, Jyske Bank og Danske Bank, der sammen med de to Mærsk-aktier trækker eliteindekset C20-ned i onsdagens handel.
 

DEBAT:

I går kom det frem, at Skatterådet igen i år sænker kørselsfradraget en smule. Men smule eller ej. Er der noget, der kan få danskerne til tasterne, så er det, når knasterne til benzinforbruget bliver beskåret.
 

PS: BONUSINFO

Mange har prøvet det - mindst lige så mange frygter det. En opslidende skilsmisse, hvor uenighederne bliver større og større og til sidst ender i en retssal. De færreste kan dog forestille sig, hvordan det ville være at ende med at skulle betale 6 mia. kroner til sin eks. Det er ikke desto mindre, hvad oliemogulen Harold Hamm har oplevet, og det har sjovt nok også affødt en vis debat på vores Facebookside.
 

Med ønske om en fortsat god dag, hvor vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser.

Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.