Briefing

Morgenbriefing: PFA-kunder scorer 4 mia. kr. på at droppe garantien / Børs-banker hypede OW Bunker / Grøn strøm vil give kulkraft baghjul

GODMORGEN


DET ER SKET I NAT


USA overvejer ny strategi mod IS
. Helt nye tal fra Pentagon viser, at amerikanske kampfly i den internationale koalition indtil videre har stået for omkring 85 procent af bombardementerne mod Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak. Samtidig overvejer præsident Barack Obama nu en ny strategi i bestræbelserne på at bekæmpe IS.


Tysk finansminister langer ud efter Luxembourg-finten
. Tysklands magtfulde finansminister, Wolfgang Schäuble, kritiserede sent onsdag myndighederne i Luxembourg og storhertugdømmets håndtering af hundredvis af skatteafgørelser i den periode, hvor EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker var premierminister. Bare fordi det er ”muligt at gøre inden for loven, betyder det ikke, at det er retfærdigt”, sagde den tyske minister. (kræver betaling)


Republikansk kritik af Obamas klimaaftale med Kina
. Hvis der nogensinde var håb om, at klimaaftalen mellem USA og Kina, som Barack Obama netop har hevet i land, på længere sigt vil udmønte sig til noget i virkeligheden, bliver det nu omtrent aflivet af det republikanske lederskab. To fremtrædende toprepublikanere - Mitch McConnell og John A. Boehner - afviser nemlig blankt aftalen.


Dødstallet for Ebola runder 5.100
. Udbruddet af Ebola i de tre hårdest ramte lande i Vestafrika - Guinea, Liberia og Sierra Leone - har nu kostet 5.147 mennesker livet. Udbruddet, som især belaster dele af Afrika, har udløst 14.068 bekræftede sygdomstilfælde.


Finansminister advarer om ”et tabt årti i Europa”
. Den amerikanske finansminister Jack Lew advarer op til weekendens G20-møde i Brisbane om risikoen for et tabt årti i Europa, medmindre regionens politikere får skubbet væksten i gang. ECB har gjort et stort stykke arbejde, men det er ikke nok, siger Lew, og efterspørger et opgør med den såkaldte ”status quo-politik” i EU. ”Verden har ikke råd til et tabt årti i Europa,” lyder meldingen. (kræver betaling)


Olieprisen falder til laveste niveau i fire år
. Brent Crude, der benyttes til at prisfastsætte mere end halvdelen af verdens olie, faldt i aftes til under 80 dollars per tønde for første gang siden 2010. Det skete efter rygter om, at OPEC, organisationen for olieproducerende lande, afviser at neddrosle olieproduktionen en smule. Sidste gang prisen dalede til et niveau under 80 dollars var den 29. december 2010.


NYHEDER


PFA-kunder scorer 4 mia. kr. på at droppe garantien
. 84.000 PFA-kunder har siden maj droppet sikkerhedsnettet under deres pensionsordning til gengæld for en bonus på i gennemsnit 54.000 kr.


Børs-banker hypede OW Bunker
. Nordea, Morgan Stanley, Carnegie og ABG Sundal Collier har tjent 44 mio. kr. på at sende OW Bunker på børsen. Efterfølgende har de anbefalet investorerne at købe aktier i det nu krakkede selskab.


Grøn strøm vil give kulkraft baghjul
. Faldende omkostninger og massiv støtte vil give strøm fra vindmøller, solceller og vandkraft et globalt gennembrud, lyder meldingen nu fra Det Internationale Energiagentur (IEA).


DET SKER I DAG


¤¤¤

  • Erhverv: Regnskab: NKT Holding Q3, William Demant Q3, NeuroSearch Q3 (kun statusmeddelelse).

  • Økonomi: ECB, Den Europæiske Centralbank med sine nyeste nøgletal for Europa.


¤¤

  • Erhverv: Regnskab: Bavarian Nordic Q3, AAB Q3.


¤

  • Erhverv: Regnskab: Ambu Q3, Gabriel Holding Q4.

  • Økonomi: Tyskland – forbrugerpriser okt. Kina – Industriproduktion.

  • Økonomi: OECD: Harmoniserede arbejdsløshedstal.


Tegnforklaring


Betydning for børsmarkedet og/eller nationaløkonomien - under normale omstændigheder:

¤: Lille betydning

¤¤: Nogen betydning

¤¤¤: Stor betydning


Øvrige: Markerer, at begivenheden under normale omstændigheder ikke vil påvirke toneangivende børskurser, investeringsklima eller den nationaløkonomiske udvikling nævneværdigt.


GIK DU GLIP AF…


Hos Ditmer kommer væksten af sig selv
. Glem alt om ledelsesstrukturer, vækstplaner og strategidokumenter. Ingen af delene findes i it-konsulentvirksomheden Ditmer, der holder til i Aarhus-bydelen Åbyhøj. Der er ikke styr på noget, men alligevel fortsætter virksomheden med at vokse under kaotisk ledelse af de tre ejere.


PS…


Doughnut-burgeren med de 2,000 kalorier
. Hungry Horse, en ”familievenlig” kæde af pubber i Storbritannien kritiseres nu i skarpe vendinger for selskabets nyeste punkt på menukortet: To doughnuts med et par skiver oksekød og ost imellem, kaldet The Double Doughnut, der indeholder knap 2,000 kalorier. Det er omtrent, hvad en voksen kvinde har brug for på en dag. Kritikere og sundhedseksperter kalder retten for ”et hjertestop på en tallerken.” Velbekomme!


Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.