Briefing

Danica lancerer ny pensionsgaranti | Jyske Bank mangler 120.000 aktier | Servicebranchen er ved at komme på fode

Kære Finans-læser

Så er eftermiddagen skyllet ind over os på ugens første arbejdsdag. Det betyder, at dagens tredje briefing fra Finans er landet i din indbakke med seneste nyt. God læselyst!

NYHEDER:

Landets næststørste pensionsselskab Danica lancerer et nyt sikkerhedsnet for kundernes pensioner. Ordningen vil i løbet af det næste år give 280.000 kunder muligheden for at undgå risikoen for at tabe hele opsparingen få år før pensionering. Den skal være et alternativ til de traditionelle afkastgarantier. Men det er langt fra gratis, lyder vurderingen fra pensionsmæglervirksomheden Willis, som mener, den nye ordning hurtigt vil kunne koste den enkelte kunde godt 50.000 kroner.
 

TDC regner med at lancere sin online video-butik Blockbuster inden jul. Teleselskabet er forud for lanceringen fulde af optimisme og regner med en trecifret millionomsætning inden for tre år. TDC overtog Blockbuster-brandet efter den konkursramte kiosk-kæde sidste år, og det er anden gang TDC forsøger sig med at udleje film på nettet.  I modsætning til første gang kræver udlejningen denne gang ikke abonnement og det gør ifølge telegiganten hele forskellen.  
 

Servicebranchen er så småt ved at finde sine ben at stå på efter finanskrisen. Faktisk ser det lidt lysere ud for virksomheder, der beskæftiger sig med rengøring, vagtordninger og redningsarbejde, vurderer DIs brancheorganisation. Således viser en analyse fra Dansk Aktie Analyse, at omsætningen i branchen er steget en smule, mens nettoresultatet, bortset fra G4S, der har taget et stort dyk, er nogenlunde på niveau med sidste år.
 

Jyske Bank mangler 120.000 aktier, som banken ikke kan lokalisere. Derfor har den indrykket en række efterlysninger i danske og Schweiziske aviser, for at finde frem til aktierne, der er udstedt af deres datterbank i Schweiz.
 

Flytrafikken er igen fløjet ind i uvejr. En lovende start på året er nu aflyst af mere dystre udsigter. Således viser seneste tal fra den internationale luftfartsorganisation, IATA, at antallet af passagerer kun steg med 2,3 pct. i september i år i forhold til sidste år. Det er faktisk et fald i forhold til august, og opbremsningen sker især på de korte ruter.
 

Boligrenten forsætter med at slå nye rekorder nedad. Således er F1-renten historisk lav ved de første auktioner - på kun 0,11 pct. boligejere med F1-lån kommer dog til at betale stort set det samme som sidste år, da bankerne har skruet op for den såkaldte kursskæring. Dermed ender renten reelt på ca. 0,41 pct., hvilket gør F1-lånet dyrere end både F3- og F5-lånet.

FEATURE:

Den 11.11 lyder måske ikke af noget særligt og mange danskere har nok allerede glemt, hvad de lavede der. Men sådan er det ikke i Kina - og slet ikke blandt ejere af e-handelsvirksomheder. I det store rige mod øst er dagen nemlig blevet udråbt til singles day. Konkret betyder det, at landets millioner af ugifte mænd og kvinder spiser dejsticks om morgenen og synger karaoke om aftenen - og shopper ind i mellem ikke mindst på nettet. Læs vores feature om kinesiske traditioner og milliardomsætning på Finans.

BØRS:

C20-indekset ligger her til middag i et svagt minus.  Det er især de svage nøgletal fra Japan, der har smittet den danske børshandel med en negativ kurs.

DEBAT:

Kan man fyre en medarbejder for at gå Facebook. Indtil nu har det været lidt af en gråzone, hvor meget arbejdsgiveren kan regulere i forhold til at surfe på sociale netværk i arbejdstiden - men en række nye domme giver mere klarhed, mener specialist i arbejdsret Jeppe Høyer Jørgensen. Og så alligevel. For Facebook er nemlig klar til at lancere en ny platform, der hedder Facebook at work, hvor man blandt andet kan chatte med kolleger. Tanken er at konkurrere med Google, Microsoft og LinkedIn - og så...ja altså blive stueren i arbejdstiden.

KOMMENTAR:

Det er ikke kun i Danmark, at der i stigende grad er fokus på omgangstonen - både på nettet, i det offentlige rum og på arbejdspladsen. Også i Londons finansverden er omgangstonen ofte rå og sexistisk - sådan har det været de sidste 30 år - og meget lidt er ændret, skriver Lucy Kellaway i et debatindlæg på Finans - og siger ligesom reklamer og debattører herhjemme har opfordret til på det seneste: Så tal dog ordentligt!

PS: BONUSINFO

Du har sikkert som mange andre stået med et stykke julekonfekt i hånden eller en vingummi og tænkt - hvor er de dog blevet små. Næææ størrelsen er ikke, hvad den har været, når det gælder søde sager - og bare rolig. Det bliver ikke bedre i år. I hvert fald hvis man skal tro en undersøgelse fra mysupermarket.com. Den viser klart, at juleslikket - i hvert fald i England - er blevet både mindre og dyrere i forhold til sidste år. Så er der måske plads til lidt mere and.
 

Med ønske om en fortsat god dag, hvor vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser.

Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.