Briefing

Socialdemokraterne holder døren på klem for Uber | Danske kraftværker lukker i rekordtempo | Retssag mod "direktørnetværket" tager overraskende drejning


Kære Finans-læser

Det er blevet eftermiddag, og inden turen går hjemad, kommer her de seneste nyheder fra Finans. God læselyst!

NYHEDER:

Selvom den kontroversielle taxa-app Uber har fået en stormfuld velkomst på det danske marked og allerede er blevet politianmeldt af trafikstyrelsen på førstedagen, så vil Socialdemokraterne ikke umiddelbart smække døren i for virksomheden, der blandt andet formidler betalt kørsel mellem borgerne. I stedet skal politikerne sætte sig sammen og finde en løsning, lyder det fra transportminister Magnus Heunicke (S). 
 

Danske kraftværker lukker i rekordtempo. Det er omstillingen til mere grøn energi, der sætter økonomien i kraftværkerne under pres. Derfor lukker produktionen ned med rekordfart. Brancheaktører frygter, at det vil gøre Danmark helt afhængig af strøm fra udlandet og kan i sidste ende skade forsyningssikkerheden.
 

Slagterikoncernen Danish Crown slipper fra Ruslands-krisen med skindet i behold og leverer et tilfredsstillende resultat. Svinepriserne er ellers lave i øjeblikket og markedet og bønderne har været presset af den boykot, Rusland har indført mod blandt andet svinekød fra EU i forbindelse med konflikten i Ukraine. Alligevel er det lykkedes stort set at holde regnskabsformen fra sidste år med en omsætning på 1,99 mia. kr. og samtidig give 1,2 mia. kr. tilbage til ejerne.
 

Imerco optrapper isenkræmmer-krigen. Konkurrencen blandt landets isenkræmmerkæder er hård, men nu vil Imerco skærpe konkurrencen yderligere. Det sker i kølvandet på nøgletal, der viser, at kæden har fået vendt et underskud sidste år til et overskud på 19 mio. kr. i år. Konkret betyder det, at kæden vil modernisere sine 150 butikker og samtidig bygge nye.
 

Retssagen mod »direktørnetværket«, som sagen mod en stribe bankdirektører og ledende medarbejdere i EBH Bank, Morsø Sparekasse og Sparekassen Kronjylland er blevet kaldt, tog en overraskende drejning allerede på første dag. En stribe af forsvarsadvokaterne mente nemlig, at bagmandspolitiets medanklager skulle erklæres inhabil, fordi vedkommende har været ansat i et advokatfirma, der virkede som kurator ved konkursboet af EBH Fonden. Missionen lykkedes dog ikke og sagen forsætter med advokaten som medanklager.

DAGENS MAND:

Alex Czarnecki er nok ikke et navn, mange nikker genkendende til. Men nok et navn vi skal vænne os til i den nærmeste fremtid. Alex Czarnecki er nemlig chef for den nyetablerede danske afdeling af taxa-app'en Uber, som startede op i dag. Han har således allerede haft debut i medierne og måttet forsvare, at app'en her på førstedagen er blevet politianmeldt. Alex Czarnecki er dagens mand.

FEATURE:

Mens gymnasielivet for nogle huskes som en tid præget af fester og sporadisk stress op til eksaminer, så huskes det af stort set alle for de mange noter og papirer, som der skulle holdes styr på igennem årene. Det blev tre gymnasievenner så trætte af, at de gik sammen om at lave en app med formelsamling, beviser og meget andet brugbart matematisk materiale. I dag er den downloaded over 20.000 gange, blevet en god forretning og vennernes eget behov var i høj grad også andres. Iværksættertema på Finans i denne uge.

BØRS:

Det har været en stille dag på børsen i dag, hvor regnskabssæsonen nærmer sig sin afslutning. Samlet ligger C20-indekset i et lille plus på en halv pct. her sidst på dagen anført af Novo og Vestas.

DEBAT:

Nyheden om taxa-app'en Ubers entre på det danske marked har, fristes man næsten til at sige, været Uber alles i de danske medier - men ikke kun der. For debatten om det kontroversielle selskab, der formidler betalt transport mellem borgerne, raser også på de sociale medier. Se hvad der er blevet sagt i vores storify på Finans.

PS: BONUSINFO

Husker du Star Wars med Han Solo og Luke Skywalker, der kæmper mod det onde imperium anført af Darth Wader? Men hvad lavede de egentlig, når de ikke svingede med lyssværdet eller prøvede at sprænge dødsstjernen i luften med runskibet Tusindsårsfalken? Det kan du få et unikt indblik i her.
 

Med ønske om en fortsat god dag, hvor vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser.

Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.