Briefing

Lundbecks topchef fratræder øjeblikkeligt | Forbrugerorganisationer advarer mod investering på farten | Milliarder skal løfte EU ud af krisen

Kære Finans-læser

Det er blevet tid til ugens første frokost-briefing. God læselyst.

NYHEDER:

Ulf Wiinberg forlader Lundbeck. Lundbecks direktør siden 2008 Ulf Wiinberg har trukket sig fra sin stilling grundet brud på selskabets interne retninglinjer. Ulf Wiinberg modtog i 2013 aktier i det britiske biotekselskab Stratified Medical. Det er sket uden at informere bestyrelsen. Bestyrelsesformand Håkan Björklund overtager styringen af Lundbeck, indtil der findes en ny administrerende direktør.
 

Forbrugerorganisationer advarer mod investering på farten. Ny teknologi gør det muligt at holde øje med sine investeringer og handle aktier, mens man venter på bussen. Men med konstant adgang via smarte apps på telefonen kan kunder nemt komme til at handle meget oftere, end man normalt vil anbefale, lyder advarslen.
 

Aldi og Lidl er gået fra trash til trendy. De tyske kæder buldrer frem på det britiske marked. Aldi har haft vækstrater på 30 pct., og Lidl har i perioder øget salget med 15 pct. Andelen ventes af vokse betydeligt i de kommende år. Læs mere i seneste afsnit af Finans' serie om fremtidens superbrands.
 

Junckers store plan. I denne uge skal EU-Kommissionen behandle den plan, der i de kommende tre år skal pumpe 300 milliarder euro - 2.233 mia. kr. - ind i europæisk økonomi. Planen skal løfte den økonomiske vækst med 2 procentpoint frem til 2018 og skabe millioner af nye job.
 

Universitet overvejer at støtte oprydning efter Cheminova. Salget af Cheminova vil give Aarhus Universitets Forskningsfond 8,5 mia. kr. En del af de penge bør ifølge Danmarks Naturfredningsforening gå til forskning i at fjerne forureningen efter Cheminovas udledninger. Formand for fonden og rektor for Aarhus Universitet er ikke afvisende.
 

DR og TV 2 sikrer EM-fodbold i 2016. Det bliver DR og TV 2, der deler dækningen af EM i fodbold i sommeren 2016. Rettighederne omfatter tv, radio, mobil, internet og on demand.

OM LIDT PÅ FINANS:

Vi arbejder videre på at indsamle reaktioner på Ulf Wiinbergs fratrædelse i Lundbeck, og senere på dagen tager vi temperaturen på den danske artikektbranche.

BØRS:

Aktien i Lundbeck ser ikke ud til at være mærkbart påvirket af dagens nyhed om topchefens afgang. Tværtimod har den efter et lille fald fra morgenstunden rettet sig og ligger højere end fredag. Læs seneste børsberetning.

KOMMENTAR:

Innovation skal drives af et ambitiøst ønske om grundlæggende at ændre verden til det bedre, skriver rektor for Kaospiloterne, Christer Vindeløv-Lidzélius, i en kommentar på Finans. »Vi er kollektivt nået til et mindset, hvor »mindre dårligt« er lig med »godt«. Det gælder global politik, erhvervslivet og borgerens beslutninger i samfundet. Den absolut bedste løsning på et problem - ikke bare den mindst ringe - skal være udgangspunktet for alle virksomheders innovation.«

BONUSINFO:

Fik du læst weekendens store interview med Preben Damgaard på Finans? I modsætning til sin storebror, Erik, har han bevaret størstedelen af den milliard, som de hver især tjente på at sælge it-selskabet Navision til Microsoft i 2002, og han ved, at han altid vil blive målt på den milliard. For ham er penge en alvorlig sag. Men han vil hellere tale om et liv i balance. Om broderskab. Om det næstbedste svar. Og om at vælge Cirque frem for B&O.
 

Med ønske om en fortsat god dag, hvor vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser.

Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.