Briefing

Finansrådet kræver regler for nye konkurrenter | Flere hjem får nye møbler | Grundfos frygter mere global uro vil ramme virksomheden.

Kære Finans-læser

Den første dag i julemåneden går på hæld - her er dagens tredje briefing fra Finans. God læselyst!

NYHEDER:

Finansrådet kræver regler for nye konkurrenter. Formanden for Finansrådet forudser, at nye internationale spillere med enorm finansiel muskel, som for eksempel Google, vil prøve at konkurrere på bankdrift i fremtiden. Derfor kræver han, at de bliver omgærdet af samme regelsæt, som bankerne er i dag.
 

Landbrugskrisen giver dybe rynker hos landets bankchefer. Derfor brugte de en stor del af mandagens møde i Finansrådet til at diskutere landmændenes økonomiske nedtur. En nedtur, der aktuelt er ved at sende 2000 landmænd på fallittens rand, grundet russisk boykot af svinekød og manglende kinesisk mælkekøb.  
 

Flere danske hjem får nye møbler. Det viser et tjek på møbelbranchen, hvor det for første gang i fire år går opad i stedet for nedad. For selvom væksttallene i Europa generelt er sløje, så er der en vækst på seks pct i det indenlandske marked de seneste måneder. Samtidig søger kendte mærker som Fritz Hansen nye markeder i for eksempel Østen.
 

Virksomhederne har ikke stået i kø for at sikre bornholmerne statsstøttet internet. Trods en gulerod på 60 mio. kr. har kun ét firma afleveret et bud på opgaven, som skal sikre bornholmerne en hurtigere og mere stabil netforbindelse.
 

Ingen kan rigtig forklare, hvorfor sidste uges væksttal viste en fremgang på 0,2 pct. Analytikere havde ellers forudset en tilbagegang og i bedste fald en nulløsning. Fremgangen kan dog i sidste ende også skyldes statistisk usikkerhed. Under alle omstændigheder går der tre år, før vi får de endelige officielle tal.
 

Som en af Danmarks store globale virksomheder oplever Grundfos i stigende grad, hvordan den ufrivilligt bliver involveret i klodens stadigt flere geopolitiske spændinger - og de mange uroligheder rundt omkring i verden vil kun forværre den situation, forudser koncerndirektør Søren Ø. Sørensen.
 

Danish Crowns økologiske datterselskab Friland A/S har vind i sejlene. Selskabet leverede en rekordomsætning i 2012/2013 på 662 mio. kr. en stigning på 12 pct. Faktisk er der så meget rift om økologisk svinekød, at man har måttet melde udsolgt på visse dele af grisen.

FEATURE:

De fleste herhjemme kender Janteloven og mange har mærket den på egen krop. Og så er der dem, der blæser på den og har titler nok og et CV så langt der viser, de kan tillade sig det. Læs portrættet og interviewet med en af verdens højest dekorerede skandinaver Jens Olesen, som udover at have været chef for 132.000 mand med egne ord har nosser, som ingen anden har.

BØRS:

Det startede fesent på dagens fondsbørs og er kun blevet værre. Den faldende oliepris slår igennem på det generelle aktiemarked der her kort før lukketid ligger i et minus på næsten en. Hårdest er det dog gået ud over råvarerrelaterede aktier.

DEBAT:

Analytikere er ikke kun blevet en stor del af mediebilledet, når de analyserer dagens kurser eller markeder. De bliver også ofte brugt, når virksomheder og deres handlinger skal vurderes. Burde nogen af dem derfor ikke også have advaret om skandalen i OW Bunker og bør de ikke stilles til ansvar for deres anbefalinger spørger journalist og klummeskribent på Finans, Lars Nielsen

PS: BONUSINFO

I dag er jo den 1. december, og traditionen tro er det julekalendertid. Det gælder naturligvis også Finans, hvor vi hver dag fortæller en historie, der gemmer sig bag dagens aktuelle tal. Se hvilken historie, tallet 1 fortæller i dag.
 

Med ønske om en fortsat god dag, hvor vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser.

Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.