Briefing

Kunder rammes af dobbeltgebyr / Cepos: Her er 7.000 job til dagpengemodtagere / Singler skaber problemer på trængt boligmarked

GODMORGEN


NYHEDER


Kunder rammes af dobbeltgebyr
. Bankerne herhjemme flerdobler tilsyneladende handelsgebyret på investeringsbeviser i forhold til aktier, selv om udgiften for banken er den samme.


Cepos: Her er 7.000 job til dagpengemodtagere
. Hvis udviklingen i dagpenge og kontanthjælp fulgte mindstelønnen, ville det give job til 7.000, lyder det fra tænketanken Cepos. AE så hellere et højere transportfradrag som løsningen for at få flere i job.


Singler skaber problemer på trængt boligmarked
. Boligmarkedet i de store byer er trængt, og efterspørgslen overstiger både udbud og nybyggeri. De mange singler får en del af skylden.


DET ER SKET I WEEKENDEN


Bankmyndighed slår alarm over stærk dollar.
Hvis dollaren styrkes yderligere, kan det give et ødelæggende pres mod virksomheder og banker (kræver betaling) i vækstlandene, fordi deres gæld kan eksplodere. Advarslen kommer fra Bank of International Settlements, BIS. BIS er centralbankernes centralbank. 


EU-ledere presser Putin fra flere sider.
Den franske præsident Francois Hollande tog lørdag på lynvisit hos Putin i Moskva for at bane vejen for en aftale om våbenhvile i Ukraine. Søndag langede Tysklands Angela Merkel i et interview ud efter Putin for at blande sig utidigt i de handelsaftaler, som EU har lavet med Moldova, Georgien og Ukraine.


Uber trækkes ind i indisk voldtægtssag.
Mens den nye mobiltaxatjeneste Uber forsøger at erobre taxamarkedet - også i Danmark - er den rendt ind i alvorlige problemer i Indien. En kvinde påstår, at hun er blevet voldtaget af en Uber-chaffør. Selskabet vil bistå med efterforskningen, siger en talsmand. Indien er Ubers største marked uden for USA.


Cyberangreb mod Sony var historisk stort.
Det cyberangreb, der væltede en stor del af netværket hos Sonys Hollywood-studier den 24. november, var historisk omfattende, nøje planlagt og udført af en organiseret gruppe, vurderer det sikkerhedsfirma, der efterforsker angrebet. En af de mistænkte er Nordkorea, som dog afviser påstanden.


Oliepris giver nedskæring i BP.
Som det første af de store olieselskaber varsler britiske BP nu en større nedskæringsrunde, der vil ramme mellemledere og fastfryse ellers planlagte projekter. Beslutningen hænger uløseligt sammen med den frit faldende oliepris.


Kina lukker måske dørene i korruptionssag
. Det kinesiske kommunistparti har lovet at øge gennemsigtigheden i systemet, men en af de mest højprofilerede sager af regeringens store korruptionsbekæmpelsesforsøg bliver måske alligevel holdt for lukkede døre. Det skyldes, at den anklagede, Zhou Yongkang, også beskyldes for at lække statshemmeligheder.


Det græske spøgelse danser igen.
Frygten for fremtiden for den græske økonomi har fået ny næring efter, at internationale finanshuse har set et oplæg til finanspolitikken fra det venstreorienterede Syriza-parti, som står stærkt forud for valget om få måneder. "Værre end kommunisme," (kræver betaling) stod der angiveligt i et notat fra en investeringsbankanalytiker.


DET SKER I DAG


¤¤

  • Erhverv: Højesteret behandler i dag en sag om en mulig krænkelse af rettighederne til Tripp Trapp-stolen. Sagen handler om, hvorvidt Jysk ved markedsføring og salg, og Schou ved import og salg til Jysk af to stole, har krænket Stokke og møbelarkitekt Peter Opsviks rettigheder til Tripp Trapp-stolen.


¤

  • Konference. I dag afholdes der konference om vækst, produktivitet og reformer. Ud over indlæg fra Morten Østergaard og Kristian Jensen vil økonomer og forskere sætte fokus på de danske og internationale vækstudsigter.


Øvrige

  • Klima: I dag og i morgen er der Sharing Copenhagen - Green Capital Days, som under dette års klimakonference i Lima, COP20, varmer op til næste års COP21 i Paris. Over de to dage vil der være en række arrangementer for fagfolk, politikere og organisationer fra Europa.
     


Tegnforklaring

Betydning for børsmarkedet og/eller nationaløkonomien - under normale omstændigheder:

¤: Lille betydning
¤¤: Nogen betydning
¤¤¤: Stor betydning

Øvrige: Markerer, at begivenheden under normale omstændigheder ikke vil påvirke toneangivende børskurser, investeringsklima eller den nationaløkonomiske udvikling nævneværdigt.


GIK DU GLIP AF...


Derfor gik det galt for mobilselskaberne i Danmark
. Siden den første liberalisering af telemarkedet i 1992 har udfordrerne til TDC tabt store milliardbeløb, og Telia og Telenor må nu tage konsekvensen og fusionere. Ønsket om konkurrence gik for vidt hos myndighederne, mener veteranerne fra dengang.


PS...


En snack mens finanskrisen løjer helt af.
Mens en stor del af den rigeste del af kloden har kastet sig ud i det årlige og månedlange ædegilde, smed en italiener i lørdags en kvalitetstrumf oveni den kvantitative buffet: Ved en auktion hos Sothesby’s i New York har det italienske trøffeldynasti Sabatino fået over 61.000 dollars for en hvid trøffel på 1,89 kilo. Det skulle være verdens hidtil største af slagsen. Den eneste byder ved ”auktionen” var en mand fra Taiwan, så han har efter sigende fået den til favørpris. Sabatino-huset oplyser, at det sideløbende har sagt nej til flere kinesiske milliontilbud på trøflen. Huset ville imidlertid hellere sælge den billigere og give pengene til velgørenhed, lyder meldingen.


Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.