Briefing

Fond forsøger redning af kriseramt modekoncern / Pensionskunder forgylder statskassen / Bog & Idé-ejer stritter topledelsen ud

GODMORGEN


NYHEDER


Fond forsøger redning af kriseramt modekoncern
. Alt i mens kapitalfonden Axcel er i gang med at sælge sine sidste aktier i det lukrative smykke-firma Pandora, truer en rigtig møgsag med at spolere fondens sejrsrus.


Pensionskunder forgylder statskassen
. Afgiften på danskernes pensionsafkast, PAL-skatten, er i voldsom vækst, viser en rundspørge. Dermed ser et overraskende stort antal milliarder i år ud til at skifte hænder fra danskernes pensionsgevinster til skattevæsnet.


Bog & Idé-ejer stritter topledelsen ud
. Indeks Retail, der ejer Bog & Idé og Legekæden, skifter med omgående virkning den øverste direktør Henrik Christensen ud. Også Legekædens kædechef og marketingchef ryger i manøvren.


Lars Rohde: Fingrene fra pensionsfadet
. Den kommende regering skal forberede sig på at trække snablen ud af pensionsformuen, advarer nationalbankdirektør Lars Rohde.


Opec: Endnu større olieoverflod i 2015
. Overfloden af olie på verdensmarkedet vil blive endnu større end hidtil antaget. Det vurderer Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) i sin netop offentliggjorte månedsrapport for december.


Lad den lille Signe blot få sin net-julegave
. Detailhandelen i Storbritannien rykker på nettet i vild fart. En tredjedel af pakkerne under et britisk juletræ vil formentlig være købt med et museklik.


DET ER SKET I NAT


Bloomberg: Regeringen halverer sit vækstskøn
. Den danske regering halverer i Økonomisk Redegørelse sit vækstskøn for i år, men venter alligevel et overskud på de offentlige finanser. Det erfarer Bloomberg News, som er i besiddelse af redegørelsen, der bliver offentliggjort torsdag formiddag.


Opec sendte olieprisen ned igen
. Olieprisen er verdens helt store makroøkonomiske samtaleemne for tiden, og den fortsatte nedad igen i går, da oliekartellet Opec sænkede estimaterne for efterspørgslen i 2015. Det betyder fortsat overflod af olie på verdensmarkedet, mens den saudiarabiske olieminister Ali Al-Naimi holder fast i sin nuværende kurs.


Aktier og olie tager fælles dyk
. Det fornyede olieprisdyk fik også mange aktier til at dratte bagover i gårsdagens handel. Det store SP 500-indeks faldt med 1,7 pct., og dermed spredte de foregående dages fald i energiaktierne sig til det bredere marked, efter at West Texas-råolien mistede 4,7 pct. af sin værdi, mens Brent-olien røg under 65 dollars for første gang siden 2009. Også de brasilianske aktier måtte til tælling og faldt til det laveste niveau i otte måneder.


Rinder tiden ud for Airbus A380?
Verdens største passagerfly Airbus A380 er måske på vej ud af produktion. Ellers skal flytypen i hvert fald moderniseres, lyder det fra Airbus’ finansdirektør Harald Wilhelm. Der er dog lidt tid at løbe på, men i 2018 skal man have valgt en af de to muligheder. A380’eren, der er fra 2007, har ikke slået til som forventet, og p.t. er der bestilt 318 A380’ere – det er kun en fjerdedel af det forventede. Luftfartsselskabet Emirates er største kunde med 140 bestillinger, hvoraf 55 allerede er i drift, men også storkunden forlanger forbedringer af flyet.


Balancerer Venezuela på fallittens rand
? Det olierige Venezuela er angiveligt på vej til at blive første prominente offer for det dramatiske olieprisfald. Landets statsobligationer er endt på det ringeste niveau i 16 år, og prisen for at beskytte sig imod en statsbankerot er rekordhøj. Så høj, at risikoen for en statsbankerot inden for fem år vurderes til at være 93 pct. – højere end noget andet land i verden. Venezuela har verdens største oliereserver, men landets statsfinanser er afhængige af en pris på 160 dollars tønden for at hænge sammen.


USA-vækst formentlig endnu bedre end afrapporteret
. BNP-væksten i USA i 3. kvartal får formentlig en opskrivning per efterbevilling. I første gang lød det, at USA’s økonomi voksede med 3,9 pct. i juli, august og september, men nu kan det tal blive opgraderet til 4,6 pct., fordi det har vist sig, at amerikanernes forbrug af serviceydelser er langt højere end først estimeret.


Instagram overhaler Twitter
. 300 mio. mod 284 mio. brugere. Det Facebook-ejede sociale billedmedie Instagram er ikke sen til at udnytte det faktum, at man har overhalet en rival og praler glad og gerne med, at man nu har nået de 300 mio. brugere. Virksomhedens adm. direktør Kevin Systrom kalder det en milepæl og regner ikke overraskende med, at væksten vil fortsætte. Facebook, der har 1,35 mia. brugere, købte Instagram i 2012.


DET SKER I DAG


¤¤¤

  • Økonomi: Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) inviterer til præsentation af årets tredje og sidste Økonomiske Redegørelse.


¤
 

  • Økonmi: Folketingets Finansudvalg har indkaldt finansminister Bjarne Corydon i åbent samråd om forudsætningerne for finansloven 2015, herunder den forventede udvikling i olieprisen og den økonomiske vækst.
  • Politik: Skatteminister Benny Engelbrecht (S) er i dag kaldt i samråd om regeringens reklameafgift, som træder i kraft 1. juli 2015.


Øvrige
 

  • Politi: Retten i Holstebro behandler over to dage sagen mod tidligere gårdejer Povl Blak Bojer for brud på randzoneloven.


Tegnforklaring


Betydning for børsmarkedet og/eller nationaløkonomien - under normale omstændigheder:


¤: Lille betydning

¤¤: Nogen betydning

¤¤¤: Stor betydning

Øvrige: Markerer, at begivenheden under normale omstændigheder ikke vil påvirke toneangivende børskurser, investeringsklima eller den nationaløkonomiske udvikling nævneværdigt.


GIK DU GLIP AF…


Skal ledere være på sociale medier?
Og hvordan skal de bruge dem? Interesseorganisationen Lederne satte over to dage fokus på koblingen mellem sociale medier og ledelse. Se eksperternes råd her.


PS…


McDonald’s slanker menuerne
. Færre madvarer på menukortet og færre ingredienser i produkterne. Det er den nye opskrift hos verdens største fastfoodkæde McDonald’s, der på den måde vil gøre fastfoodoplevelsen endnu hurtigere og naturligvis øge salget. Samtidig vil verdens formentlig mest harmoniserede burgerkoncept i højere grad tilbyde kunderne at vælge deres personlige præferencer for at stå bedre i konkurrencen med Subway og Chipotle Mexican Grill. Fra januar vil der således være otte færre produkter og fem færre menuer at vælge imellem. McDonald’s har siden oktober 2013 ikke haft en eneste måned med vækst i den eksisterende række af restauranter i USA.


Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.