Briefing

Der venter landbruget et blodrødt 2015 / Københavns Lufthavn gør klar til luftens gigant / Finanshus og fodboldklub i bitter strid

GODMORGEN


NYHEDER


Der venter landbruget et blodrødt 2015
. Landmændenes indtjening styrtdykker. Ruslands boykot og en opbremsning i Kinas import slår bunden ud af økonomien i erhvervet.


Københavns Lufthavn gør klar til luftens gigant
. Lufthavn planlægger udvidelse, så man kan modtage Airbus A380, som er verdens største fly. Konkurrenterne har allerede plads til kæmpeflyet. Emirates, som har flest eksemplarer af flytypen, ser positivt på de nye muligheder.


Finanshus og fodboldklub i bitter strid
. Hellerup Finans, der både er storsponsor i fodboldklubben Lyngby og samtidig skulle sikre klubben likviditet og en storstilet emission, har forladt klubben.


»Vores aktier klarer sig med vores hjælp markant bedre end markedet. Vi kan glimrende løfte kursen i en uges tid«
. Førstedagen i Parken-sagen, hvor blandt andre Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup er tiltalt for kursmanipulation, bød på interne mails, der ikke før har været offentligt kendte.


Energiminister: Der er ikke rokket et komma ved PSO-rabatten
. Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) fastslår, at vækstplanens løfte om et milliardnedslag i den galopperende grønne elafgift står ved magt. Man skal bare se udviklingen i elprisen og PSO-afgiften under ét. Så kommer pengene til at passe, lyder meldingen.


Kina er kongen af kul
. Halvdelen af verdens kulproduktion bliver brændt af i Kina, og alt peger i retning af, at Kina langt ind i fremtiden vil forblive den globale kulgigant.


DET ER SKET I NAT


Fætter BR skal have ny familie.
Legetøjskæden BR er sat til salg. Selskabet bag, Top Toy, erkender, at det er nødvendigt med en ny, ekstern investor for at klare konkurrencen med supermarkedskæder og internethandlen.
 

Gidseltager tog gidsler med sig i døden. Politiet har bekræftet, at tre mennesker - gidseltageren, som var en islamisk fundamentalist, og to gidsler - døde, da betjentene stormede en café i Sydney, hvor 17 gidsler blev holdt fanget i over 16 timer. I Australien undrer mange sig over, hvorfor gidseltageren, som var løsladt mod kaution, i det hele taget var på fri fod. Han var nemlig dømt for at have sendt hadebreve til afdøde australske soldaters familier, for at have medvirket til drabet på sin hustru - og for 40 forhold om seksuelle krænkelser mod syv kvinder.


Enorm rentestigning i Rusland
. Ruslands centralbank tager nu drastiske metoder i brug for at bremse rublens frie fald. Banken har hævet rentesatsen over for udenlandske investorer med 6,5 procentpoint til 17 pct. i et forsøg på at øge den udenlandske investeringslyst.


GM's bilsvigt har dræbt mindst 42
. De fatale problemer med tændingslåsen har ifølge en ny rapport i retssagen mod General Motors dræbt mindst 42 bilkunder og såret 58. GM har indtil videre måttet sætte 400 mio. dollars til side i erstatningsslagsmålet.


Walton overhaler Koch.
Den amerikanske butikskæde Wal-Mart har op til jul fået sin aktie til at stige så meget, at Walton-familien bag kæden nu overhaler brødrene Charles og David Koch og sætter sig på sjettepladsen over de rigeste i verden.


Demokraterne ramt af stridigheder.
Oven på midtvejsnederlaget og tabet af begge Kongressens kamre har Demokraterne i USA svært ved at blive enige om noget som helst. Således kan Hillary Clinton nu meget vel komme til at blive udfordret i kampen om en nominering til præsidentvalgkampen af senator Elisabeth Warren fra den modsatte fløj af partiet.


DET SKER I DAG


¤¤

  • Økonomi: Rentemeddelelse, Sverige
  • Økonomi: ZEW-forventningsindeks for december, Tyskland og Eurozonen


¤

  • Økonomi; Påbegyndt boligbyggeri + boligtilladelser, USA


Øvrige

  • Økonomi: Indkomster for personer 2013 + Arbejdstidsregnskab 3. kvartal, Danmarks Statistik
  • Økonomi: Handelsbalance, Tyskland


Tegnforklaring


Betydning for børsmarkedet og/eller nationaløkonomien - under normale omstændigheder:


¤: Lille betydning

¤¤: Nogen betydning

¤¤¤: Stor betydning

Øvrige: Markerer, at begivenheden under normale omstændigheder ikke vil påvirke toneangivende børskurser, investeringsklima eller den nationaløkonomiske udvikling nævneværdigt.


GIK DU GLIP AF…


Studerende udstiller investeringsfondes svage afkast
. Ved hjælp af en helt ny form for analyse har tre studerende fra Aarhus Universitet fundet frem til, at meget få aktiefonde kan karakteriseres som dygtige.


PS...


En hadegave fra hackerne.
Sonys hackerspøgelse er slet ikke forsvundet endnu. De seneste uger er det kommet frem, at hackerne både har fået fingrene i filmstjerners intime fotos og i producenters ufærdige filmmanuskripter - og nu truer hackerne såmænd med at frigive en stor julegave af hemmeligheder om Sony.


Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.