Briefing

Pape skruer op for skattelettelser / Skræmte investorer betaler dyrt for at undslippe den økonomiske uro / Endnu en dyster dag for Rusland

GODMORGEN


NYHEDER


Pape skruer op for skattelettelser
. De Konservative vil gå til valg på massive skattelettelser. I en ny økonomisk 2020-plan lover partiet lettelser til både private og erhvervsliv for i alt 37 mia. kr.


Skræmte investorer betaler dyrt for at undslippe den økonomiske uro
. Både Sydinvest, Sparinvest og Bankinvest har valgt at hæve indløsningsfradraget oven på oliens og rublens fald. Det betyder, at det bliver dobbelt så dyrt for investorerne at skille sig af med højrisikopapirer, som de i forvejen taber penge på. 


Endnu en dyster dag for Rusland
. Først rublen. Så olien. Ruslands krise forværres dag for dag, og perspektiverne for 2015 tegner meget mørke.


Russisk krise skyder forbi Nordea – endnu
. Valutakrisen har hidtil været til fordel for Nordea i bankens russiske forretning.


Carlsbergs russiske øl er blevet dovent
. Ruslands største bryggeri Baltika slider med salget i et marked under opbremsning. Men det er politik lige så meget som økonomi, der har udfordret den Carlsberg-ejede ølgigant de seneste år.


Veloxis' direktør kan ikke vente på USA's myndigheder
. Veloxis kan ikke vente på, at man får talt sig til rette med de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) omkring flagskibsproduktet Envarsus. Derfor har det danske selskab med administrerende direktør William Polvino i spidsen nu trukket FDA i retten.


DET ER SKET I NAT


Sony aflyser premierefilm efter trusler
. Efter at have modtaget en terrortrussel fra hackergruppen "Guardians of Peace", der i flere uger har chikaneret Sony, vælger teknologiselskabet nu at give efter for kravet om at aflyse spillefilmskomedien "The Interview", der skulle have haft premiere i julen. Inden da havde flere biografkæder droppet filmen, som handler om et mord på den nordkoreanske leder.


Medier: USA anklager Nordkorea for at stå bag hackerangreb
. Det var med sikkerhed styret i Nordkorea, der orkestrerede det omfattende hackerangreb mod Sony Pictures Entertainment. Det er amerikanske efterforskere kommet frem til, erfarer flere amerikanske medier natten til torsdag dansk tid. NBC News rapporterer, at hackerne ikke fysisk befandt sig i Nordkorea, men at de fulgte ordrer fra nordkoreanerne. Ifølge tv-stationen CNN vil de amerikanske myndigheder fremlægge konklusionen for offentligheden torsdag.


Hæver USA mon snart renten?
Chefen for den amerikanske centralbank, Janet Yellen, siger nu, at banken er varsom med at beslutte, hvornår indlånsrenten over for udenlandske investorer skal hæves. Det lyder forsigtigt, og det er forsigtigt, men alverdens analytikere tygger ikke desto mindre på, hvad centralbanken egentlig mener. Bliver renten som forventet hævet næste år i forlængelse af det økonomiske ej - eller er Janet Yellen stadig ikke overbevist?


”Den gode talibaner er død”
. Pakistans premierminister, Nawaz Sharif, bekendtgør oven på onsdagens massakre - hvor ni bevæbnede talibanere dræbte 148 skoleelever - at hans regering nu foretager et dramatisk kursskifte over for denne militante samfundsgruppe. »Vi vil ikke længere differentiere mellem gode og dårlige talibanere,« lyder det fra Sharif.


Blackberry er tilbage ved tastaturet
. Den canadiske telefonproducent, Blackberry, har lanceret en ny telefon, der tydeligvis er et forsøg på at hive nogle af de gamle kunder tilbage i butikken. I modsætning til de seneste udgaver er den nye telefon udstyret med et fysisk tastatur og en elektronisk pen. Akkurat ligesom de klassiske modeller, der styrede forretningsverdenen i 00'erne, indtil Apple ødelagde festen.


Historisk Cuba-aftale vækker debat
. Præsident Barack Obamas overraskende initiativ til at afslutte et halvt århundreds "kold krig" mellem USA og Cuba er et historisk vendepunkt, siger EU's udenrigschef, Federica Mogherini, natten til torsdag i en kommentar til onsdagens meldinger fra Washington og Havana. I Havana, Cubas hovedstad, samlede hundredvis af mennesker sig for at fejre nyheden. Omvendt protester en del eksilcubanere og fremtrædende republikanske politikere særligt i Florida.  


DET SKER I DAG


¤¤¤

  • Erhverv: Luftfartsselskabet SAS præsenterer årsregnskab. Koncernchef Rickard Gustafson har varslet ny spareplan.
  • Økonomi: Den Amerikanske Centralbank offentliggør de nyeste renter.


¤¤

  • Økonomi: Ifo-indikator, Tyskland

    Økonomi: Ledighedstal, Grækenland, USA (nytilmeldte og fortsatte ledige)

    Politik: EU-topmøde. Hovedpunkter formentlig Rusland/Ukraine-konflikten, EU-præsident Junckers investeringsplan og Islamisk Stat

    Politik: Ruslands præsident Vladimir Putin taler til sit folk via en tv-pressekonference. Emnet forventes at være Moskvas anspændte forhold til Vesten og Ukraine.


¤

  • Erhverv: Årsregnskaber fra InterMail, Luxor og Asgaard Group.


Øvrige

  • Økonomi: Danmarks Statistik udgiver: Kvartalsvise offentlige finanser, 3. kvt., Arbejdsproduktiviteten (reviderede tal)
  • Jura: EU-domstolen afgør sag om fyring af overvægtig dansk dagplejer, der blev fyret af Billund Kommune. Retten i Kolding har bedt EU-domstolen vurdere sagen i forhold til EU-retten.
  • Politik: Finanslovdebat i Folketinget, 2. del af 3. behandlingen.


Tegnforklaring


Betydning for børsmarkedet og/eller nationaløkonomien - under normale omstændigheder:


¤: Lille betydning

¤¤: Nogen betydning

¤¤¤: Stor betydning

Øvrige: Markerer, at begivenheden under normale omstændigheder ikke vil påvirke toneangivende børskurser, investeringsklima eller den nationaløkonomiske udvikling nævneværdigt.


GIK DU GLIP AF…


»For familien er det en vigtig beslutning. Fætter BR er jo noget, vi har skabt sammen«
. Ved du, hvad det bedste er, spørger Fætter BR vanen tro i disse juledage. Men i år venter legetøjskæden ikke kun på et svar fra børnene. En forretningsmand eller kapitalfond med et par milliarder i overskud må meget gerne synge med, mener Legetøjskoncernen Top-Toys direktør.


Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.