Briefing

Privatleasing af biler har fået comeback | Flere højtuddannede arbejder deltid | Singapore ramt af deflation

Kære Finans-læser

Dagens sidste nyhedsbriefing er landet - forhåbentlig sammen med de sidste julegaver i indkøbskurven. God Læselyst!

NYHEDER:

Privatleasing af biler fik comeback i 2014. Danskerne har nemlig for alvor fundet ud af, at biler også kan leases frem for ejes. Slagtilbud og sikker viden om den faste udgift er årsagen til, at leasing efter nogle år med fald igen er blevet stort blandt private.
 

Og netop bilbranchen føler, de er fanget i et absurd afgiftsystem. Trods rekordsalg er indtjeningen lav, og politiske løfter om i årevis at ændre på det omdiskuterede danske afgiftsystem har ikke ført til ændringer.
 

Flere og flere højtuddannede danskere arbejder deltid. Omtrent hver fjerde dansker arbejder deltid, den andel har ligget relativt stabilt de seneste syv år. Men siden krisen er antallet af deltidsjobbere med videregående uddannelser steget støt, og det kan gå ud over vores velfærd, lyder advarslen.
 

Det bliver et »big time nej«, når den danske chef for konsulenthuset McKinsey, Søren Fritzen, bliver spurgt, om han perosnligt er indflydelsesrig i dansk erhvervsliv. Dog anerkender han, at McKinsey, som både konsulenthus og »direktørfabrik« har stor indflydelse.
 

Singapore er ramt af deflation i november. For første gang siden efterdønningerne af finanskrisen i 2008-2009 er Singapore blevet ramt af deflation. Udviklingen er blandt andet et symptom på effekten af de faldende globale råvarepriser.
 

Det har været et godt år for boligejerne. For en typisk boligejer har 2014 givet omkring 1000 kroner ekstra om måneden, viser beregninger fra Nykredit. Det er især de historisk lave renter med fastforrentede lån på helt ned til 2,5 pct., der har givet ekstra på kontoen. Samtidig er boligpriserne mange steder også steget en smule.

FEATURE:

To danskere på ferie i New York??? Nej de invaderer Brooklyn Bridge i kampen for nye kunder og deres store satsning Airhelp. Læs seneste kapitel i Finans´ store fortælling om unge iværksættere, der går all in for at skabe det næste erhvervseventyr.

DAGENS PROFIL:

De har i årevis leveret direktør på direktør på direktør til toppen af dansk erhvervsliv. De har haft enorm indflydelse på effektiviseringer af ikke mindst offentlige arvbejdspladser. Alligevel har der været meget lidt støj eller opmærksomhed om konsulenthuset McKinsey eller deres chef Søren Fritzen. Nu kommer opmærksomheden med Finans´serie om McKinsey og her får Fritzen pladsen i dag.

BØRS:

Gaveregnen og julestemningen har også nået de internationale aktiermarkeder. Der er stort set tale om stigninger hele vejen rundt. Bortset fra det danske C-20-indeks, der kort før lukketid ser ud til at gå på juleferie i lyserødt. 


DEBAT:

Især omkring sommertid bliver karakterer et stort samtaleemne. Men hele året rundt er der blandt studerende og uddannelsesinstitutioner enorm fokus på vigtigheden af høje karakterer. Men går arbejdsgiverne overhovedet op i karakterer - eller handler det mest om netværk? Har du nogensinde vist dit eksamenbevis forud for en ansættelse? Deltag i debatten på Finans´ facebookside.

PS: BONUSINFO

De fleste har for længst vinket farvel til håbet om en hvid jul. Med noget der minder om milde efterårsgrader i nærheden af det to-cifrede har paraplyen været det eneste værn mod noget oppefra. OG DOG...for faktisk kan visse dele af Danmark, især i det nordjyske, helt overraskende måske gå i kirke eller spise and i morgen med de hvide fnug dalende udenfor.

Finans ønsker dig en rigtig god jul, hvor vi har masser af god kvalitetsjournalistik og gode læseoplevelser på vej i juledagene.

Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.