Briefing

Brexit får ikke ECB til at blinke | Nigel Farage vil føre kampagne i Danmark | Danske Bank har mistet indtægter

Kære Finans-læser

Her er dagens sidste håndskrevne briefing fra Finans. Husk at vi udgiver Update i aften klokken 19.

NYHEDER

Den Europæiske Centralbank (ECB) fastholder refi-renten på 0 procent og indlånsrenten på minus 0,4 procent. Det er besluttet torsdag på det første møde, efter at Storbritannien har besluttet at forlade EU. Mario Draghi, præsident for ECB, gjorde alt for at holde de store udmeldinger tilbage på dagens pressemøde efter rentemeldingen. Han skal også være påpasselig, da han er ved at løbe tør for muligheder, lyder analysen fra Finans' Økonomiredaktør Bo Nielsen.
 

Danske Bank har mistet indtægter. Lavere gebyr- og handelsindtægter har gjort ondt på Danske Banks samlede indtægter i første halvår af 2016, der faldt med 800 mio. kr. - fra 23,8 mia. kr. til 23 mia. kr. Det fremgår af regnskabet, som banken offentliggjorde i dag.
 

Vognmænd har gode chancer for erstatning i kartelsag. De mange vognmænd, som lastbilproducenterne har snydt gennem kartelaftaler, vil sandsynligvis vinde erstatningssager. Det vurderer en ekspert over for Finans. En erstatningssag vil dog kræve en samlet branche, vurderer vognmændene.
 

Nigel Farage, Storbritanniens brexit-sejrherre, planlægger nu en tur til flere europæiske lande for at opildne til flere folkeafstemninger om EU-medlemskab. Han forventer et stort pres for en afstemning i Danmark, og måske også i Sverige og Holland.
 

Legetøjsregnskaber tyder på nyt rekordresultat fra Lego. Lego har formentlig afsluttet endnu et halvår med fremgang i omsætningen og også i højere hastighed end konkurrenterne. Det forudser analytikere efter at have læst regnskaberne fra Legos største rivaler, Mattel og Hasbro.
 

AC Milan på kinesiske hænder. Den blegnede italienske storklub AC Milan er tæt på at komme på kinesiske hænder. Et kinesisk konsortium skulle således være tæt på at købe 80 pct. af fodboldklubben, der samlet menes at have en værdi på 750 mio. euro. (Wall Street Journal)
 

Kursbombe under Danmarkshistoriens billigste boliglån. Det er oplagt at falde for fristelsen til at vælge et 30-årigt 1,5 pct. boliglån. Men vær opmærksom på, at mange af dem, der har optaget lånet, er erhvervsvirksomheder, der typisk har en aktiv konverteringspolitik. Så hvis renten pludselig stiger, og der kommer en serie af opsigelser af lånet, er der en risiko for, at serien bliver illikvid. Og du kan ikke være sikker på at kunne indfri til en optimal kurs, lyder advarslen.
 

Salget af sommerhuse sætter rekord. I fem ud af seks måneder er der blevet solgt flere sommerhuse i år end sidste år. I januar blev der solgt 330, og siden er tallet steget støt. Kombinationen af relativt lave priser og ekstremt lave renter er en del af forklaringen.
 

Hvis Donald Trump bliver præsident, så skal de allierede i Nato ikke automatisk forvente hjælp fra USA, hvis de bliver angrebet. Desuden skal de amerikanske millitærbaser rundt omkring i verden trækkes hjem til USA. Det er bare to af de udmeldinger, som den republikanske pæsidentkandidat kom med i et interview med New York Times, og som har fået kommentatorer til at spærre øjnene op. (New York Times)

FAKTATJEK

Ifølge den borgerlige tænketank Cepos betalte 5203 sygeplejersker topskat i 2015. Men er det virkelig rigtigt? Finans har tjekket med Dansk Sygeplejeråd, der kan fortælle, at 4683 ud af deres 50930 medlemmer betalte topskat i 2015. Det er ikke helt 5203, men ifølge DSR, så kan tallet sagtens være rigtigt alligevel.

DAGENS PROFIL

Danske Bank erobrer kunder og markedsandele, og selvom dagens regnskab ikke var lutter lyspunkter, så er banken efterhånden ved at være ude af den modvind, som banken var inde i for få år siden. »Vi havde det lidt svært for nogle år siden, og organisationen har bevidst sat kunderne i fokus. Det viser sig stille og roligt at betale sig,« siger topchef Thomas Borgen, i et interview med Finans.

BØRS

C20 er i rødt, hvor især Danske Bank-aktien er med til at presse indekset efter større end ventede udgifter og en svag indtægtskvalitet. Medicinalaktierne er også at finde i den tunge ende af indekset. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

Spanien oplever en mindre økonomisk opblomstring for tiden. Det skyldes især, at flere turister vælger landet som destination, efter lande som Tyrkiet og Ægypten er blevet mere urolige. Peter Lundgreen, direktør i Lundgreen’s Capital, mener dog at investorerne skal forholde sig afventende. »Udviklingen repræsenterer ikke nogen reel forretningsplan eller en målrettet langvarig udvikling af en sektor. Desuden tilskynder det til den fortsatte strukturelle skævvridning i Spaniens arbejdsmarked,« skriver han på Finans.

PS...

Der er rigtig mange penge i sport, og hvert år udgiver Forbes en topliste over de mest indtjenende sportsstjerner. I år er første gang siden 2001, at hverken golfspilleren Tiger Woods eller bokseren Floyd Mayweather sidder på førstepladsen. Det er i stedet en nykåret europamester.
 

Og så har Elon Musk offentliggjort anden del af sin master plan for Tesla. Planen indeholder blandt andet løfter om at producere solcelle-soltag med integrerede batterier, og et ønske om at skabe en selvkørende bil, der er ti gange mere sikker end manuel kørsel.
 

Med ønske om en god dag,

Peter sinding

Nyhedsredaktør, Finans
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.