Briefing

Løndiskrimination eller ej? Stort set ingen kvinder klager over manglende ligeløn / Danmark gav ham en ph.d. – nu betaler koreansk rigmand tilbage / Britisk EU-exit kan smadre populær studieordning

GODMORGEN


Her er tirsdagens første briefing med de vigtigste historier og seneste nyt fra nattens løb. God læselyst!


DET ER SKET I NAT

 

Bernie Sanders: »Hillary skal vinde.« Den amerikanske politiker Bernie Sanders, der tabte kapløbet om at blive Demokraternes præsidentkandidat til Hillary Clinton, gik mandag nat dansk tid på talerstolen ved Demokraternes konvent. Her understregede han, at Hillary Clinton idéer og lederskab gør hende til det eneste rigtige valg som USA's næste præsident. (CNN)


Titusindvis af babyer kan blive født med invaliderende lidelser forårsaget af zikavirus
, der i øjeblikket hærger Latinamerika og Caribien. Det vurderer forskere i en ny undersøgelse offentliggjort mandag. Omkring 94,5 mio. mennesker kan ifølge matematiske fremskrivninger blive smittet med virusset før epidemien stopper igen. Af dem vurderes 1,65 mio. at være gravide kvinder. Det skriver holdet af forskere i tidsskriftet Nature Microbiology. (NBC News)


Campari tæt på verdens dyreste ejendomssalg
. Da Campari tidligere i år købte producenten af Grand Marnier, fik selskabet oven i hatten ejerskabet over en enorm villa på den eftertragtede franske riviera. Nu har Campari fundet mulige købere og en pris, der vil være verdens dyreste. Mange i ejendomsbranchen vurderer villaen til over 300 mio. euro. Der er tale om anonyme købere fra Mellemøsten og Nordamerika. (Bloomberg)


Tyrkiet fortsætter udrensningen efter kupforsøg
. Tyrkiske myndigheder har udstedet flere arrestordrer - denne gang på 42 journalister - efter det mislykket kupforsøg i forrige uge, rapporterer CNN Türk og NTV mandag. Blandt de 42 er Nazli Ilicak, som tidligere var ansat på den regeringsvenlige avis Sabah. Hun blev fyret i 2013 for at have kritiseret ministre i forbindelse med en stor korruptionssag. (BBC News)


Britisk erhvervsikons ridderskab i fare efter skandale
. Efter en lang proces har det britiske parlament fældet sin dom over Sir Phillip Green og den enorme skandale, som hans ejerskab af tøj- og husholdningskæden BHS er endt i. Rapporten slår ifølge The Guardian fast, at Sir Phillip Green "systematisk plyndrede" BHS, inden han solgte det videre for ét pund. Kæden er nu konkurs. Hovedpersonen må skaffe milliarder til konkursramt selskab eller miste al ære, mener en stribe politikere. (The Guardian)


Nordmænd har milliarder på spil i Nintendo-rutschetur
. Det er langt fra kun investorer i Nintendoens hjemland Japan, der har store summer på spil, når gaming-aktien i disse uger skyder voldsomt op og ned. Ifølge norske medier har landets gigantiske oliefond nemlig siden 1998 været aktionær i den japanske virksomhed.


NYHEDER


Løndiskrimination eller ej? Stort set ingen kvinder klager over manglende ligeløn
. 37 ligelønssager på 16 år tyder ifølge DA på, at ligeløn mellem kønnene ikke er så stort et problem, som det gøres til. LO og Kvinfo er stærkt uenige. Generelt set ligger mænds løn knap 20 pct. over kvinders.


Læserne holder med Ecco frem for Adidas i sko-strid
. Det er ingen sag at kende forskel på sko fra Ecco og Adidas, mener et flertal af læserne, efter at det tyske firma har sagsøgt danskerne. Enkelte mener dog også, at Ecco har kvajet sig. Design og patenter er afgørende for Adidas-brandet, lyder det i den første kommentar fra den tyske sportstøjkæmpe efter stævning


Danmark gav ham en ph.d. – nu betaler koreansk rigmand tilbage
. Indsigt: Koreanske Dr. Myung Jun Chung har skabt milliardforretningen Cell Biotech, men føler i dag stadig, at han skylder en hel masse til Danmark. En børsnotering af selskabet i Danmark er en mulighed.


Britisk EU-exit kan smadre populær studieordning
. Brexit kan få konsekvenser for briternes deltagelse i den populære studieudvekslingsordning, Erasmus-programmet. Et stort tab for både danske studerende og erhvervsliv, mener DI.


'Værdiløse' Yahoo solgt for 32 mia. kr. - udskældt topchef forgyldt
. Teleselskabet Verizon overtager den skrantende internetlegende Yahoo. Nu skal de mange webtjenester være omdrejningspunktet i Verizons forsøg på selv at skabe indhold og ikke bare sælge forbindelser.


DEBAT


Morgenkommentaren: Hvem er bedst for aktiemarkedet: Trump eller Clinton?
De to skal som bekendt slås om, hvem der vinder præsidentvalget 8. november i år. Ib Fredslund Madsen, chefstrateg, Jyske Bank, ser nærmere på sagen.


GIK DU GLIP AF...


Erhvervslivets luksus-jets flyver langt under jantelovens radar
. Jagten på effektivitet får forretningsfolk og virksomheder til at øge brugen af private jetfly. Men janteloven skygger mildt sagt for gennemsigtigheden i branchen.


PS...


17 landkort, der vil ændre din opfattelse af verden
. Det har altid været en smule besværligt at overføre landene på vores tredimensionelle planet til et fladt landkort i det rette størrelsesforhold. Det har hjemmesiden The True Size gjort med et interaktivt kort, og det viser, at verden ikke er helt, som vi tror, at den er.


DET SKER I DAG


¤¤

  • Økonomi: USA – Forbrugertillid, juli
     
  • Økonomi: USA – Rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, begynder i dag. Der er dog først rentemelding onsdag


¤

  • Erhverv: Regnskaber fra Eli Lily, Caterpillar og Dupont.


Tegnforklaring:

Betydning for børsmarkedet og/eller nationaløkonomien - under normale omstændigheder:

¤: Lille betydning
¤¤: Nogen betydning
¤¤¤: Stor betydning
Øvrige: Markerer, at begivenheden under normale omstændigheder ikke vil påvirke toneangivende børskurser, investeringsklima eller den nationaløkonomiske udvikling nævneværdigt.
 


Med ønske om en god dag,

Thomas Andrew

Nyhedsredaktør
 


Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.