Briefing

Pensionsselskaber malker kunderne | Pensionister skal se sig godt for, ellers koster det | Studerende optager større SU-lån og får problemer

GODMORGEN

Her er tirsdagens første briefing med de vigtigste historier og seneste nyt fra nattens løb. God læselyst!

DET ER SKET I NAT

Er Trump denne gang gået for langt? En lang række republikanere er ude med skarp kritik af Donald Trump for hans bemærkninger til et muslimsk forældrepar, der har mistet en søn i krigen mod terror i det amerikanske militær. Senator McCain er blandt de argeste kritikere. (BBC)
 

Tesla har købt SolarCity og skal rejse kapital. Teslas stifter Elon Musk fik sin vilje, og med overtagelsen af SolarCity kan han opbygge et energiselskab udelukkende med fokus på »ren« energi. Begge selskabers aktier faldt, fordi Musk fortalte, at købet ville kræve en mindre kapitalrejsning næste år. (Bloomberg)
 

Buffett angriber Trump. Den kendte investor Warren Buffett brugte sin mandag aften på at erklære sin støtte til Hillary Clinton i præsidentvalgkampen, mens han hånede Donald Trump for ovenstående udfald mod en muslimsk familie. Buffett vil kæmpe for at få folk til stemmeurnerne den 8. november. (Reuters)
 

Mænd scorer boligguldet. Næsten dobbelt så mange mænd som kvinder investerer i mursten, og det kan blive en kostbar udvikling for kvinderne på den lange bane, advarer boligeksperter. Kvinderne bliver nødt til at få foden indenfor på boligmarkedet. (Berlingske)
 

McDonald's fjerner kunstige tilsætningsstoffer og vil være »sundere«. Burger-kæden vil forsøge, at tiltrække flere kunder ved at fjerne kunstige tilsætningsstoffer fra en række madvarer. Blandt andet fra kædens mest populære ret, Chicken McNuggets. (Bloomberg)
 

Amnesty advarer om den retning Venezuela er på vej mod. Borgerne i det plagede, men olierige land, er beordret til tvangsarbejde i landets marker for at skaffe fødevarer. Nu advarer Amnesty om, at magten er ved at glide over på militærets hænder. (CNNmoney)
 

Skuffende tal fra amerikansk industri. Det er de seneste tal - henholdsvis PMI og ISM-data. ISM, som er et mål for for fabriksaktiviteten faldt til 52,6 i juli. Her var kun ventet et fald på 53 pct. Dog skal det med, at tal over 50 betyder en udvidelse af aktiviteten. (Reuters)
 

Europa vil ikke lade sig »visum-afpresse« af Tyrkiet, siger Tysklands vicekansler. Tyrkiet har ellers truet med at suspendere flygtningeaftalen, hvis ikke EU giver visum-frihed til tyrkiske statsborgere. Men vicekansler Sigmar Gabriel siger, at EU ikke vil lade sig afpresse af Ankara. (Reuters)
 

Olieprisen runder 40 dollars i USA. Men der er stadig massiv overproduktion, mener analytikere, så der er ikke umiddelbart udsigt til et større prishop. (Reuters)

NYHEDER

Rådgiver advarer om, at pensionsselskaber malker kunder med stigende gebyrer. Flere pensionsselskaber har netop hævet priserne for de hundredtusindvis af kunder, der har en traditionel pensionsopsparing med garanteret rente. Det koster kunderne dyrt, mens ejerne af pensionsselskaberne samlet indkasserer milliarder på de stigende gebyrer.
 

Pensionsselskabers aflønning af ejerne kan koste dig en bil som pensionist. Der er meget stor forskel på, hvad pensionsselskaberne opkræver i betaling for at stille kapital til rådighed for traditionel pensionsopsparing med garanti. For den enkelte pensionist har det store økonomiske konsekvenser.
 

Alm. Brand har styr på pensionsomkostningerne. Mens de største pensionsselskaber tager sig godt betalt for traditionel pensionsopsparing med garanti, er Alm. Brand Liv år efter år blandt de billigste selskaber. Interview med pensionsdirektør Mikael Sundby.
 

Pensionsrådgiver opfordrer kunderne i Skandia Bonuspension til at komme ud. Skandia vil bruge en større andel af investeringsafkastet på aflønning af ejerne end på at forrente kundernes opsparing.
 

SU-lån med problemer: Studerende Nicoline Mehlsen får en gæld på 300.000 kr. Studerende optager større SU-lån og får i stigende grad problemer med at betale dem tilbage, viser tal. Det er alt for nemt at tage SU-lån, advarer Forbrugerrådet Tænk.

DEBAT

Drop det politiske ævl om iværksætteri. I Danmark er vi blevet for ringe til købmandskab. På CBS og andre steder i skolen er vi gode til alt andet end salg. Udenlandske investorer uddeler ros for vores evne til at skabe nye produkter. Men vi får stryg for vores kommercielle evner, skriver direktør Christian Risom fra Shape.

GIK DU GLIP AF...

Ledere er ofte tidsoptimister, og medarbejderne hader det. Danmarks tidsekspert nummer et, Trine Kolding, har skrevet en underholdende og letlæst e-bog om at styre sin tid. Læs bogen og få gode redskaber til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges smartere, når hverdagen melder sig. Læs anmeldelsen her.

PS...

Hvor langt rækker Erdogans arm ind i Tyskland. Meget langt. Op mod 20.000 tysk-tyrkere demonstrerede i weekenden for præsident Erdogan i Kølns gader. Men var de repræsentative for det store tyrkiske mindretal i landet? I den grad. Forholdsmæssigt stemte flere tyrkere i Tyskland på ham end i Tyrkiet, fremgår af denne artikel fra Spiegelonline.

DET SKER I DAG

¤

  • Erhverv: Regnskab fra Rowan Companies, konkurrent til Mærsk.
  • Økonomi: Nye tal for Nationalbankens valutareserve

Øvrige:

  • Økonomi: Producentpriser for eurozonen samt personlig indkomst og privatforbrug i USA

Tegnforklaring:
Betydning for børsmarkedet og/eller nationaløkonomien - under normale omstændigheder:
¤: Lille betydning
¤¤: Nogen betydning
¤¤¤: Stor betydning
Øvrige: Markerer, at begivenheden under normale omstændigheder ikke vil påvirke toneangivende børskurser, investeringsklima eller den nationaløkonomiske udvikling nævneværdigt.
 

Med ønske om en god dag,

Søren Kragballe

Erhvervsjournalist på finans.dk
 

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.