Briefing

Sådan snylter virksomhederne på deleøkonomien | Forårets flygtningestrøm har tabt styrken | Det er lukrativt at lave verdens mest downloadede spil

Kære Finans-læser

Her er, hvad du skal vide.

NYHEDER

Forårets flygtningestrøm har tabt betydelig styrke. De seneste måneder har bragt betydeligt færre flygtninge til Danmark, og der er grund til at forvente færre i år, forudser vismand. Men uanset, at flygtningestrømmen har tabt styrke, så vædrer flygtninge som Abdul fra Irak og Simon fra Eritrea den danske model.
 

DSV-boss om skattely: Vi har valgt den konservative vej. Den danske transportgigant DSV har datterselskaber på bl.a. De Britiske Jomfruøer. Selskaberne skal lukkes ned hurtigst muligt, fortæller økonomidirektør Jens Lund i dette interview.
 

Gidseltagning i Frankrig. En præst blev dræbt og et andet gidsel hårdt såret, da to mænd tog fem personer som gidsler i en kirke i nordfranske Saint-Etienne. Fransk politi har skudt og dræbt begge gerningsmænd, der ifølge den franske præsident havde svoret troskab til Islamisk Stat. (Reuters)
 

Genmab et skridt nærmere større indtjeningsmuligheder. Det danske biotekselskab Genmab og partneren Johnson & Johnson har fået endnu en fjer i hatten: De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har givet kræftmidlet Darzalex breakthrough-status. Her er, hvad det betyder.
 

Fiskeren Lars Svendsen fanger 370 mio. kr. Kom ikke og sig, at man ikke kan blive rig på at sælge fiskegrej. Lars Erik Svendsen fik bragende succes med sin virksomhed Svendsen Sport, indtil han pludselig var tæt på konkurs. I dag er han mangemillionær.
 

Fitness.dk-stifter åbner ny fitnesskæde. Den danske iværksætter Rasmus Ingerslev, der i sin tid var med til at stifte og senere sælge Fitness.dk, åbner nu en ny fitnesskæde i Danmark, der primært går efter de unge. Navnet bliver Repeat.
 

Risiko for rentestigning i USA vokser til 50 pct. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, forventes at fastholde renten, når der er møde i denne uge, men markedets forventninger til mindst én stigning i år er seksdoblet siden lavpunktet i dagene efter Storbritanniens EU-exit. (Financial Times)
 

Småkagefirma vil indhente tabte klejner i Asien. Manglende produktion har i løbet af sidste år betydet manglende salg og dermed færre indtægter for nordjyske Tylstrup Kager, der laver smørbagte småkager - også kendt som »Danish Butter Cookies«. Det skal de asiatiske markeder lave om på.
 

Det er lukrativt at lave verdens mest downloadede spil. En 49-årig amerikaner har på få uger fået millioner af mennesker verden over til at gå rundt på gader og stræder for at jagte Pokémon. John Hanke står bag det hysterisk populære mobilspil Pokémon Go, og den slags er der rigtig mange penge i.
 

Analytikere frygter tilbagegang hos Apple. Ringe salg af smarte ure, Kina-modvind og forventninger om fald i iPhone-salget betyder, at halvårsregnskabet fra Apple i aften klokken 23.00 kan vise et stort fald i indtjeningen, spår analytikere.

FEATURE

Sådan snylter virksomhederne på deleøkonomien. Nye digitale virksomheder som Uber og Airbnb sælger sig selv som platforme for fællesskaber, der deler. Bag tjenesterne står dog som oftest almindelige selskaber med ejere, der høster et udbytte. Eksempelvis lejer BMW biler ud og kalder dem delebiler. Kom med på en rundrejse i "deleøkonomien".

FAKTATJEK

Er der noget, der hedder varmefri i Danmark? Den lod vente på sig: Sommeren. Dejligt på stranden, men for mange en gene på arbejdspladsen. Når temperaturen stiger, får man ofte det samme spørgsmål et par gange om dagen hos Arbejdstilsynet: Har man ret til at holde fri fra arbejde, hvis kontoret bliver for varmt? Svar: Varmefri er faktisk en myte.

FINANS FORKLARER

Hvad sker der, når en flygtning banker på? Der kan gå flere år, fra en flygtning første gang rammer den danske grænse, og til han eller hun står med den første opholdstilladelse. Journalist Lone Andersen beskriver her, hvordan en typisk "rejse" igennem det danske asylsystem ser ud.

BØRS

Der er fuld fart på de danske aktier tirsdag. Dermed ligner det et comeback oven på mandagens minus. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

Omlæg lånet nu! Efter rentefaldene i juni, som var afstedkommet af den britiske afstemning om tilknytningen af EU, er renterne blevet historisk lave i Danmark. Hvis man ikke allerede har omlagt sit lån til en lavere og fast rente, bør man derfor overveje at gøre det nu, mener chefstrateg David Bakkegaard Karsbøl.

PS...

Alle taler om Michelle. Den amerikanske førstedame Michelle Obama leverede natten til tirsdag en tale på Demokraternes 2016-konvent, som af mange bliver betegnet som et mesterstykke. Se den her.
 

Cyklister lever livet farligt. Det er sundt at cykle, godt for helbredet, godt for livskvaliteten og godt for samfundsøkonomien. Men det er også farligt. I hvert fald farligere end at køre i bil. Risikoen for komme til skade eller miste livet er tre-fire gange så høj for en cyklist som for en bilist.
 

Tre tegn på, at man er en usympatisk kollega. Der er næppe nogen, der bryder sig om usympatiske kolleger. Men hvis man selv var det, ville man så være klar over det? Forskning viser, at der kan være stor forskel på, hvordan andre opfatter en, og så på hvordan man opfatter sig selv.
 

God aften,

Christian Venderby

Digital nyhedschef
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.