Briefing

Nye monopolanklager mod Landbrug & Fødevarer | København er landets ubestridte innovationsdynamo | Flere boligejere vælger sikkerhed og afdrag

Kære Finans-læser

Vi har samlet dagens vigtigste nyheder til dig. God fornøjelse.

NYHEDER

Virksomhederne elsker tiltag, som regeringen lige har beskåret kraftigt. Ny ministeriel analyse viser, at tiltag der styrker samarbejdet mellem virksomheder og f.eks. universiteter bruges særdeles flittigt. Tiltagene, der bl.a. tæller ErhvervsPhD-ordningen og statsligt betalte forskningsprojekter hos virksomheder, blev således brugt af 6.738 virksomheder fra 2012 til 2014. Problemet er, at ministeriet lige har skåret dybt i bevillingerne til selvsamme tiltag.
 

Flere boligejere vælger sikkerhed og afdrag. Der bliver stadig flere lån med fast rente. For et år siden var 36,6 pct. af privatkundernes lån sikret med en fast rente. Det tal er siden steget til 38 pct. Samtidig har danskerne de seneste to år igen fået smag for at afdrage deres realkreditgæld. 48,6 pct. afdrager på gælden, hvilket er den højeste andel i næsten syv år.
 

København er landets ubestridte innovationsdynamo. Trods talrige forsøg på at sprede privat forskning og innovation ud over hele landet, så sidder København solidt på flæsket. To tredjedele af de private investeringer i forskning og innovation foretages stadig i og omkring København. Kun en fjerdedel af investeringerne foretages i Øst-, Syd- og Vestjylland.
 

Arash Rahimi var arbejdsløs akademiker på dagpenge, da han fik en god idé. Ideen er simpel. I stedet for at aflevere dit tøj hos renseriet, kan du få det hentet, renset og leveret til døren inden for 72 timer. Tilbage i 2015 deltog han i DR-programmet Løvens Hule, men hans forretningsidé blev vraget. Nu er ideen i den grad blevet voksen, en investor er kommet om bord og hele verden venter på at blive indtaget.
 

Nye monopolanklager mod Landbrug & Fødevarer. Det strømmer ind med klager over Landbrug & Fødevares etablering af et nyt selskab, DanAvl, som skal styre milliardhandlen med danske avlsgrise. Selskabet opfattes som et ulovligt forsøg på at monopolisere handlen med danske avlsgrise.
 

Truende kartelbøde giver lastbilproducent blodrøde tal. Lastbilproducenten Scania risikerer at betale en bøde i en kartelsag, og det koster på bundlinjen i nyt regnskab. Scania kommer ud med et resultat før skat på minus 1.051 mia. svenske kroner - svarende til ca. 820 mio. danske kroner.
 

Legoland-parkerne rundt om i verden klarede sig godt i første halvår af 2016. Besøgs- og legelysten var så stor, at omsætningen i Legoland-parkerne steg med 11,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. Samlet for Merlin Entertainment, der foruden Legoland blandt andet ejer voksmuseerne Madame Tussauds, steg omsætningen med 5,3 pct. til 573 mio. pund. (Ritzau)
 

Kendt svindeltype er blevet raffineret. I sin oprindelige form gik fakturasvindel ud på at sende falske regninger for ting, der aldrig er leveret eller har eksisteret, i håb om at en uheldig - eller uopmærksom - bogholder endte med at betale. Det nye er, at svindlerne opfanger fakturaer, når de sendes af sted enten med fysisk post eller email. Derefter bliver kontonummeret ændret på regningen, så pengene ryger direkte til svindleren, hvis der bliver betalt.

INDSIGT

Han er 26 år, har fået to børn, og er direktør for en hardware-virksomhed, der er ved at ramme den helt store succes. Det hele startede godt for Jonas Gyalokay og Airtame – men så blev det for alvor svært. 15.000 kunder havde betalt på forhånd for et produkt, der ikke fandtes endnu. Tidsplanen var skredet – big time. Softwaren var stadig ikke helt klar til rampelyset. Men investorerne pressede på for en lancering. Finans fortæller historien.

FEATURE

Flygtninge, utilpassede unge og arbejdsløse uden nogen faglige kvalifikationer risikerer at ende i et hundeslagsmål om de få ledige job uden krav. Det er nødvendigt for statsfinanserne at få flygtninge i arbejde - men det bliver ikke uden ballade. Finans har besøgt en byggeplads for at tage temperaturen på et projekt, der er sat i gang efter aftale med fagforeningerne for de ansatte hos NCC. Der har været diskussioner – om hvorvidt flygtningene kan presse de fastansatte ud.

DAGENS PROFIL

Han er i offentligheden bedst kendt som topchefen, der blev fyret, da smykkeselskabet Pandora i 2011 kom med en chokerende nedjustering, der barberede 65 pct. af aktiekursen og kostede aktionærerne 12 mia. kr. I dag er han god for små 90 mio. kr. Det viser den tidligere Pandora-topchef Mikkel Vendelin Olesen nye regnskab.

BØRS

A.P. Møller-Mærsk sejler frem med pæne stigninger, og det trækker det samlede danske eliteindeks op i mere positive takter end i resten af Europa. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

»Indiens aktiemarked er steget støt siden februar, men de vigtige reformer, der skal skabe ny vækst i økonomien og aktiemarkedet, lader stadig vente på sig,« skriver Peter Lundgreen, direktør i Lundgreen’s Capital, i en kommentar om investeringsmulighederne i Indien.

PS...

Det australske kontinent bevæger sig nordpå i højt tempo - i hvert fald i geologisk forstand - og det har gjort, at Australiens officielle koordinater for længde- og breddegrader efterhånden er noget skæve. Kontinentet rykker omkring syv centimeter nordpå hvert år og er placeret på den af verdens kontinentalplader, der bevæger sig hurtigst.
 

Det ældste hus, der er til salg i Danmark netop nu, er bygget i 1260. Det ligger i Assens, og var oprindeligt en del af en nærliggende kirkes ejendom. Du kan se en liste over de fem ældste huse, der er til salg her.
 

Og til sidst. Så er dette et af de bedre online CV'er, vi har set for nylig.
 

Med ønske om en god dag,

Peter Sinding

Nyhedsredaktør, Finans
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.