Briefing

Vi forsikrer os mod arbejdsløshed som aldrig før | Danske økonomer leder forgæves efter tegn på brexit | Sidste chance for at omlægge lån

Kære Finans-læser

Ugens sidste håndskrevne briefing er klar. God fornøjelse.

NYHEDER

Vi forsikrer os mod arbejdsløshed som aldrig før. Selvom antallet af ledige er på det laveste niveau i seks år, vælger flere danskere en lønforsikring, som dækker i tilfælde af, at de bliver fyret. Men der er stor forskel på, hvad eksempelvis en vicevært og en kontordame betaler for den samme forsikring.
 

Jagten på brexitspor er gået ind. Men sporhundene (læs: økonomerne) er forvirrede. De spejder desperat efter tegn på brexit i de danske tal, og alt fra industriens syn på sine ordrer til trafikken over Storebæltsbroen bliver analyseret. Endnu er der dog ikke klare beviser på en dansk brexitnedtur.
 

Handelsselskab må lukke efter monopolanklager mod L&F. Ledelsen i Porc-Ex Breeding har anklaget Landbrug & Fødevarer for at etablere et ulovligt monopol for handel med avlsgrise. Kritikken medfører nu, at Porc-Ex Breeding må lukke.
 

Svindel med regnskaber vokser i Danmark. Små virksomheder, der ikke har pligt til at bruge revisor, bruger fantasiregnskaber til at få leveret varer, som aldrig betales. Det er et voksende problem, siger kreditforsikringsselskaberne.
 

Stor fyringsrunde i Microsoft. Microsoft vil inden for det næste års tid afskedige 2.850 medarbejdere i en stor fyringsrunde, som vil blive effektueret inden midten af 2017. Afskedigelserne vil primært ramme Microsofts stærkt skrantende telefon-hardware-forretning. (Computerworld)
 

Sidste chance for at omlægge lån – og dog. Kl. 16 i dag fredag var sidste chance for at opsige det fastforrentede lån til næste termin. Men kommer man for sent, kan der stadig være penge at spare. Bor man i et område af landet, hvor boligerne er steget i værdi, kan det i sig selv tale for en omlægning.
 

Flygtninge kan fylde huller på arbejdsmarkedet. Slagtere og bagere og rengøringsfolk. Danske virksomheder - store som små - vil skole flygtninge til de job, de kommer til at mangle arbejdskraft til.
 

Jesper Buch går altid efter femdobbelt gevinst. Jesper Buch, stifteren af JustEat, blev i denne uge et større millionbeløb rigere med salget af værkstedsportalen Autobutler. Men det var også planen. »Jeg satser på, at det jeg investerer i iværksættervirksomheder, skal jeg minimum have fem gange igen. Og det får jeg også - det er jeg næsten sikker på,« siger han.
 

Danske jobtal er et lyspunkt. Økonomiske analytikere bifalder udviklingen på det danske arbejdsmarked. Nordeas cheføkonom Helge Pedersen går endda så langt som til at kalde det et "boom" oven på juni-tallene, der viste et fald i bruttoledigheden på 1500 fuldtidspersoner. (Ritzau)

VIDEOFEATURE

Hillarys store fest. Der var masser af store taler ved Demokraternes konvent, hvor man forsøgte at overbevise amerikanerne om, at det er Hillary Clinton, der skal tage over, hvor Barack Obama slipper. Og at Amerika faktisk er 'great', selvom modstanderen Donald Trump siger det modsatte. Se de bedste taler her. Donald Trump har set dem, og han er ikke glad.

LISTICLE

Sådan tjekker du referencer. Det vigtigste, man kan gøre, når man vil sikre sig, at man ikke ansætter en medarbejder, som man bliver nødt til at afskedige hurtigt efter, er at tjekke den potentielle medarbejders referencer. Men hvordan opnår man, at man får de rette personer til at give en ærlig vurdering? Her er seks forslag.

BØRS

Det kan gå begge veje for de danske aktier, der en lille time før lukketid stadig ikke har bestemt sig for, hvilket ben de skal stå på. Følg afslutningen her.

PS...

Tesla bygger verdens største bygning. Tesla-stifter Elon Musk er aldrig gået af vejen for at tænke stort. Heller ikke, når det gælder Teslas batterifabrik i Nevada-ørkenen. Når den står færdig, er den lige så stor som 107 amerikanske football-baner. Se den her.
 

Mød George Hotz. En efterhånden verdensberømt hacker, der har blandt andet iPhone og Sony Playstation på samvittigheden. Hans nyeste hack: En selvkørende bil, han har bygget i sin garage i San Francisco. Tag med på en vild tur til Las Vegas, hvor ikke alt gik helt efter planen.
 

Rigtig god weekend,

Christian Venderby

Digital nyhedschef
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.