Briefing

Nyt forslag skaber lånejungle, som gør forbrugerne til tabere | Forsikringsselskaber overvejer shitstormforsikringer | Korruptionsjagt får kinesiske shoppere til at slå bak i Danmark

Kære Finans-læser

Det er blevet tid til en opdatering. Husk også Update, der udkommer alle hverdage klokken 19.

NYHEDER

Nyt forslag skaber lånejungle, som gør forbrugerne til tabere. Et udvalg nedsat af regeringen vil fjerne kravet om at oplyse om ÅOP og andre omkostninger for lån markedsført uden om bankerne. Det vil ramme forbrugerne, kritiserer Finansrådet og Forbrugerrådet Tænk.
 

430 mio. kr. stjålet i stort hackerangreb. Endnu et stort hackerangreb har ramt den virtuelle valuta bitcoin. Den digitale valutabørs Bitfinex i Hongkong har oplyst, at den har været udsat for et stort hackerangreb, hvor bitcoins for en værdi af 432 mio. kr. er forsvundet og formentlig stjålet.
 

De større biler har knækket kurven. For første gang i fem år sælges der nu igen flere større personbiler end mindre biler i Danmark. Attraktive leasingtilbud og en generelt større forbrugertillid er en del af forklaringen, og udviklingen fik et ekstra skub fremad af afgiftsomlægningen tilbage i november 2015.
 

Google bevæger sin ind i medicinalverdenen. Internetgiganten Googles moderselskab, Alphabet, er indgået i et partnerskab med en række medicinal- og biotekfirmaer, som blandt andet udvikler intelligente kontaktlinser og rysteresistente skeer. (Ritzau)
 

Korruptionsjagt får kinesiske shoppere til at slå bak. Årets første seks måneder har vist et temmelig brat fald i de kinesiske turisters indkøb i København. De køber både færre varer, og de køber færre af de rigtigt dyre varer. Eksperter ser kinesernes mindre købelyst som en konsekvens af især landets opgør med korruption.
 

Nu vil Huawei være den største smartphone-producent. Kinesiske Huawei, der typisk er at finde på tredjepladsen i markedsopgørelserne, står til at give både Samsung og Apple kamp til stregen i de kommende år og kan ligefrem blive den største smartphone-producent globalt. Det skriver analysefirmaet ABI Research, der baserer vurderingen på Huaweis høje vækstrater og selskabets strategi på markedet. (Computerworld)
 

Forsikringsselskaber overvejer shitstormforsikringer. To af Danmarks største forsikringsselskaber, Alm. Brand og Gjensidige Forsikring, overvejer at lancere forsikringer mod shitstorme til deres erhvervskunder, som Topdanmark har gjort det. Målgruppen er ikke store virksomheder med egen presseafdeling og social media-gruppe, men derimod SMV’er.
 

Just Eat sælger forretningen i Benelux til rival. I Holland, Belgien og Luxembourg skal de pizza-sultne vænne sig til at skrive en ny web-adresse, når de skal bestille mad. Den danskstartede madportal Just Eat, der er en verdens største på området, har solgt sin forretning i Benelux til Takeaway.com for 22,5 mio. pund (ca. 200 mio. kr.). (Fødevarewatch)
 

I den kommende tid vil unge med særligt lederpotentiale blive håndplukket til en ny tænketank, hvor en række af Danmarks markante ledere påtager sig rollen som mesterlærere. Det er blandt andet Christian Stadil, Stinne Bosse, Kasper Holten og Claus Meyer, der skal inspirere de unge. (Berlingske)

INDSIGT

Tivoli i København er en af de virksomheder, der har et helt unikt forsikringsbehov. De seneste år har forlystelsesparken brugt millioner på at sikre parken mod de skybrud, som er blevet en tilbagevendende begivenhed i det danske vejr. Finans tager dig med under jorden til hjertet af Tivoli, der nær var druknet i et skybrud.

DAGENS PROFIL

Adm. direktør i Ringkjøbing Landbobank John Fisker har aflagt et halvårsregnskab med det bedste basisresultat i bankens historie. Væksten er så voldsom, at banken overskrider Finanstilsynets tilsynsdiamant. »Det er jeg selvfølgelig ked af,« sagde han med en lys og glad stemme, da Finans fangede ham tidligere i dag.

BØRS

Det danske eliteindeks ligger onsdag i svagt negativt terræn. Mangel på nyheder, sommerferie i Europa, lav oliepris og gevinsthjemtagning efter post brexit-stigninger er baggrunden. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

Jonathan Løw savner mere fokus på sociale iværksættere, skriver han i et indlæg på Finans i dag. »Herhjemme er det som om, at vores rollemodeller begrænser sig til iværksættere og investorer, der bliver styrtende rige på en exit og køber endnu et luksushus eller bil.« Det ærgrer ham, for som han skriver: »Man kan sagtens tjene styrtende med penge ved at løse store, globale problemer for verdens fattigste.«

PS...

Øvbøv. Danmark er ikke blandt de fem lande i verden, der har det bedste ry. Det er Sverige og Norge til gengæld. Det er resultatet af en undersøgelse blandt 48.000 respondenter fra G8-landene.
 

Og så er det i morgen, at de danske fodbolddrenge tager hul på OL-turneringen. Du kan her få overblikket over, hvornår de danske deltagere i Rio tørner ud i de forskellige sportsgrene.
 

Med ønske om en god dag,

Peter Sinding

Nyhedsredaktør, Finans
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.