Briefing

Nye eksplosioner i Thailand | Tidligere overvismænd advarer regeringen mod at snyde på vægten i sin økonomiske plan | Danske svømmere på dybt vand

GODMORGEN

Fredagens første briefing - og ugens sidste morgenbrief - er landet i din indbakke. God læselyst.

DET ER SKET I NAT

Spændingerne stiger mellem Rusland og Ukraine. Ukraine har beordret sine tropper til at være i "højeste niveau for kampklarhed". Spændingerne mellem de to lande stiger igen, efter Rusland onsdag anklagede naboen for at forberede et angreb mod central, russisk infrastruktur. (CNN)
 

Bomber i i Thailand. To bomber er torsdag eksploderet i Hua Hin i Thailand, skriver BBC. En kvinde er blevet dræbt, og mindst 10 personer er såret, heriblandt udenlandske turister. Tidligt fredag morgen kommer der meldinger om nye eksplosioner i det sydlige Thailand. (Finans)
 

Danske svømmere på dybt vand. Det lykkedes ikke for Jeanette Ottesen at svømme sig på podiet i 100 meter fri ved OL i Rio. Hun havnede på en ottende plads, mens Rikke Møller Pedersen ellers lå til en medalje inden de sidste 50 meter i favoritdisciplinen 200 meter bryst. Hun gik siden død og sluttede sidst.
 

Kraftigt jordskælv rammer mellem stillehavsnationer. Et jordskælv målt til en styrke på 7,2 har natten til fredag dansk tid ramt i Stillehavet syd for østaterne Fiji og Vanuatu. (USGS).
 

2016's travle orkansæson kan nå op på siden af Sandy-år. Der er stor chance for, at mellem 12 og 17 storme fra Atlanterhavet bliver så kraftige, at de får et navn. (Noaa)
 

Yachtejere taber millionsag i Tuborg Havn. 54 bådejere har krævet 12 mio. kr. fra Kongelig Dansk Yachtklub og Carlsberg i en strid om havneleje. (Børsen)
 

V-bagland giver gerne DF stramninger for skattelettelser. Venstres bagland giver grønt lys til udlændingestramninger i bytte for skattelettelser i 2025-forhandlingerne. (Jyllands-Posten)
 

Den amerikanske regering flytter 0,5 mia. kr. til forskning i Zika-vaccine. Den amerikanske regering flytter 81 mio. dollars fra andre forskningsprojekter til forskning i vacciner mod Zika-virus. (Reuters)

NYHEDER

Tidligere overvismænd advarer regeringen mod at snyde på vægten i sin økonomiske plan. Regeringen flirter med at overskride budgetloven, hvis den bliver for kreativ i sin kommende 2025-plan, advarer tre tidligere overvismænd.
 

Cepos: Budgetloven er blevet en spændetrøje. Budgetlovens restriktioner på underskuddet og løftet om at skabe balance i de offentlige finanser i 2020 ligger i vejen for reformer, mener Cepos. Derfor skal restriktionerne væk.
 

Alle advarede mæglerdronningen mod at købe Europas dyreste føl - nu tjener hun millioner på sin hobby. Ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksen avler og handler nogle af verdens fineste dressurheste, som sælges til velhavere overalt på kloden. Fritidsinteressen er blevet en stor millionforretning.
 

PKA investerer 1,3 mia. kr. i engelsk biomassekraftværk. Den danske pensionskæmpe PKA har investeret 1,3 mia. kr. i halvdelen af et biomassekraftværk, der bliver opført i Nordengland. 

DEBAT

Er dødsstraf et problem? Giv erhvervslivet et svar, tak. Tyrkiet kunne pludselig ikke få besøg af kongehuset, fordi landet overvejer dødsstraf. For Saudi-Arabien var der intet problem. Det skriver Anders Heide Mortensen.

GIK DU GLIP AF...

Har den gamle købmandsnation glemt, hvordan man sælger?  Produktiviteten står stille, faget salg er forsvundet fra handelshøjskolerne, og end ikke sælgernes fagforeningen vil kalde sig sælgere.

PS...

Lange ben? Brede skuldre? Store bøffer? Er det bueskydning? Volleyball? Svømning? Kan du gætte, hvilken sport disse olympiske atleter dyrker, blot ved at se dem i undertøj? New York Times  har lavet en ganske underholdende quiz.


DET SKER I DAG

¤¤¤

  • Erhverv: Regnskab for 1. halvår fra  A.P. Møller - Mærsk

¤

  • Erhverv: Regnskab fra Djurslands Bank (Q2)

Øvrige:

  • Retten i Kolding ventes i dag at høre procedurer fra Bagmandspolitiet og fra forsvarerne i en sag, hvor to direktører fra et østjysk handelsselskab er tiltalt for bedrageri. De skal have snydt kunder for 24 millioner kroner gennem falske fakturaer.

Tegnforklaring:
Betydning for børsmarkedet og/eller nationaløkonomien - under normale omstændigheder:
¤: Lille betydning
¤¤: Nogen betydning
¤¤¤: Stor betydning
Øvrige: Markerer, at begivenheden under normale omstændigheder ikke vil påvirke toneangivende børskurser, investeringsklima eller den nationaløkonomiske udvikling nævneværdigt.
 

Med ønske om en god dag,

Thomas Andrew

Nyhedsredaktør
 

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.