Briefing

Danske hoteller med historisk højt overskud / Små virksomheder vælter sig i alvorlige regnskabsfejl / To ud af tre danskere går glip af erstatning fra flyselskaber

GODMORGEN


I dag kommer C20 Cap-selskaberne ISS og Coloplast med regnskab for første halvår, mens Topdanmark, Matas og D/S Torm også vil påkalde sig en del opmærksomhed. Her er dagens første briefing.


DET ER SKET I NAT


Aarhus' nye hovedbibliotek er kåret til verdens bedste.
Dokk1 på havnen i Aarhus er på konference i USA udpeget som klodens bedste folkebibliotek. Dokk1 er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen og har været i brug siden juni 2015.
 

Trump: Visum kan nægtes for visse lande. Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump fremlagde natten til tirsdag flere konkrete detaljer om et forbud, der skal stoppe muslimers indvandring til USA, hvis han bliver præsident. »Vi vil kun tillade indrejse til dem, som deler vore værdier og accepterer vores samfund,« sagde Trump blandt andet i talen. (CNN)


Audi-biler vil fremover tale med trafiklysene
. Inden udgangen af 2016 vil Audi have et system klar, hvor bilen selv ved, om der er rødt eller grønt lys forude. De første fem til syv byer vil være klar i løbet af i år.


Elon Musk rammer notorisk forkert i Tesla-udmeldinger
. Elon Musks meldinger om Teslas udvikling rammer ofte skævt, viser en analyse. De mange fejlskud har ført til bekymring blandt analytikere. (Wall Street Journal)


OL-bronze til Lasse Norman Hansen på cykelbanen
. Lasse Norman Hansen sikrede en ny dansk OL-medalje, da han blev nummer tre i omniumkonkurrencen i banecykling. Italienske Elia Viviano sejrede foran britiske Mark Cavendish. Norman vandt guld i samme disciplin for fire år siden i London. (JP)
 

Sara Slott lunter videre i Rio: Jeg skulle spare energi. Natten til tirsdag vandt den 29-årige europamester suverænt sit indledende heat i 400 meter hæk i tredje hurtigste tid af alle - 55,20 sekunder.
 

OL-kamera faldt 20 meter og kvæstede syv personer. Syv personer kom mandag til skade ved OL i Rio de Janeiro, da et kabel knækkede og et kamera faldt ned i en flok mennesker i den olympiske park. Ingen er kommet alvorligt til skade, men episoden sætter igen spørgsmålstegn ved sikkerheden i Rio. (Reuters)
 

Mindst ni dræbt og 40 kvæstet i jordskælv i Peru. Et kraftigt jordskælv i Peru har efterladt mindst ni mennesker - deriblandt en amerikaner - døde og 40 andre kvæstede. Dødstallet frygtes at stige. Jordskælvet, der havde en styrke på 5,2 ifølge Perus Geofysiske Institut, ramte natten til mandag lokal tid i den sydlige Arequipa-region. (AFP)


Vismænd: Nu skal boligejere til lommerne
. Et udspil til et nyt skattesystem for de danske boligejere nærmer sig. De Økonomiske Vismænd anbefaler ikke alene at ophæve skattestoppet men at øge beskatningen af ejerboliger. Det vil isoleret set få bolig-priserne til at falde i de dyreste områder i og omkring hovedstadsområdet – samtidig med at skatten stiger. (Berlingske)
 

Badeby på Korsika bliver den tredje til at forbyde burkini. Borgmesteren i den franske kommune Sisco følger i fodsporene på to andre kommuner i landet og gør det forbudt at gå på stranden i en burkini. Det er en badedragt, som særligt muslimske kvinder bruger.


NYHEDER


Danske hoteller med historisk højt overskud
. For første gang tjente Danmarks største hoteller mere end en mia. kr. Flere gæster og højere priser sikrer redkordhøj lønsomhed.


Én hotelkæde har en femtedel af branchens overskud
. Arp-Hansen Hotel Group tjener stort på at eje sine hoteller, og selskabet er på vej med nye hotelprojekter. Branchen er på vej mod et forrygende 2016.


Små virksomheder vælter sig i alvorlige regnskabsfejl
. Hvert fjerde regnskab er behæftet med fejl, som revisor finder, inden regnskabet afleveres. Det viser, at der blandt små virksomheder uden revisor sker en rå udryddelseskamp, siger professor.


To ud af tre danskere går glip af erstatning fra flyselskaber
. Der er mange penge at hente som passager, hvis en flyafgang bliver mere end tre timer forsinket. Men kun en ud af tre danskere griber den mulighed.


Rusland spiller skak med dragen
. Analyse: Vladimir Putin har satset stort på at blive den primære energileverandør til Kina, men han kan have forregnet sig.


DEBAT


7 myter om topskatten
. Der er mange usandheder og myter i debatten om topskatten, lyder det fra Dansk Erhvervs skattepolitiske chef.


GIK DU GLIP AF...


Alle advarede Lone mod at købe Europas dyreste føl - nu tjener mæglerdronningen millioner på sin hobby
. Indsigt: Ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksen avler og handler nogle af verdens fineste dressurheste, som sælges til velhavere overalt på kloden. Fritidsinteressen er blevet en stor millionforretning.


DET SKER I DAG


¤¤¤

  • Erhverv: Regnskaber: ISS q2, Coloplast q3


¤¤

  • Erhverv: Regnskaber: ALK q2, TopDanmark q2, D/S Torm q2, Nunaminerals q2, Matas q1
     
  • Økonomi: Tyskland: ZEW-tillidsindeks, aug, ZEW-forventningsindeks, aug


¤

  • Økonomi: Danmark: Befolkningens udvikling 2. kvt. 2016
    Eurozonen: Handelsbalance, jun, ZEW-forventningsindeks, aug
    USA: Forbrugerpriser, juli, Industriproduktion, juli


Øvrige:

  • Politik: Socialdemokratiet holder sommergruppemøde
     
  • Erhverv: Retten i Helsingør fortsætter Bagmandspolitiets sag mod den tidl. formand for Dansk Byggeri, Martin Skou Heidemann, der anklages for at lavet ulovlige prisaftaler. Hans firma påstås straffet med en bøde på 1 mio. kr., og Heidemann risikerer en personlig bøde på 50.000 kroner
     
  • Erhverv: Højesteret afgør direktørs ret til erstatning. Højesteret afsiger dom i en sag mellem en direktør og Erstatningsnævnet. I sit bilfirma var han blevet udsat for overfald og afpresning af en gruppe, som også begik tyverier. Virksomheden gik konkurs. Nævnet har afvist at give erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.  Vestre Landsret mente, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem direktørens skader og indtægtstabet.


Tegnforklaring:

Betydning for børsmarkedet og/eller nationaløkonomien - under normale omstændigheder:

¤: Lille betydning
¤¤: Nogen betydning
¤¤¤: Stor betydning
Øvrige: Markerer, at begivenheden under normale omstændigheder ikke vil påvirke toneangivende børskurser, investeringsklima eller den nationaløkonomiske udvikling nævneværdigt.

 

Med ønske om en god dag,

Thomas Andrew

Nyhedsredaktør
 


Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.