Briefing

Mærsks olieforretning finder lys i mørket | Svindel-mistænkt for 9 mia. ruster sig til opgøret med Skat | Nordjyder har tævet Sverige gul og blå på børsen

Kære Finans-læser

Tirsdag eftermiddag og dagens sidste håndredigerede opdatering fra Finans ligger klar.

NYHEDER

Midt i en oliekrise kan A.P. Møller-Mærsk alligevel finde lys i mørket. For selvom olieprisen er lav, så formår A.P. Møller-Mærsks to største olieforretninger, Oil og Drilling, at holde de værste rædsler stangen. Ikke mindst Maersk Oil viser tænder, selvom selskabet ikke fik fornyet sin olieaftale i Qatar.
 

Den britiske forretningsmand, Sanjay Shah, der er mistænkt for at have lænset den danske statskasse for mindst 9 mia. kr. i udbytteskat, ruster sig til opgøret med de danske myndigheder. Shah har omgivet sig med et team af advokater og medierådgivere, og er, ifølge ham selv, parat til at komme til Danmark for at tage kampen op.
 

Servicekoncernen ISS har tirsdag morgen fremlagt sit halvårsregnskab, og det viser, at koncernens overskud efter skat er øget med næsten 16 pct. i årets første halvdel sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig skal koncernen have ny finansdirektør i form af Pierre-Francois Riolacci.
 

Også medicoselskabet Coloplast er kommet med regnskab - dog for årets første ni måneder. Og det viser en bundlinje, der ligger på linje med forventningerne. Selskabet vokser over hele linjen, men to forretningsområder skuffer dog i forhold til markedets forventninger. Få det hurtige overblik her.
 

George Soros har opbygget en kæmpe formue på at investere i de rette ting på de rette tidspunkter. Nu har den amerikansk-ungarske investor-legende tilsyneladende gjort det igen, da det mandag kom frem, at George Soros har solgt størstedelen af sine aktier i verdens største guldmineselskab, Barrick Gold Corp. (CNBC)
 

Der er godt gang i ordsprogets gynger og karruseller i det regnskab for første halvår af 2016, forsikringskæmpen Topdanmark netop har aflagt. Fast ligger det dog, at Forsikringskæmpen kom ud af første halvdel af 2016 med et bedre resultat end ventet, og derfor tror på et lidt bedre årsresultat end tidligere.
 

De er bare ikke så populære, som de var engang. Tablets. Salget styrtdykker. Andet kvartal viste en tilbagegang på hele 16 pct. i forhold til sidste år. Men ifølge en Apple-analytiker venter en revolution "lige om hjørnet". I 2018 vil tablet-markedet blive genfødt med bl.a. fleksible skræme. (Business Insider)
 

Mens live-musikken er på tilbagetog, så stormer digitalt indspillet musik og streaming frem på det danske musikmarked. Således tegnede streaming sig sidste år for 85 pct. af den samlede indtægt i en musikbranche, hvor den gammeldags "fysisk" indspillede musik næsten er uddød.
 

Carlsberg er den hurtigstvoksende bryggerigruppe i Indien i disse år og meget tyder på, at den vækst er accelereret i de seneste måneder. Sidste år gav Carlsbergs indiske satsning for første gang overskud, og salget voksede med 42 pct. i 2016. I morgen kommer Carlsberg med halvårsregnskab for hele koncernen.
 

Kampen for at få ledige ud på arbejdsmarkedet og væk fra passiv forsørgelse får kommunerne til at tænke kreativt. Sønderborg Kommune har derfor ansat to kvinder til at være vidner, når udenlandske par skal giftes. På den måde spare kommunen penge, fordi borgerservice ikke skal sende ansatte afsted. (DR)

INDSIGT

Banker har gennem seks år holdt den danske producent af børnemøbler, Flexa, flydende. Carsten Dan Madsen har som adm. direktør måttet bruge alle redskaber i værktøjskassen for kriseledelse. Med en ny strategi og millioner fra bl.a. en rigmand i Schweiz er målet at blive globalt førende - og vinde masser af børnefamilier i Kina og Indien som kunder.

INTERVIEW

Mens børsnoterede Matas presses af nye konkurrenter og har storaktionærer, som er skuffede over for lav vækst, går detailselskabets adm. direktør Terje List i offensiven. Med en ny strategiplan skal han sikre både øget omsætning og indtjening.

DAGENS SUCCESHISTORIE

Børseventyret vil tilsyneladende ingen ende tage for den aalborgensiske rumvirksomhed GomSpace. Først blev GomSpace introduceret på børsen i Stockholm den 16. juni med manglende succes, siden tog virksomhedens aktiekurs fart, og den seneste måned er aktiekursen eksploderet. Siden virksomhedens første dag på børsen tilbage i juni er aktiekursen steget med 324 pct.!

BØRS

Hvordan går det for aktierne i dag? Her er den seneste børsberetning.

KOMMENTAR

Skattelettelser er ikke et spørgsmål om økonomi, men om frihed, etik og moral. Derfor skal vi skrotte tanken om, at skattelettelser skal finansieres krone for krone, skriver Christian Strarup, MBA og liberal samfundsdebattør i en kommentar på Finans.

PS...

Verdens hurtigste i mere end et årti - og læg så dertil, at manden er sympatisk og beredvilligt bruger mere end to timer på at lade sig interviewe til alverdens medier og tage selfies med fans på stadion efter, at han for tredje gang i streg vandt OL guld på kongedistancen 100-meter løb. Usain Bolt er i sandhed en superstjerne - OG vanvittig hurtig. Nu har New York Times lavet en grafik, der viser udviklingen på 100-meter distancen siden 1896 på samme bane - det er helt vildt!
 

Med ønske om en god dag,

Mads Ring,

Nyhedsredaktør, Finans
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.