Briefing

Ny trepartsaftale skal skaffe 10.000 praktikpladser | Mange boligsælgere taber stadig penge | USA dropper kontrollen med internettet

Kære Finans-læser

Sidste briefing fra Finans i dag. Så er du opdateret på alt det vigtigste, inden du går på weekend.

NYHEDER

Der skal være en praktikplads til de elever, der starter på en erhvervsuddannelse. Det betyder, at det er målet at oprette 8000 til 10.000 flere praktikpladser i 2025. Sådan lyder rammerne bl.a. i trepartsaftalen, der netop er faldet på plads, oplyser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
 

Efter flere års økonomisk ørkenvandring blafrer et lys nu for enden af tunnelen. For tredje måned i træk stiger de globale priser på mejeriprodukter. Det er stærkt tiltrængt for de omkring 3.300 hårdt pressede danske mælkeproducenter, hvoraf 400, ifølge landbrugets vidensbank, Seges, er direkte konkurstruede. (Fødevarewatch)
 

Rigtig mange boligejere indkasserer en økonomisk lussing, når de sælger deres hus trods stigende boligpriser i hele landet. Det viser en analyse fra Boligsiden.dk. 6 ud af 10 af dem, der købte hus på pristoppen i perioden 2006-2007, og som solgte huset igen i 2015 eller 2016, har måttet sælge med et tab – altså til en lavere pris end det, de købte huset for.
 

Til gengæld kan boligejere med hang til flekslån gå smilende på weekend. Onsdag begyndte salget af realkreditobligationer, der dækker boliglån for 110 mia. kr. Og efter tre ud af fem handelsdage ser det ud til, at de meget lave renter holder ved. I Nykredit og Totalkredit, er F3-lånet kravlet under 0 pct.
 

USA's internetstyrker trækker sig nu en smule tilbage fra frontlinjen og overlader det vitale brohoved mellem IP-adresser og webadresser til et uafhængigt selskab. Fremover vil den amerikanske regering ikke blande sig i styringen af webadresser. Det sker efter pres fra EU, men kan være et farligt tilbageskridt, vurderer en ekspert.
 

Danmarks største investor, ATP, har solgt samtlige aktier i den nordiske storbank Nordea, der er løbet ind i den ene skandale eller møgsag efter den anden i år. ATP ønsker dog ikke at uddybe præcis, hvorfor man har afhændet sine Nordea-aktier.
 

Det er ærgerligt, at der ikke kunne findes enighed om en fusion mellem de to børsnoterede forældre til delebarnet MT Højgaard, Højgaard Holding og Monberg & Thorsen. Sådan lyder det i hvert fald fra Søren Bjerre-Nielsen, der er bestyrelsesformand for både MT Højgaard og Højgaard Holding. (Ritzau Finans)
 

Laksens lyserøde kød er blevet kaldt Norges nye olie og har indtil for en uge siden stået i særdeles høj kurs blandt investorer i 2016. Men nu er laksefesten foreløbigt slut, da aktierne hos de otte laksevirksomheder, der er børsnoteret i Norge, er faldet ganske markant den seneste uge. 
 

Aldrig har du kunnet købe billigere aktier i verdens ældste bank, Banca Monte dei Paschi di Siena. De seneste dage har den italienske banks aktiekurs nået sit laveste niveau nogensinde og er nu faldet over 80 pct. siden årsskiftet. Bankens markedsværdi er nu på 5,1 mia. kr. - 95 pct. lavere end for 10 år siden.
 

FEATURE

Når topatleter forlader deres sport, skal de sælge sig selv på arbejdsmarkedet. Men mange af dem er ikke forberedte på overgangen, Derfor har Team Danmark sat sig for at intensivere hjælpen, så man ikke kun hjælper den aktive atlet, men også hjælper atleten i det svære spring til livet efter sporten.

BAGGRUND

Den potentielt storstilede opsplitning af A.P. Møller-Mærsk ender måske kun med en opdeling i to. Det er et logisk, men også for lille skridt, mener iagttagere. Finans´fagreporter Jacob Brejnebøl kigger nærmere på perspektiverne og mulighederne i fremtidigt opsplittet Mærsk.

INTERVIEW

Forbedret indtjening og løftede forventninger. Ambus tredje kvartal var en succes, og en mere end almindelig tilfreds topchef reflekterer: »Vi er ydmyge omkring de her ting. Vækst er ikke en konstant, men vi har de seneste 10 kvartaler vokset med 9-10-11 pct. Men det er en forunderlig verden, så vi kommer jo ikke ud og siger, at det de næste 10 år vil være 10 pct. Vi arbejder hårdt på det hver dag, og indtil videre er vi lykkedes."

BØRS

Tæt på flatline med en mikroskopisk pil ned. C20-indekset kan ende ugen i både grønt og rødt. Her er den seneste børsberetning.

KOMMENTAR:

Det lykkes heller ikke denne gang at få MT Højgaard på børsen. De to fondskontrollerede, børsnoterede ejerselskaber kan ikke blive enige om en fusion. Det er håbløst ærgerligt og udstiller en dyb mistillid, skriver Finans´ erhvervskommentator, Søren Linding.

PS...

De fleste drømmer om et langt og lykkeligt liv. Et liv der ender på den anden side af 80 år med, at man sover stille ind med minderne present og familien omkring sig. For inderen Swami Sivananda er den grænse for længst nået. Han er 120 og ansøger netop nu Guinness Rekordbog om optagelse som verdens ældste menneske. Opskriften for hans lange liv har været yoga og cølibat. Spørgsmålet om man ikke så er villig til at barbere 20-30 år af de 120.

Med ønske om en god dag,

Mads Ring,

Nyhedsredaktør, Finans.
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.