Briefing

Sag om kursfup går om: Landsretten misforstod loven | Messerschmidt stopper som DF-formand | Leasingkunder glemmer ubehagelig ekstraregning

Kære Finans-læser

Det er blevet tid til dagens sidste briefing. God fornøjelse.

NYHEDER

Bank skal på anklagebænken igen for kursfup. En straffesag mod Ringkjøbing Landbobank om kursmanipulation skal behandles på ny. Årsagen er, at landsretten ifølge Højesteret har misforstået loven.
 

Messerschmidt stopper som DF-formand i EU-Parlamentet. "Jeg må konstatere, at der er rejst tvivl om min ledelse og forvaltning af tingene i Bruxelles, som jeg er ked af, og som sår tvivl om både det politiske projekt og om min troværdighed," skriver han i en pressemeddelelse.
 

Mælkeproducenterne er endelig på vej ud af mørket. Nu er der endelig tegn på, at mælkeproducenterne er på vej ud af den årelange krise. Mælkepriserne stiger, og markedsanalytikerne er enige om, at de vil fortsætte op.
 

Nordea gennemfører gigantisk udlånsmanøvre. Storbanken har i et kontroversielt træk sendt en række lån videre til investorer. Salget får banken til at se stærkere ud, men der er bekymring fra myndighedernes side om, hvorvidt det også gør den stærkere.
 

Leasingkunder glemmer ubehagelig ekstraregning. Stenslag i forruden, buler og ridser i lakken kan blive en dyr fornøjelse, når leasingperioden på ens bil udløber. FDM har undersøgt 771 tilbageleveringer af privatleasede biler. I godt hver fjerde tilfælde fik leasingtagerne en ekstraregning på over 5.000 kr. Så sørg for, at bilen er nyvasket og ren/støvsuget indvendigt, når du afleverer den.
 

Investorer lægger klimapres på politikerne. En sammenslutning af 130 institutionelle investorer med 13 billioner dollars under forvaltning har sendt et åbent brev til lederne i G20-landene, hvor de bl.a. opfordrer til, at verdens ledere tilslutter sig aftalen fra COP 21 i løbet af i år.
 

Dødstallet efter jordskælvet i Italien stiger. Nu er mindst 38 døde, mens 150 savnes. Fire små byer er totalt smadrede, efter jordskælvet ramte det centrale Italien i nat omkring klokken 3:36. Italien er særlig udsat for jordskælv, da landet ligger i et område, hvor flere af de pladetektoniske kræfter er på spil. (DR)
 

Meget tyder på, at Danske Bank får nyt hovedsæde på grunden ved siden af Københavns Hovedbanegård, hvor postterminalen i dag ligger. Bankens pensionsselskab, Danica Pension, købte for snart halvandet år siden postterminalen for omkring 5 mia. kr. og har siden arbejdet intenst på at udarbejde og få godkendt et stort byggeprojekt.
 

Regeringen slår nu et slag for, at den generation, der bliver født i dag, skal være røgfri i 2030. Det skal blandt andet ske ved at ændre loven, så elever på erhvervsskoler og gymnasier ikke må ryge på skolens område. (EB)
 

Carlsberg er tavs om stort milliontab. En tabsgivende kontrakt i den britiske del af Carlsbergs forretning har på et halvt år kostet bryggeriet 270 mio. kr. Fødevarewatch har forsøgt at finde frem til, hvem kontrakten er med, hvorfor den er tabsgivende, og om der er lukket ned for aftalen. (Fødevarewatch)

DAGENS PROFIL

Det var egentlig en ret spontan beslutning, Mette Høyer tog, da hun i 2011 besluttede sig for at tage sin kandidatgrad i Events Marketing Management i London. I dag lever den 30-årige Mette Høyer sit drømmeliv i London. Finans har hørt, hvad det indeholder.

BØRS

De europæiske aktiemarkeder ligger onsdag eftermiddag hovedsageligt med fremgang, hvor det britiske indeks bliver trukket lidt ned af fald til råvareproducenterne, mens der generelt er fremgang til bankaktierne. Her er den seneste børsberetning.

KOMMENTAR

»Det er langt fra sikkert, at den detroniserede kronprins i Novo Nordisk, Kåre Schultz, vil komme tilbage, når bestyrelsen i Nordens mest værdifulde selskab indser, at den har brug for en Kåre-kur,« skriver Finans' erhvervskommentator Søren Linding ovenpå dagens halvårsregnskab fra Lundeck. Et regnskab, der indeholder årets anden opjustering af resultatprognosen. »Kåre Schultz' succesformel er såre enkel. Analysér, fokusér og eksekvér. Enkelt, men meget svært.«

PS...

Går du med en lille drøm om at bo i en villa, der er designet af en af Danmarks store koryfæer, så er der faktisk rig mulighed for at få drømmen til at gå i opfyldelse. Vi har samlet fem villaer, der er til salg netop nu, hvis designere lystrer efternavnene Utzon, Ingels og Jacobsen.
 

Boyhood, chihiro og heksene, There Will Be Blood, In the Mood for Love og Mulholland Drive. Det er de fem bedste film, der har haft premiere siden 2000. Det er konklusionen, efter BBC har spurgt 177 filmkritikere fra hele verden. Du kan se hele top 100 her.
 

Med ønske om en god dag,

Peter Sinding

Nyhedsredaktør, Finans
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.