Briefing

Bliver det forbudt at køre sin egen bil? | Nethandel får butikscentre til at opruste som aldrig før | Spotify vil straffe musikere der satser på Apple Music

Kære Finans-læser

Her er, hvad du skal vide.

NYHEDER

Lars Løkke præsenterer 2025-plan - på Facebook. Noget usædvanligt har statsminister Lars Løkke Rasmussen besluttet at gribe til Facebook for at løfte noget af sløret for regeringens udspil til en 2025-plan. Han sender direkte fra klokken 20.00 i aften. Dermed undgår han også de irriterende spørgsmål fra kritiske journalister. (JP)
 

Nethandel får butikscentre til at opruste som aldrig før. Street food, gourmetmad, fitnesscenter, biograf, lægecenter osv. De danske storcentre udvider konstant listen over deres sortiment af butikstyper, aktiviteter og bespisningsmuligheder i takt med at de udbygger som aldrig før for at imødegå den stigende konkurrence fra hurtig e-handel.
 

Spotify vil straffe musikere der satser på Apple Music. Der er krig om verdens musikere. Med en ny plan vil Spotify forsøge at ramme Apple: Alle musikere, der vælger Apple Music til at præsentere ny musik, bliver nærmest blacklistet på Spotify.
 

Historisk erstatningsopgør er en tikkende bombe under nye Dong-aktionærer. Der falder dom i den såkaldte Elsam-sag tirsdag. Taber Dong, vil det fyre op under et erstatningskrav fra 1.106 utilfredse Dong-kunder på mere end 7 mia. kr. Vi analyser situationen.
 

Bliver det forbudt at køre sin egen bil? Folk med bil vil nok have umanerligt svært ved at forestille sig, at det en dag ikke længere er tilladt at tage sine bilnøgler og starte øsen for at køre på arbejde, til fodbold eller blot en søndagstur. Men den dag kan rent faktisk komme inden for en (lang) årrække, skriver journalist Jacob Brejnebøl Knudsen, der også slår fast, at vi ikke skal forvente selvkørende mirakler.
 

Danske byggeopgaver løfter Aarsleffs toplinje. Omsætningen hos Danmarks største entreprenør Aarsleff har fået et lille nøk opad, mens indtjeningen falder, viser nyt regnskab for tredje kvartal. Få overblikket her.

TECH

10 nyheder du skal kende i iOS 10. Millioner af iPhone-brugere skal snart skifte styresystem. Jyllands-Postens mobilekspert har testet beta-versionen og giver et bud på de 10 mest fremtrædende ændringer i det nye iOS 10.

FAKTATJEK

Er Pernille Skipper »fuldkommen forkert« på den? Uligheden stiger, lød det i sidste uge fra Enhedslistens Pernille Skipper. Sikke noget vås, svarede Liberal Alliances Henrik Dahl. Men hvem har ret? Vi faktatjekker...

BØRS

En lille time før lukketid tegner det fortsat ikke lovende for de danske aktier, der som det meste af Europa har pil nedad. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

Hvis du ikke fangede det i weekenden, så blev der skudt med skarpt mellem Mogens Lønborg, tidligere bestyrelsesformand for ARC, der står bag det kriseramte forbrændingsanlæg Amager Bakke, og vores egen chefredaktør på Finans, Steen Rosenbak. Det hele startede med denne kommentar, der fik Lønborg op af stolen og Rosenbak til at replicere.

PS...

Pandora fandt et hul i smykkemarkedet, mens konkurrenterne var i krise. Men hvordan startede det hele? Og hvordan lykkedes det en lille, dansk smykkeforretning at blev et globalt fænomen? Det har det amerikanske medie Racked set nærmere på. Det hele startede i 1979 i en forstad til København.
 

Ja, nu bliver det måske en smule journalistnørdet, men denne historie i The Sacramento Bee om 78-årige Genny Lucchesi, der døde ensom på gaden i Sacramento efter mange år som hjemløs, er fantastisk. Og den bliver ikke mindre fremragende, når man læser, hvordan den blev til.
 

Og så er mudderkastningen i den amerikanske præsidentvalgkamp virkelig ved at tage til...
 

God aften,

Christian Venderby

Digital nyhedschef
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.