Briefing

Regeringen er klar med et nyt vækstudspil | Gigantisk skattebøde til Apple | Lavere rentefradrag koster boligejere tusindvis af kroner

Kære Finans-læser

En mildest talt hektisk politisk dag nærmer sig sin afslutning, hvor regeringen har fremlagt en lang række reformer i forbindelse med dens 2025-plan - og derudover præsenterede den så også lige udspillet til næste års finanslov. Vi samler op og fortæller om seneste nyt. Velbekomme!

NYHEDER

Regeringen er klar med et nyt vækstudspil til de danske virksomheder som en del af den samlede økonomiske 2025-plan, som Staministeren præsenterede i formiddags. Planen skal gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder, og samtidig er regeringen klar til at afskaffe den udskældte PSO-afgift. Få hele overblikket her.
 

Og med sin 2025-plan har regeringen lagt den rigtige retning for Danmark, lyder det fra Dansk Industri. Bl.a. lettelsen af skatten ved at hæve beskæftigelsesfradraget og en sænket topskat roser DI's adm. direktør, Karsten Dybvad. Også Dansk Erhverv og Dansk Byggeri er ude med roser for regeringens "helhedsplan". Til gengæld er både flere fagforbund og Arbejdernes Erhvervsråd skeptiske. Det hurtige overblik over hele planen ligger her.
 

Med planen vil Regeringen også nedsætte rentefradraget gradvist med i alt fem procentpoint i 2021-2025. Dermed må boligejere over de kommende år se skattefradraget for renterne på deres boliglån svinde ind.
 

Og netop et reduceret rentefradrag vil komme til at koste boligejere over hele landet flere tusinde kroner om året, hvis det bliver en realitet. Især førstegangskøbere og boligejere med store fastforrentede lån bliver ramt.
 

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) varsler nu lavere vækst i Danmark. Regeringen nedjusterer skønnet for væksten i år fra 1,1 procent i maj måned til nu 0,9 procent i år. Også næste år vurderes væksten at blive lavere end hidtil ventet, lyder det i forbindelse med fremlæggelsen af årets finanslov. (JP)
 

Der er en gigantisk skattebøde på vej fra EU-Kommissionen til Apple, fordi kommisionen mener, at en skattebetaling på 0,005 pct. ikke helt er nok. Dermed er Apples irske skattehul blevet underkendt af EU-Kommissionen, der vil hente op mod 100 mia. kr. tilbage på den konto.
 

Og mens Apple kan se frem til en kæmpe skattebøde, så kan topchef Tim Cook smile i det skjulte. I sidste uge blev den aktiebonus han modtog for fem år siden, låst op. Fredag i sidste uge solgte han så en del af disse aktier til en værdi af 36 mio. dollars, hvilket svarer til 240 mio. kr. (Wall Street Journal)
 

Selv om Danmark nu gør klar til at tillade forsøg med selvkørende biler, skal man ikke forvente, at vi bliver frontløberens hjemsted, når det gælder den selvkørende teknologi. Dertil har bl.a. store bilproducerende lande, som Tyskland, USA og også Sverige alt for stort forspring.
 

Brøndby IFs halvårsregnskab viser både en faldende omsætning og bundlinje i forhold til samme periode sidste år. Omsætningen er gået fra 61,9 mio. kr. til 54,5 mio. kr., og hvad der måske er værre for klubben, så var dens likvide beholdninger den 30. juni nede på 0,6 mio. kr. Et halvt år forinden udgjorde de 11,8 mio. kr.
 

Parken Sport & Entertainment, er kendt for at satse på andet end fodbold - såsom Fitness.dk, kontorejendomme i Danmarks nationalstadion og Lalandia. Nu lufter selskabet bag, at man barsler med at åbne et 3. Lalandia og et stort outletcenter tæt på nummer 2, der ligger i Billund.
 

Danmarks største magasinforlag, Bonnier Publications, der bl.a udgiver Illustreret Videnskab og Bo Bedre, sælger firmaet bag landeplagespillet Quizbattle, tilbage til stifteren, Martin Walfisz, efter kun et år som eneejer. Tilbagekøbet sker fordi Walfisz ønsker større investeringer i selskabet, end Bonnier umiddelbart er parat til at investere.

KOMMENTAR

Widex - det er tid til at tænke offensivt. En succesfuld turnaround bør få ejerne til at satse mere offensivt for at fremtidssikre den familieejede høreapparatvirksomhed Widex, mener erhvervskommentator Søren Linding. Det kan indebære både en stor milliardhandel og en børsnotering.

ANALYSE

Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil skabe vækst og mange arbejdspladser frem mod 2025. Men han kører helt til grænsen af - og endda lidt over - hvad ledende økonomer mener er ansvarlig ledelse af de offentlige finanser, skriver Finans´redaktør for politik og økonomi, Bo Nielsen.

KORTLAGT

Netop føreløse biler stjæler mere og mere dagsorden i takt med, at store virksomheder som Apple og Google har kastet sig ind i kampen på lige fod med bilmastodonter, som Ford, Volvo og BMW. Og et af de steder man kan håbe, bilen for alvor kan hjælpe er, når folk kører alkoholpåvirket. Vi har lavet et kort over, hvor spritbilisme hærger mest. Spørgsmålet er så bare, hvornår bilerne er klar?

SPØRGSMÅL OG SVAR OM LEDELSE

Er du som leder rustet til et stadig mere digitaliseret samfund - eller har du en chef, der er? Og har vi kompetencerne til at sætte os i førersædet for en digital udvikling? Finans har samlet en række svar her på fremtidens digitale udfordringer

BØRS

Brøndby får store tæv på børsen i dag oven på deres regnskab og er sidst på eftermiddagen nede med omkring ni pct. C20 Cap indekset har mere positive briller på og er i lille plus. Her er den seneste børsberetning.

PS...

Topskatten har i årtier været et hot topic, hvor både fortalere for den og modstandere reagerer som en tyr med en rød klud foran ansigtet, når emnet bliver taget op. Nu brager diskussionen igen med fremlæggelsen af regeringens 2025-plan, der vil skære fem pct. af topskatten for en række lønmodtagere. Men hvor mange betaler egentlig topskat, og hvor meget er det egentlig, man betaler. Det kan du få svar på her og blive endnu bedre rustet til endnu en blodig diskussion. 
 

Med ønske om en god dag,

Mads Ring,

Nyhedsredaktør, Finans
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.