Briefing

»Lad være med at købe jeres hash herude« / Verdens mægtigste nationer ville redde verdensøkonomien; nu flopper deres vækstmedicin / Carlsberg i rekordstor aftale med fodboldlandsholdet

GODMORGEN


Dagens første briefing er pakket og klar. God læselyst.


DET ER SKET I NAT


Christianitter til danskerne: Stop med at købe hash her
. »Hvis I vil støtte Christiania nu, så lad være med at købe jeres hash herude,« sagde pressetalsmand Risenga Manghezi ved 23.30-tiden torsdag aften efter et fællesmøde på Christiania på dagen, hvor to betjente og en civil blev ramt af skud i Pusher Street. (Jyllands-Posten)
 

Forskere: Zika udgør trussel mod 2,6 milliarder mennesker. Mindst 2,6 mia. mennesker, eller over en tredjedel af klodens befolkning, lever i dele af Afrika, Asien og Stillehavsområdet, hvor zika muligvis kan få fodfæste. Alene i Indien er 1,2 mia. i farezonen, mener forskere ifølge en artikel i The Lancet Infectious Diseases fredag. (AFP)
 

Jordskælv ud for New Zealand udløste tsunami-advarsel. Et kraftigt jordskælv med en styrke på 7,2 ramte tidligt fredag morgen lokal tid i havet ud for New Zealands østkyst. Klokken 4.37 kunne indbyggerne særligt på Nordøen mærke rystelserne, som varede i cirka et minut, skriver avisen New Zealand Herald. Beredskabsmyndighederne i landet udsendte efterfølgende et varsel om risiko for en tsunami for alle kystområder. (CNN)


USA vil godkende kampfly-salg til Qatar og Kuwait
. USA er – efter flere års forsinkelse - nu tæt på at godkende et salg af Boeing-kampfly til en værdi af 7 mia. dollars til Qatar og Kuwait. Salget blev i sin tid udsat på grund af henstillinger fra Israel, USA’s nærmeste allierede i Mellemøsten, som har udtrykt bekymring for Qatars forbindelser til væbnede islamistiske grupper. (Reuters)


FN kritiserer tvangsevakuering i Syrien
. FN kritiserer den syriske regering for at have tvunget mennesker til at evakuere Damaskus-forstaden Darayam efter en fire år lang belejring. »Andre belejrede byer kan nu komme til at blive tvangsevakueret,« advarer FN's særlige udsending til Syrien, Staffan de Mistura. (Reuters)


Ny Novo-boss er klar med sparekniven
. Novo Nordisk skal spare, og de næste måneders budgetplanlægning for 2017 vil på grund af den usikre vækstsituation i USA blive fulgt af en spareplan, siger Lars Fruergaard Jørgensen, kommende topchef i Novo Nordisk. (Børsen)


Frankrig vil afvikle migrantlejren i Calais
. Migrantlejren i den franske by Calais, der huser flere tusinde flygtninge og migranter, skal afvikles. Det oplyser den franske indenrigsminister Bernard Cazeneuve i et interview med en lokal avis. Flygtningelejren har i gennem flere år vokset sig større og større og huser nu i omegnen af 9.000 emigranter, der alle vil til England. (AFP)


NYHEDER


Verdens mægtigste nationer ville redde verdensøkonomien; nu flopper deres vækstmedicin
. G20-landene blev i 2014 enige om at sparke liv i investeringer og vækst. Det ser indtil videre ud til at være et flop. Ambitionerne var ellers store, og det samme var armbevægelserne, da stats- og regeringscheferne for G20-landene vedtog Brisbane-planen, der skulle skabe mere vækst.


Carlsberg i rekordstor aftale med fodboldlandsholdet
. Den nye sponsoraftale med DBU og fodboldlandsholdet vurderes til at ligge i størrelsesordenen 20-25 mio. kr. for fire år. Den bliver offentliggjort fredag.


Ingen sniksnak, men 'to the point': Fruergaard er firmaets mand
. Novo Nordisks nye topchef er professionelt set i topklasse. Men den private side holder han på afstand af kolleger og kunder


Den abdicerende Novo-konge: Selvfølgelig ville jeg gerne være sluttet på toppen med kursen all time high og blive båret ud
. Lars Rebien Sørensen har ifølge sig selv opnået alle de mål, han gerne ville. Alligevel er det også tid til at kigge indad.


Sun-Air satser syd for grænsen
. Den jyske nicheoperatør vil opdyrke et nyt marked for regionale flyvninger i lufthavnen i Bremen. De første ruter går til London City Airport og Manchester.


Strid om 2025-planens klimakurs: Venstre spiller økonomikortet i forsvaret for den energipolitiske kurs
. Interview: Klima- og energiministeren afviser, at regeringen med sit 2025-udspil er på vej til at male den grønne omstilling sort. Vi har masser af ambitioner på klimaområdet, lyder meldingen.


DEBAT


Skal/skal ikke: Egner du dig som iværksætter?
Det er blevet moderne at være iværksætter. Men du skal ikke bare følge moden. Du skal finde og følge dit eget DNA, skriver Louise Orbesen.


GIK DU GLIP AF...


Farvel til ATP-direktøren, der ikke engang brugte penge på at udskifte Lars Rohdes gamle sofa
. Carsten Stendevad har sagt farvel til ATP på grund af en krisesituation i familien. For ATP bliver det en afsked med en ganske usædvanlig topchef.


DET SKER I DAG


¤¤

  • Økonomi: USA - arbejdsløshed, H1

 

Øvrige:

  • Politik: EU's udenrigsministre holder et uformelt møde i Bratislava. Politi/ret: Hjerneforskeren Milena Penkowa blev i 2015 fundet skyldig i dokumentfalsk og anker nu til frifindelse i Østre Landsret


Tegnforklaring:

Betydning for børsmarkedet og/eller nationaløkonomien - under normale omstændigheder:
¤: Lille betydning
¤¤: Nogen betydning
¤¤¤: Stor betydning
Øvrige: Markerer, at begivenheden under normale omstændigheder ikke vil påvirke toneangivende børskurser, investeringsklima eller den nationaløkonomiske udvikling nævneværdigt.
 


Med ønske om en god dag,

Thomas Andrew

Nyhedsredaktør
 


Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.