Briefing

Solid vækst blandt danske it-selskaber | Kæmpe nedtur i dansk mink-eksport | Advokatbranchen lider af stress

Kære Finans-læser

Ny uge og nye begivenheder. Mandagen er på vej til at gå på hæld og her er seneste nyt i dagens 3. briefing.

NYHEDER

Der har været solid vækst blandt danske it-selskaber, som generelt har mere at lave, end de kan finde mandskab til. De seneste årsregnskaber fra Danmarks 50 største it-virksomheder, viser ifølge Dansk Aktieanalyse, at omsætningen samlet set voksede med 8 procent på et år til i gennemsnit mere end én milliard kroner pr. selskab. Især KMD har fart på.
 

Den danske milliardeksport af minkskind rammes i år af et kæmpe tilbageslag. Global overproduktion af minkskind har fået priserne til kollapse. Dermed falder værdien af eksporten fra 10,9 mia. kr. i 2015 til 6,3 mia. kr. i år, lyder vurderingen fra Kopenhagen Fur, som i denne uge afslutter årets sidste auktion.
 

Det er ikke ukendt, at advokater arbejder meget. De er også betydeligt mere stressede end andre brancher, viser en ny, stor undersøgelse, som Danske Advokater har lavet samme med advokaternes fagforening, Djøf. 
 

Fremgangen på det danske arbejdsmarked kommer efterhånden hele landet til gode og ikke blot storbyområderne. Det viser nye tal, fra Danmarks Statistik. I andet kvartal af 2016 er beskæftigelsen på landsplan steget med 11.600 personer. Det svarer til en fremgang på 0,4 pct.
 

Omvendt er inflationen på et bekymrende lavt niveau. I august steg forbrugerpriserne kun med 0,2 pct. på årsbasis mod et estimat på 0,4 pct. På den positive side er den lave inflation med til at understøtte væksten, fordi folk får bedre råd, siger flere danske økonomer ovenpå dagens danske forbrugerpristal. (Ritzau Finans).
 

Den fynske milliardærfamilie Halberg havde de store pengesedler fremme, da familien gik på rov hos den britiske tobaksgigant Imperial Tobacco Group. Nu viser et nyt regnskab fra familiens tobaksfirma, MacBaren, at man betalte 325 mio. kr. for de britiske tobaksmærker, og det har fået virksomhedens kortfristede gæld til at runde en halv mia. 
 

Frygten på aktiemarkedet stiger, og investorerne kan forberede sig på større turbulens i den kommende tid. Indikationen kommer fra det såkaldte VIX-indeks, som er steget med mere end 60 pct. på bare tre handelsdage - efter ellers at have ligget usædvanligt lavt hen over sommeren.
 

Den store luksus bagekrig brager løs i de større danske byer - ikke mindst i København. Og en af de nye spillere, Holms bageri, der også satser på high end-bageværk har måttet erkende, at det er dyrt at satse stort. Kæden har nu seks butikker i hovedstaden, men efter et horribelt 2014 er der ifølge ejerne bedring i økonomien og den offensive strategi fastholdes. (Fødevarewatch)
 

Nu er det slut med telefonbogen. Når Krak-kortene og de lokale telefonbøger udkommer i 2017, bliver det nemlig den sidste årgang på tryk. Det oplyser Eniro, der står bag produktionen af kort- og telefonbøgerne. (Ritzau)

BAGGRUND

Novo Nordisk har haft et rædselsfuldt år på aktiemarkedet. Men hvad kan Novo gøre for igen at blive attraktiv for investorerne, og ville Kåre Schultz have været bedre for virksomhedens aktiekurs end Lars Fruergaard Jørgensen? Vi har spurgt en række af markedets skarpeste Novoanalytikere. Læs deres svar her.

DAGENS PROFIL

Lasse Skjønning Andersen var en utilpasset sydhavnsknægt, der hang ud med de forkerte mennesker, røg hash og lavede hærværk. Men en nat i detentionen blev et wake up call og dermed startskuddet til et erhvervseventyr. Den 26-årige iværksætter har skabt en hurtigt voksende restaurantkæde på én ting: Grød.

OVERBLIK

I 2012 sagde Venstre ja til kystnære havmølleparker. Men i Venstre-regeringens helhedsplan, den såkaldte 2025-plan, har piben fået en anden lyd. Der siger partiet nu nej, selv om en budrunde viser rekordlave priser på den grønne vindstrøm. Forstå Venstres kovending på 2 minutter.

BØRS

Modsat det danske sensommervejr, så er stemningen i dagens C20 Cap-indeks sur og efterårsagtig. Her er den seneste børsberetning.

KOMMENTAR

Uden finansmarkedernes tillid styrter højtflyvende HesaLight ned. Men lampekometen skulle aldrig have haft så meget brændstof. Pensionskasserne må gribe i egen barm, skriver Finans´ erhvervskommentator, Søren Linding.

PS...

Han flygtede til Danmark i 1993 med en rygsæk fuld af Lego: »Jeg har kæmpet for at blive perfekt integreret, men jeg er stadig den fremmede i rummet«. Sådan lyder det fra Edo Obad, der som 8-årig flygtede fra krigens rædsler i Eks-Jugoslavien. Læs reporter Martin Flinks fængende beretning om en flygtning, der, samtidig med at han er mønstereksemplet på vellykket integration, stadig lever et liv, der er og har været præget af rodløshed i 20 år. Danskere forstår ikke, at man er flygtning for livet med ét enkelt mål, lyder det fra ham.
 

Med ønske om en god dag,

Mads Ring,

Nyhedsredaktør, Finans
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.