Briefing

Ministerens affaldsplaner kan sende Amager Bakke til tælling | Aktiekursen brager op efter TDC-opkøbsrygter | Nyt realkreditselskab møder skepsis

Kære Finans-læser

Her er dagens vigtigste nyheder fra Finans og omegn.

NYHEDER

Ministerens affaldsplaner kan sende Amager Bakke til tælling. Amager Bakkes låneudgifter risikerer at eksplodere, hvis regeringen får opbakning til en ny forsyningsstrategi, der bl.a. vil gøre op med kommunernes lukrative lånegarantier.
 

Aktiekursen brager op efter TDC-opkøbsrygter. Den danske telekoncern TDC har angiveligt modtaget et købstilbud fra den amerikanske kapitalfond Apollo, og det har her til eftermiddag fået TDC's aktiekurs til at stige med over 7 pct. Det er ikke første gang, at TDC er havnet i centrum i spekulationer om et salg til en amerikansk kapitalfond. Få overblikket på 2 minutter.
 

Nyt realkreditselskab møder skepsis. Arbejdsgruppen, der opstod som en direkte konsekvens af Totalkredits bidragsstigninger tidligere på året, er nu klar med sin vision for en ny, kundeejet forening. Fair Realkredit vil som noget nyt give kunderne mulighed for at aflevere deres nøgler til huset kvit og frit, hvis de af den ene eller anden årsag ikke kan betale deres regninger længere. De danske pensionkasser er dog skeptiske.
 

Det bliver billigere at skifte boliglån. Realkreditinstitutterne skal fremover vinke farvel til et indfrielsesgebyr på 750 kroner, hvis kunder vil skifte institut, efter der er varslet en stigning i bidragssatsen. Det er en af hovedkonklusionerne i en rapport fra et ekspertudvalg, som har kigget realkreditmarkedet grundigt efter for især flytteomkostninger og gennemsigtighed. (TV2)
 

Dom i bedragerisag mod kendt oliefirma. Efter mere end fire måneders retsmøder er Retten i Kolding klar til at afsige dom i en spektakulær bedragerisag mod en dansk milliardvirksomhed beskyttet af navneforbud.
 

Salget af økologi brager i vejret. De økologiske vækstrater accelerer nu yderligere og når helt op på 18 pct. Der er tale om de højeste procentuelle vækstrater, sektoren har oplevet siden 2008. Opgjort i kroner er væksten i salget af økologiske fødevarer større end nogensinde tidligere.
 

DSB tilbyder flere billige billetter. Hidtil har DSB's Orange-billetter været forbeholdt de længere rejser mellem Øst- og Vestdanmark. Men nu får også rejsende, der tager kortere ture på mindst otte zoner, adgang til billetterne.
 

Bedre mobildækning i togene. Regeringen afsætter nu 100 millioner kroner til at forbedre internettet for togpassagerer. Ifølge Ekstra Bladet skal der opstilles 75 nye mobilmaster langs banenettet, mens togenes Wifi-netværk skal opgraderes. (Ekstra Bladet)
 

Ikea har travlt med at åbne ny type varehuse. Over det seneste år har Ikea åbnet 19 mindre forretninger som et alternativ til de enorme møbelvarehuse, der ellers kendetegner kæden. Den nye type forretninger er en del af Ikeas strategi om at øge salget og blive lettere tilgængelig for kunderne.
 

Shell sælger raffinaderi til østjysk rigmand. Shell har underskrevet en aftale med det nystiftede selskab Dansk Olieselskab ApS, der er ejet af erhvervsmanden Tommy Frank. Den nye ejer betaler over en halv mia. kr. for at overtage selskabet A/S Dansk Shell, der inkluderer raffinaderiet i Fredericia og tilhørende aktiviteter.
 

Christiania accepterer videoovervågning. Fristaden vil ikke modsætte sig videoovervågning i Pusher Street. Det fremgår af et brev fra Fonden Fristaden Christiania til Københavns politidirektør, der anser det som et »vendepunkt« i Christianias historie. (Politiken)
 

Spænding i amerikansk præsidentvalg. Der er nu kun otte uger til, at amerikanerne skal vælge deres næste præsident, og ifølge en ny meningsmåling fra New York Times er det utroligt tæt løb. Hillary Clinton har opbakning fra 46 pct., mens Donald Trump har 44 pct. (New York Times)

FÅ OVERBLIKKET

Du har nok ikke kunnet undgå at bemærke, at salget af Dong til bl.a. den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har trukket overskrifter igen i denne uge. Her opsummerer vi kort, hvad der har gjort, at sagen igen er dukket op til overfladen.

INTERVIEW

Finans har kontaktet firmaet Dansk OTC, der har rådgivet den kriseramte virksomhed Hesalight i forbindelse med et lån, og hvis prospektlignende salgsmateriale efterfølgende har vist sig at indeholde fejl og mangler. Udskældte Dansk OTC er dog i dag ikke meget for at forholde sig til sin rolle i sagen. »Du kan argumentere fra Herodes til Pilatus, jeg har ingen kommentarer,« siger Jacoob Rudkjær Nielsen, managing partner.

DAGENS PROFIL

Managing partner, Tomas Haagen, skal efter nytår rykke alle kollegerne i Gorrissen Federspiel ind i de nye skinnende tårne over for Tivoli, hvor advokatfirmaet får hjemme. I dag fylder han 50.

BØRS

TDC fører an i et roligt C20 her kort før luk. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

»Nulrenteøkonomiens bizarre konsekvenser nåede nye højder i sidste uge. Sanofi og Henkel blev de første europæiske virksomheder til at udstede erhvervsobligationer med negativ rente. Det kan være en historisk mulighed for at styrke og nytænke sin forretningsmodel. Det kan give et spaltet Mærsk en flyvende start,« skriver Finans' erhvervskommentator Søren Linding.

PS...

En bevægelse i England har kastet sig ind i kampen for at få bryggerierne til at fjerne fiskeblærer fra vores fadøl... Ja, vi vidste heller ikke, at det var en af ingredienserne. Men fiskeblærer indeholder åbenbart et stof, der gør øllet mere lyst og attraktivt for forbrugerne.
 

En tropisk havsnegl snegler rundt med en ultra-hurtigtvirkende insulin i sig, som danske forskere håber kan vise vejen til en ny insulin til sukkersyge, der kan tages i forbindelse med måltider, og som kan redde liv i situationer, hvor blodsukkeret kommer faretruende højt op.
 

I Japan kan du dø af overarbejde. "Karoshi" kaldes det. Sundhedsministeriet i landet begyndte i 1987 at undersøge sammenhængen mellem overarbejde og dødsfald, og hvis et dødsfald vurderes til at være "Karoshi", så udbetales et forholdsvist stort beløb til de efterladte.
 

Med ønske om en god dag,

Peter Sinding

Nyhedsredaktør, Finans.
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.