Briefing

Dansk familiefirma får millionindsprøjtning fra japansk industrigigant / Lavprisbølgen er brudt: Udmattelseskrig lukker discountbutikker / Danmark er dårligere end naboerne til at tiltrække kinesere

GODMORGEN


I dag indleder Den Amerikanske Centralbank, Federal Reserve, det to dage lange rentemøde, hvor det ventes at blive besluttet, om renten skal hæves eller ej.


DET ER SKET I NAT


Vestager skyder påstand om klapjagt på USA-firmaer i EU ned
. EU's nylige skatteregning til Apple på 100 milliarder kroner er ikke udtryk for diskrimination af amerikanske selskaber. Det fastslår EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, på et møde i Washington, natten til tirsdag.
 

Tusindvis evakueret fra brændende flygtningelejr på Lesbos. Et rygte om massedeportation til Tyrkiet udløste optøjer og brand i migrantlejr, så mellem 3.000 og 4.000 måtte evakueres. (AFP)
 

Nordkorea tester missilmotor til at opsende satellitter. Nordkorea har angiveligt igen testet et missil med succes, skriver internationale nyhedsbureauer. Denne gang er der tale om en ny missilmotor, der kan bruges til at affyre satellitter, rapporterede nordkoreanske statsmedier tirsdag. (AFP)
 

Detailhandelsgigant lukker yderligere 62 supermarkeder. Den amerikanske detailhandels- og postordrekoncern Sears Holdings Corporation annoncerede sidste år, at man ville lukke ned for 70 Kmart-butikker i USA. Nu meddeler den kriseramte koncern, at man vil lukke yderligere 64 af slagsen. (Reuters)


Wal-Marts opkøb af Jet.com er gennemført
. Sidste måned kom det frem, at supermarkedsgiganten Wal-Mart ville købe internetkæden Jet.com for 3 mia. dollars, svarende til 20 mia. kr. Nu oplyser Wal-Mart, at handlen, som krævede myndighedernes godkendelse, nu er godkendt og afsluttet. Wal-Mart har den seneste tid opkøbt og investeret i 15 startups med fokus på onlinehandel. (Reuters)


Mindst 12 personer dræbt i et luftangreb
mod en nødhjælpskonvoj tæt ved Aleppo i Syrien. Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder. Samtidig oplyser FN, at mindst 18 af 31 lastbiler med nødhjælp er ramt i luftangrebet. FN er ikke i stand til at verificere oplysning om antallet af dræbte. (Reuters)
 

Mistænkt bombemand er sigtet for femdobbelt drabsforsøg. Den 28-årige mand, som mandag blev anholdt og mistænkt for at stå bag to bombeangreb i New York og New Jersey lørdag, er sigtet for fem tilfælde af drabsforsøg. (NBC News)


Tyskland skruer bissen på: Hjælp til britiske banker efter brexit har en høj pris
. England skal acceptere den frie bevægelighed for personer, hvis landets banker skal have adgang til EU, mener Tysklands centralbankchef, Jens Weidmann. (BBC News)


Italiens premierminister til kritisk tysk centralbankchef: Fiks jeres egne bankers problemer
. Der er ingen grund til at pege fingre af Italien, for tyskerne har nok af problemer med deres egne banker, mener Matteo Renzi. (Reuters)


Clinton langer ud efter Trump efter New York-angreb
. USA's reaktioner efter weekendens bombeangreb i New York og New Jersey skal være i tråd med amerikanske værdier, siger Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, og tager dermed afstand fra sin republikanske rival, Donald Trump. Sidstnævnte mener omvendt, at såvel Det Hvide Hus som Clinton har undervurderet eller direkte nedtonet den fare, som Islamisk Stat udgør. (New York Times)


Regeringen afliver lavere selskabsskat
. Erhvervslivet kan godt opgive drømmen om en lavere selskabsskat, lyder det fra regeringstoppen. Karsten Lauritzen og Troels Lund Poulsen fastholder, at Ace-fradraget er en langt bedre vækstskaber. (Børsen)


NYHEDER


Dansk familiefirma får millionindsprøjtning fra japansk industrigigant
. Den fynske industrivirksomhed Fiberline Composites indgår partnerskab med Mitsubishi, der sender et stort millionbeløb til Middelfart.


Familien Thorning startede i lejede lokaler i Kolding – nu drikker den sake med Mitsubishi
. Portræt: Fiberline Composites har gennem to generationer udviklet sig fra fire ansatte i familiefirmaet til en moderne produktionsvirksomhed, hvor omsætningen har rundet en kvart mia. kr.


Lavprisbølgen er brudt: Udmattelseskrig lukker discountbutikker
. Supermarkederne giver discount kamp til stregen. Mange danskere fokuserer mere på kvalitet end på pris, når de køber ind.


Butikskrig: Han skal lukke tysk milliard-hul i Danmark
. Portræt: Den nye chef for Aldi i Danmark vil åbne discountkæden op for forbrugerne. Det skal - efter et tab på op mod én mia. kr. de seneste fem år - være slut med den tillukkede, tyske stil.


Danmark er dårligere end naboerne til at tiltrække kinesere
. Regeringen vil samarbejde med Kina om dansk-kinesisk turismeår. Regeringen vil blandt andet tage initiativ til et dansk-kinesisk turismeår i 2017.


Ny Danske Bank-chef: Vi skal udvikle nye produkter med kunderne - ikke til dem
. Den nye chef for Danske Banks privatkunder vil helt ned i øjenhøjde med kunderne, når der udvikles nye produkter.


Kampklar Putin strammer skruen efter valgsejr
. Med et lydigt parlament kan Putin nu øge kontrollen indadtil, bl.a. gennem skabelsen af et super-KGB frem mod præsidentvalget i 2018. Kremls akilleshæl er en skrantende økonomi og desillusioneret befolkning.


DEBAT


I regeringens 2025-plan er 2+2=5
. Regeringens stort anlagte økonomiske plan er et studie i hullede mellemregninger, og hvordan man bedst øger uligheden i samfundet, skriver Erik Bjørsted, cheføkonom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


GIK DU GLIP AF...


Kollapset der kom som sendt fra himlen - men uden at medbringe en mirakelkur
. Indsigt: Konkursen i det sydkoreanske containerrederi Hanjin har sendt fragtraterne op og givet de andre containerrederier blod på tanden. Men der er ingen grund til hysterisk optimisme på den baggrund. Krak eller ej, industriens problemer hober sig op.


DET SKER I DAG


¤¤¤

  • Økonomi: Den Amerikanske Centralbank, Federal Reserve, indleder det to dage lange rentemøde, hvor det ventes at blive besluttet, om FED vil hæve renten


¤

  • Økonomi: Danmarks Statistik offentliggør forbrugerprisindeks for august (EU-hamoniseret)
     
  • Økonomi: Tyskland offentliggør producentpriser, mens der fra USA kommer tal for det påbegyndte boligbyggeri og antal byggetilladelser i august


Øvrige

  • Økonomi: Boligsiden offentliggør nye tal for antal handlede villaer/rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse til og med august 2016
     
  • Hamborg er vært for Fehmarnbelt Days 2016, der sætter fokus på den voksende region omkring Femern Bælt. Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt deltager
     
  • Forsvarsminister Peter Christensen deltager i et seminar i Malmø om ID-kontrol i Øresundsregionen
     
  • Justitsminister Søren Pind er i samråd om politiets indsats mod ulovlig taxakørsel
     
  • Ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, er i samråd om oprettelse af muslimske gymnasier i Danmark
     
  • Jordanerne går til parlamentsvalg. Islamisk Aktions Front (IAF), der er allieret med Det Muslimske Broderskab, menes at boykotte valget
     
  • Sverige statsminister, Stefan Löfven, er medvært, når USA's præsident, Barack Obama, inviterer til topmøde i New York om den globale flygtninge- og migrantkrise


Tegnforklaring:

Betydning for børsmarkedet og/eller nationaløkonomien - under normale omstændigheder:

¤: Lille betydning
¤¤: Nogen betydning
¤¤¤: Stor betydning
Øvrige: Markerer, at begivenheden under normale omstændigheder ikke vil påvirke toneangivende børskurser, investeringsklima eller den nationaløkonomiske udvikling nævneværdigt.

 

Med ønske om en god dag,

Thomas Andrew

Nyhedsredaktør
 


Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.