Briefing
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Her er de 8 vigtigste nyheder fra Finans torsdag morgen

Arkivfoto: Carsten Ingemann

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.

Danske elitevirksomheder banker de internationale konkurrenter. Virksomhederne i C20-indekset er de seneste fem år kun overgået af de tilsvarende norske virksomheder, mens hverken de tyske, britiske eller svenske selskaber kan følge med de danske. Her er hemmelighederne bag C20-selskabernes stærke position.

Amerikanske sundhedsmyndigheder blåstempler nyt Novo-produkt. Novo Nordisk varmer op til at sende et nyt blødermedikament i handlen i USA. Det sker, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder har godkendt en registreringsansøgning for medikamentet Rebinyn.

Danmarks konkurrenceevne er i den globale elite. Sænk skatter og afgifter og gør det lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, lyder nogle af anbefalingerne fra IMD.

Amerikanske selskaber har indgået milliardaftale med Vietnam. 13 handels- og forretningsaftaler til en værdi af 8 mia. dollars (ca. 56 mia. kroner) er blevet indgået mellem Vietnam og en række amerikanske virksomheder herunder General Electric i forbindelse med premierminister Nguyen Xuan Phucs tredages handelsrejse til USA inklusiv et møde med præsident Donald Trump. (Reuters)

Topcheferne er - med få undtagelser - tavse i den erhvervspolitiske debat. På listen over de 100 mest synlige figurer i den erhvervspolitiske debat optræder der blot fem virksomhedsledere.

Styrelse: Icopal og Nordic Waterproofing har brugt mange metoder til at holde konkurrenter væk. Under kontrolbesøg har konkurrencemyndigheder fundet adskillige e-mails, som indikerer, at tagpapgiganterne Icopal og Nordic Waterproofing har taget flere forskellige metoder i brug for at afskærme markedet for konkurrenterne.

Scandinavian Star-kommission fremlægger sine opdagelser. Torsdag fremlægger en norsk kommission sine resultater for Stortinget. Kommissionens oplæg er at afdække, om der i den originale efterforskning blev givet et "korrekt og dækkende" billede af Scandinavian Star-sagen. Skibsbranden i 1990 kostede over 100 mennesker livet og har siden været omgærdet af mystik. (Ritzau)

USA’s a-våben giver Europa beskyttelse – ingen tror for alvor på, at de forsvinder. Militære eksperter er ikke i tvivl: Europa kan slet ikke klare sig uden USA, men spørgsmålet er, om Europa når dertil.

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

BRANCHENYT
Læs også