Eftermiddag
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Topøkonom: Populismen vil skabe en ny finansiel krise | Prishop på nye biler stoppet med indgreb | Kina bejler til USA's firmaer, mens Trump mest vil skændes

Kære Finans-læser

Vi er klar med dagens sidste nyhedsoverblik.

NYHEDER

En international topøkonom spår, at det er populismen, der kan skabe en ny dyb finanskrise. Erik Nielsen, topøkonom i den italienske storbank Unicredit, ser ingen akut risiko for en ny finansiel krise i Europa. Men hvis den kommer, er det nok de populistiske partiers økonomiske politik, der vil skabe den, siger han.

Prishop på nye biler stoppet med indgreb. Danske bilkøbere slipper for en ekstraregning på flere tusinde kroner. Et politisk flertal på Christiansborg har vedtaget en lovændring, der i praksis annullerer det afgiftshop, som nye biler stod til.

Kina bejler til USA's firmaer, mens Trump mest vil skændes. USA's store firmaer kunne ikke være mere uenige med Trumps ideer om en handelskrig. Så kom over til os, lyder svaret fra Beijing.

ECB skal manøvrere gennem et efterår med stor usikkerhed. Handelskrige, Brexit, Tyrkiet, svagere vækstmomentum og et præsidentvalg i ECB vil præge dagsordenen.

Gubi-stifter afviste Ikea: Nu er sønnen milliardær. Det var en god beslutning, da Bjarke "Gubi" Olsen i 1970'erne afviste Ikea-stifteren Ingvar Kamprads tilbud om at producere møbler for Ikea. Han endte med at skabe en indbringende møbelvirksomhed, der nu har gjort sønnen, Jacob Gudmund Olsen, til milliardær.

Brødre bag Søstrene Grene har tjent formue. Den danske butikskæde Søstrene Grene åbner nye butikker i et hæsblæsende tempo, og millionerne triller ind på kontoen hos de to ejere, brødreparret Mikkel og Cresten Grene.

London er ikke længere finansverdenens kæledægge. Briternes beslutning om at forlade EU har fået en række finansielle virksomheder til at flytte job ud af London. Nu viser en ny analyse, at London er blevet overhalet af New York som finansverdenens mest attraktive sted. (Reuters)

Kinas svar på en »Tesla-dræber« går på børsen i New York. Det kinesiske startup Nio, der har som mål at konkurrere med Elon Musk og Tesla, bliver nu børsnoteret efter at have rejst godt 1 mia. dollars. Det fire år gamle firma har bl.a. produceret en elektrisk SUV, der i Kina koster cirka det halve af Teslas Model X. (CNN)

Apple kæmper med salget på de hotte smartphone-markeder. Selvom Apple har storslået succes og er på vej med nye iPhones, kan it-giganten ikke løbe fra, at den sakker bagud på markeder som Kina og India, hvor væksten i salget af smartphones er allerstørst. Apple taber terræn til konkurrenter som Samsung, Huawei og Xiaomi. (CNN)

Tysk forbrugervagthund sagsøger Volkswagen. Bilgiganten VW er blevet sagsøgt af VZBV, der vil have fastslået, om tyske forbrugere led forsætlig skade af bilproducentens fusk med dieselbiler. Sagen drejer sig om den snydesoftware, som VW installerede i millioner af dieselbiler. Det er blevet kaldt en af de største skandaler i bilindustrien nogensinde. (Reuters)

INDSIGT

Global gæld på 1,6 billiarder kroner får alarmklokkerne til at ringe. Store værdier er gået tabt siden finanskrisen, og den globale gæld er bare vokset og vokset og vokset. IMF advarer kraftigt.

FINANS FAKTA

Skæv fordeling i faldet af kontanthjælpsmodtagere. Der er stor forskel på, hvordan faldet i antallet af folk på kontanthjælp har fordelt sig. Hos kommunen i toppen er faldet over otte gange større end hos den i bunden.

DAGENS PROFIL

... er et nyt dansk ginfirma, der på fem måneder har solgt 70.000 flasker. Nordic Gin House, hedder firmaet, og det har store ambitioner. Men selvom der på relativt kort tid er solgt mange ginflasker, skal man ikke tage fejl af det arbejde, der ligger bag lanceringen, siger direktøren.

BØRS

Danske Bank og Vestas ligger i bunden af C25-indekset, mens toppen udgøres af William Demant og Genmab. Men markederne er ikke lukket endnu. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

Flest personlige stemmer er ingen garanti for nøglerne til statsministeriet. De to topkandidater trækker flere og flere personlige stemmer, men en personlig stemmesejr over ens direkte konkurrent er ingen garanti for en samlet valgsejr, skriver Mads Christian Esbensen, politisk kommentator og partner i lobbyselskabet Policy Group.

PS...

For fire år siden havde den unge britiske iværksætter Stephanie Alys svært ved at skaffe penge til sin sextech-virksomhed MysteryVibe. Nu har hun skabt en millionforretning, der sælger til 57 lande. Forretningsmodellen? At fornøje andre kvinder.

Rigtig god aften,
Peter Simonsen
Nyhedsredaktør
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Læs også
Top job