Eftermiddag

OW Bunker-skandalen får konsekvenser | Ryanair skærer ruter i Jylland | Regeringen fremlægger skattelypakke

Kære Finans-læser

Torsdagens arbejdsdag nærmer sig sin ende for mange. For andre vil den vare i mange timer endnu - her er dagens sidste briefing, som i stort omfang omhandler skandaleramte O.W. Bunkers voldsomme nedtur

NYHEDER:

Dagen igennem er konsekvenserne af det børsnoterede O.W. Bunkers massive økonomiske problemer vokset og vokset. I går aftes kom det frem at handlen med OW Bunker-aktien var sat på pause. Samtidig kunne selskabet i en meddelelse fortælle at man udover to nedjusteringer tidligere, nu var blevet ramt af en svindelsag i Singapore for 125 mio. dollars og samtidig har måttet afskrive for i alt 150 mio. dollars - og med et er hele egenkapitalen væk.
 

Her til eftermiddag har bestyrelseformanden for O.W. Bunker, Niels Henrik Jensen, sagt til Finans, at svindelsagen blev opdaget i går, da den danske direktør Lars Møller for datterselskabet Dynamic Oil Trading i Singapore i går trådte ind på topchefen i O.W. Bunkers kontor og øjensynligt erkendte den enorme svindelsag.
 

Det er blot et halvt år siden O.W. Bunker blev børsintroduceret og i sit prospekt slog firmaet, der handler med den såkaldte bunker-olie, blandt meget andet på, hvor stabil virksomhedens økonomi var - og ville være også med stærkt svingende oliepriser.
 

Siden har en lang række investorer i løbet af dagen meldt ud, hvor chokerede de er over hele sagens udvikling.  For eksempel kalder ATP, der er Danmarks største investor, O.W. Bunker-udviklingen for en skandale af uhørte dimensioner. Også O.W. Bunkers egen bestyrelsesformand kalder situationen katastrofal.
 

Præcis hvor meget de enkelte investorer har tabt på selskabets aktie, der med stor sandsynlighed er nul kroner værd, er endnu ikke klart. Men blandt andet en lang række banker har udståender for op mod 6 mia. kroner.
 

O.W. Bunkers deroute kan samtidig skabe dyb mistro til det danske atkiemarked vurderer eksperter overfor Finans, og frygter det vil påvirke fremtidige børsintroduktioner og ikke mindst skade tilliden fra udenlandske investorer.
 

Skatteminister Benny Engelbrecht har i dag fremlagt sin skattelypakke, der indeholder fem anbefalinger til, hvordan skatterådgivere bør opføre sig. Hvis branchen ikke selv kan administrere de nye anbefalinger, er ministeren klar med yderligere stramninger og indgreb. Hos en af branchens repræsentanter, der selv har været med til at skrive anbefalingerne, undrer man sig over udmeldingen, og føler, at det er en skjult trussel fra ministerens side.
 

Ryanair skærer dybt i ruterne fra Jylland. Den udmelding kommer efter at lavprisselskabet for kort tid siden annoncerede, at det nu vil starte med at flyve ruter fra Københavns lufthavn. Nu bliver antallet af flyvninger fra Jylland altså så til gengæld skåret kraftigt. 10 destinationer er skåret væk fra det kommende sommerprogram. Konkret betyder det,  at hver tredje rejsemål forsvinder. Seks ruter i Billund forsvinder, mens fire ud af fem destinationer forsvinder i Aarhus Lufthavn.
 

Konkurrencestyrelsen afviser kartelvirksomheders forklaring. Flere af de dømte virksomheder i den stort omtalte byggekartelsag, hvor virksomheder som Jakon og Enemærke & Petersen er blevet idømt bøder for karteldannelse har undskyldt sig med, at de ikke har aftalt priser, men blot lånt priser af hinanden på grund af tidsnød. Men den går ikke slår styrelsen fast og understreger at også pris-låning er alvorligt.
 

DAGENS MAND/KVINDE:

Normalt omtaler vi på denne plads én person, der på den ene eller anden måde har skabt opmærksomhed i løbet af dagen. Helt utraditionelt vælger vi i dag at omtale en hel række. Skandalen om O.W. Bunker er nemlig så bemærkelsesværdig, at vi har samlet sagens hovedpersoner, så du kan skabe dig et overblik

BØRS:

Dagen igennem har det danske c20 Cap-indeks været præget af små udsving forud for den Europæiske Centralbanks direktør Mario Draghis renteudmeling. Ligesom aktiekursen bevægede han sig også på en line uden for mange udsving og fondsbørsen ligger her sidst på eftermiddagen i et svagt plus.

DEBAT:

Formanden for Liberal Alliances visonsgruppe Søren Kenner har meget svært ved at forstå, hvorfor en rejse til Nordkorea kan skabe så meget påstyr og kritik af formanden Anders Samuelsen. Kenner, der også selv deltog i rejsen med finansmand og partistøtte Lars Seier Christensen, kalder kritikken absurd.

KOMMENTAR:

I fyrre år har politikerne snorksovet og ladet de små landsbysamfund dø. Sådan lyder kritikken fra Carsten Abild, der er formand for Foreningen Landsbyerne i Danmark. Han giver planloven en stor del af skylden for, at de små samfund har så svære vilkår. Nu er det tid til at gøre noget og vågne op af 40 års dvale, mener han.

PS: BONUSINFO

Alle kender The Beatles og mange har nok også hørt om deres legendariske lydstudie Abbey Road og set klip fra nogle af indspildningerne til udødelige plader som »Abbey Road« eller »White Album«. Men hvad de fleste måske ikke ved, så var den lyd studiet kunne frembringe på pladerne også helt ekseptionel for sin tid - selvfølgelig var den det - det var The Beatles, men der er også andre grunde og dem kan du læse her.
 

Med ønske om en fortsat god dag, hvor vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser.

Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.