Eftermiddag

Novo Nordisks gyldne facade krakelerer | Kvanterne kommer - kan de blive en ny, guldrandet forretning? | Kongen af nøgletal overrasker positivt

Kære Finans-læser

Så er ugens sidste håndskrevne briefing klappet og klar. God weekend.

NYHEDER

Novo Nordisks gyldne facade krakelerer. Succes efter succes er nu afløst af store bekymringer inden for flere afgørende forretningsområder i Novo Nordisk-koncernen. Konkurrenterne bliver stærkere, og det samme gør sig gældende for de stadig mere magtfulde storkunder. Vi er hoppet op i helikopteren og giver dig overblikket over dagens vigtigste regnskab.
 

Kongen af nøgletal overrasker positivt. Den amerikanske jobrapport tog endnu en gang fusen på analytikerne. I juli blev der skabt 255.000 nye job uden for landbruget, og det er markant mere end analytikernes konsensusforventning, der lød på 180.000. Det viser nye tal fra Bureau of Labor Statistics i USA.
 

Gæsterne vælter ind på de danske hoteller. Sommeren har været forrygende for de fleste danske hoteller, som er på vej mod endnu et rekordår. Turisterne strømmer til, og antallet af kongresgæster har aldrig været større. Også vejret (det dårlige) giver flere overnatninger.
 

Banker åbner hundredvis af filialer. Der åbnes hvert år masser af bankfilialer i områder, som bankerne ser et potentiale i. Men yderområderne rammes til gengæld af lukninger i et endnu hurtigere tempo. Sparekassen Kronjylland er en af de banker, der står bag flere nye filialer i København og omegn, og det er gået overraskende godt.
 

DF vil skære en fjerdedel af DR. Dansk Folkeparti lægger i et nyt udspil op til en voldsom beskæring af DR. Kulturminister Bertel Haarder (V) tager varmt imod forslaget, mens DR advarer om store konsekvenser. (Berlingske)
 

Facebook vil clickbait til livs. Det skal være slut med overskrifter som "Han puttede hvidløg i sine sko - du gætter aldrig, hvad der så skete...". Såkaldt clickbait. Facebook har nu ændret sine algoritmer, så medier, der ofte holder indholdet af en historie hemmeligt i overskriften, får dårligere placeringer i Facebook-brugernes feeds. (Techcrunch)
 

PFA lancerer en ny pensionsordning. Nu kan freelancere, korttidsansatte og andre uden en overenskomst også få glæde af en fælles 'firmapension' til en favorabel pris, når HK og PFA lancerer en ny pensionsmodel. En pensionsmægler kalder modellen god, men næppe en sællert.
 

Virksomheder vildleder systematisk investorer. Virksomheder beskyldes i dagens udgave af Wall Street Journal for at påvirke analytikere til at sætte deres estimater for omsætningen for lavt for at kunne overraske markedet positivt, og dermed skabe positive overskrifter. (Wall Street Journal)
 

Cleantechfirma jagter vækst uden for Danmark. På grund af stigende efterspørgsel i udlandet har Jimco, der fremstiller rensningssystemer, udvidet staben med to nye salgsfolk. Hidtil har direktør Jimmy Larsen selv stået for salget, men efterspørgslen er blevet for stor.
 

Tre detailkæder har droppet buræg på en uge - hvorfor nu? En sneboldeffekt har ramt det danske felt af supermarkedskæder: Buræg skal væk fra hylderne. FødevareWatch har spurgt en detailkender, hvorfor udmeldingerne falder som dominobrikker.
 

Tidligere solcellegigant kæmper for overlevelse. En gang var det blandt Danmarks største leverandører af solcelleanlæg, men nu er årelang politisk usikkerhed ved at lukke forretningen. Mens brancheforeningen melder om et privatmarked, som er stort set dødt, så må Sveigaard Herning vende ryggen til solen for at overleve. (Energiwatch)

KOMMENTAR

Novo-bestyrelse i vildrede om Rebiens afløser. Der kan kun være én grund til, at bestyrelsen ikke skifter topchef, mener erhvervskommentator Søren Linding: Den ved ikke, hvem der skal afløse Lars Rebien. Men der er brug for en ny topledelse, for der blæser nye vinde på Novos største markeder, skriver han.

FEATURE

Kvanterne kommer - kan de blive en ny, guldrandet forretning? Det er langhåret fysik. Men er det også starten på et nyt, vildt erhvervseventyr? København har udviklet sig til et af verdens førende steder for kvanteteknologi, der kan ende som komponenter i fremtidens computere.

FODBOLD

»Flemming, nu græder jeg sgu igen...« Torsdag aften var en stor aften for dansk fodbold. Hele tre hold gik videre i Europa League. På Københavns vestegn slog de blå-gule fra Brøndby ingen ringere end Hertha Berlin, og det er noget, der kan få følelserne frem hos granvoksne mænd.
 

Dansk fodbolds onde ånd fra Cypern står mellem FCK og millionerne i Champions League. FCK møder cypriotiske Apoel FC i den sidste kvalifikationsrunde før Champions League. I sidste kvalrunde før gruppespillet i Europa League møder Brøndby IF græske Panathinaikos, mens SønderjyskE skal spille mod tjekkiske Sparta Prag. FC Midtjylland skal op mod Osmanlispor. Det står klart efter lodtrækningen i dag. (Politiken)

DAGENS PROFIL

Mr. Velux skal videre i teksten. Jørgen Tang-Jensen har stået i spidsen for Velux gennem halvandet årti uden at pådrage sig større skrammer. I dag fylder han 60 år, og der skal snart tages hul på et nyt kapitel. Det kan meget vel indeholde en bestyrelseskarriere. Vi tegner et portræt.

BØRS

Novo Nordisk giver det danske C20 Cap-indeks en ordentlig dukkert i dagens handel. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

Østergaard: Teleboss har fået EU galt i halsen. Den EU-aftale som teleselskabet 3's topchef, Morten Christiansen, revser, er tværtimod et glimrende eksempel på, hvordan EU kan skabe værdi i dagligdagen for unionens 500 millioner borgere, lyder det fra De Radikales leder.

PS...

UEFA kan godt begyndte at ryste i bukserne. For amerikanerne er ved at få smag for den europæiske version af fodbold - soccer - og hvis der er noget, man kan finde ud af i USA, så er det sportsoplevelser. Det vidner de 80.000 tilskuere til onsdagens træningskamp mellem Real Madrid og Bayern München om. De betalte gladeligt 150 dollars for en billet.
 

Kom med bag scenen til Demokraternes konvent. 3 minutter og 24 sekunders behind the scene looks på Demokraternes konvent, hvor Hillary Clinton erklærede sig endegyldigt parat til at gå efter Det Hvide Hus. Nyd blandt andet præsident Barack Obama, der varmer op til sin tale ved at lytte til Eminem.
 

God weekend,

Christian Venderby

Digital nyhedschef
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.