Middag

Danske banker frikendt for rentefusk | Økonomien slået tilbage til start | Lundbeck holder skindet på næsen

Kære Finans-læser

Vi er nået halvvejs i arbejdsugen og cirka halvvejs på onsdagen - det er derfor blevet tid til en nyhedsopdatering til frokostpausen - god læselyst med dagens middagsbriefing.
 

NYHEDER:

Danske banker frikendt for rentefusk. Finanstilsynet har færdiggjort sin længe ventede undersøgelse af den omfattende CIBOR-sag, hvor de største danske banker har været mistænkt for at sætte den vigtige referencerente for højt for egen vindings skyld - den rente der har defineret, hvor meget boligejere og virksomheder har betalt for henholdsvis bolig- og virksomhedslån. Undersøgelsen har ikke vist tegn på overtrædelser af konkurrenceloven eller straffeloven. Det oplyser Finanstilsynet i en pressemeddelelse (I USA er det anderledes galt fat).
 

Lundbeck holder skindet på næsen og lidt til. Den danske medicinalvirksomhed overrasker en smule positivt. Resultatet for 3. kvartal viser nemlig et overskud - omend et lille et på 5 millioner kroner. Salget af nye produkter giver også små, positive tegn for Lundbeck. Det nye store håb inden for depression, Brintellix, omsatte i kvartalet for 59 mio. kr.
 

Økonomien slået tilbage til start. Hastigheden i den danske økonomi er tilbage på niveau med perioden lige efter gældskrisens afslutning i efteråret 2012. Det viser Finans’ Økonometer, som består af 11 nøgletal, håndplukket af Nykredit til at give et nuanceret billede af hastigheden i dansk økonomi her og nu. Men snart kommer opsvinget tilbage. Det er udmeldingen fra regeringen, Nationalbanken, de Økonomiske Vismænd og flere af landets største banker.
 

Det blev ikke den succes, man havde håbet på. Regeringens akutjobordning stemples af mange a-kasser i dag som en fiasko, efter at en opgørelse viser, at kun 2 % af de mere end 30.000 opslåede akut-job rent faktisk blev besat. Regeringen forsøgte at hjælpe de ledige, som blev hårdt ramt af VKO's reform, der halverede dagpengeperioden fra fire til to år, forklarer beskæftigelseminister Henrik Dam Kristensen. Han lægger dog ikke op til at forlænge perioden igen. 
 

Lange forhandlinger bag opsigtsvækkende fusion. Tanken om at opkøbe Claus Meyer og Løgismose og fusionere de to har været drøftet i månedsvis. Og selv om aftalen ikke er underskrevet endnu, og forhandlingerne stadig er i gang, erfarer Finans fra en række kilder med indgående kendskab til sagen, at der allerede er udset en formand, hvis opkøbet bliver en realitet. Stifteren af kæden Sticks'n'Sushi har erfaring med samarbejde med kapitalfonde. Han har disse råd til Meyer og Løgismose.
 

SAS skruer ned for sommerruter. Det skandinaviske flyselskab vil flyve mindre til populære feriedestinationer, og det går især ud over det jyske marked, da SAS kun vil flyve 1 sommerrute fra Aalborg og Billund mod 6 ruter sidste år.
 

»Jeg render jo ikke af pladsen«. Tidligere minister og partiformand for Det Konservative Folkeparti forlader efter 20 år Folketinget. Den 1. december begynder hun som direktør i Danske Arkitektvirksomheder. Læs hele interviewet med hende om overvejelserne bag skiftet.

OM LIDT PÅ FINANS:

Vi arbejder netop nu på at indsamle flere oplysninger og interview om Finanstilsynets frikendelse af de danske banker. Og så barsler vi med en pakke om, hvordan små og mellemstore danske virksomheder skyder sig selv gevaldigt i foden ved ikke at være mere oppe på beatet, når det gælder deres tilstedeværelse på internettet.

BØRS:

Lundbeck fortsætter sin kamp mod det faldene salg, og koncernens forventninger til 2015 peger mod risiko for endnu et år med tilbagegang. Lundbeck falder da også med 4,0 pct. til 120 kr. efter sit regnskab for tredje kvartal. Læs seneste børsberetning.

KOMMENTAR:

Enhedslisten er tabt bag en vogn - især når det gælder biler. Det skriver Toke Kruse, serieiværksætter, forfatter og direktør for it-selskabet Billy's Billing, i en kommentar på Finans i dag. Han reagerer på, at Enhedslisten vil hæve registreringsafgiften for biler. »Enhedslisten er tabt bag en vogn, fordi problemet med den ekstreme registreringsafgift er åbenlyst: Danskerne tvinges til at købe ældre, mere forurenende og mindre sikre biler.« Læs hele kommentaren.

BONUSINFO:

Vidste du, at 41 procent af alle internationale telefonopkald går fra udviklede økonomier til emerging markets? En fortolkning af denne aktivitet kunne være, at rige lande sender flere penge og varer til emerging markets, og derefter ringer for at følge op på transaktionen. De største "opkalds-ruter" er fra USA. For eksempel er 7,7 procent af alle internationale opringninger fra USA til Mexico, mens 3,2 procent er fra USA til Indien. Dette kan være fordi immigrantarbejdere ringer hjem. Men i virkeligheden taler verdens nationer ikke så meget med hinanden, som man skulle tro. Mindre end 5 procent af alle opringninger er internationale. Se hele opgørelsen over globale telefonopringninger.
 

Med ønske om en fortsat god dag, hvor vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.