Middag

DSB udnævner ny topchef | Skandalen om genbrugsvirksomheden Genan slår igennem på bankernes regnskaber | Tusindvis af familievirksomheder får brug for hjælp

Kære Finans-læser

Vi er godt i gang med torsdagen - og her ved frokosttid får du som vanligt serveret de seneste nyheder fra finansverdenen. God læselyst!

NYHEDER:  

DSB udnævner ny topchef. Det bliver SAS nuværende koncerndirektør med ansvar drift for Flemming Jensen, der overtager efter Jesper Lock. Dermed er den øverste ledelse igen på plads hos statsbanerne, der igennem de senere år været præget af en lang række skandaler med de forkætrede IC4s togs store driftproblemer som det største. Nu bliver det Flemming Jensen rolle at viderefører den turn around som Jepser Lock iværksatte, da han trådte til i 2013.
 

Skandalen om genbrugsvirksomheden Genan slår nu også konkret igennem bankernes regnskab. Flere storbanker nedskriver nu værdien markant af den gæld på 1, 5 mia. kr. som Genan har til bankerne. Det sker på baggrund af de massive problemer virksomheden er havnet i efter, at Finans har afsløret uregelmæssigheder og urent trav i Genans interne regnskaber. Det er både FIH Erhvervsbank, SEB, Handelsbanken og Danske Bank, der ifølge Finans og FinansWatch vælger at nedskrive værdien.
 

Handelsvirksomheder står i stille. Landets 16.000 handelsvirksomheder hænger i bramsen. Den forventede vækst er udeblevet, og det er især hjemmemarkedet som svigter. Dermed lægger virksomhederne sig op af de skuffende væksttal der har præget de europæiske markeder på det seneste. Samtidig viser tallene til gengæld også at selskaber, som satser på eksport, klarer sig bedst.
 

Tusindvis af familievirksomheder får brug for hjælp med generationsskiftet de kommende år. Der skal revisorerne være langt bedre til at vejlede virksomhederne end de er i dag. Et nyt forskningscenter på Copenhagen Business School skal sikre, at revisorene bliver vedre rustet til opgaven.

OM LIDT PÅ FINANS.DK:

Redaktionen er i fuld gang med at følge op på nyheden om DSBs nye topchef, men næste skud i serien om de skjulte stjerner i danske virksomheder er også lige på trapperne. Denne gang om en skjult stjerne i Coloplast.
 

BØRS:

Efter en lidt skidt start på dagen genfandt det danske aktiemarked i løbet af torsdag formiddag de seneste dages positive momentum. Fremgangen er i høj grad drevet af Novozymes, der fra morgenstunden leverede et stærkt regnskab for tredje kvartal.

KOMMENTAR:

Danmark er blandt de lande i OECD med den største offentlige sektor. Statsministeren kalder det et eksperiment, vi aldrig har prøvet før, men hvad er der galt med nulvækst? Det bør være en bunden opgave for enhver regering at gøre den mindre og mere effektiv. Det mener Rikke Hvilshøj, tidligere minister og nu politisk chef i tænketanken CEPOS. Læs hele hendes indlæg.

BONUSINFO:

Da Nokias egen software ikke kunne hamle op med Apples brugergrænseflade, stod Nokia over for et helt afgørende valg om fremtiden. Valget af Windows Phone-platformen i 2011 endte som en salgsmæssig katastrofe og afslutningen på Nokia som selvstændig mobilproducent. Læs hele historien om Nokias skæbnesvangre valg, og få svaret på, hvorfor det gik så galt.
 

Med ønske om en fortsat god dag, hvor vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.