Middag

Produktionskoks udløser nedjustering hos B&O | Voksende optimisme blandt danske forbrugere | Østjydsk Bank sælger ud

Kære Finans-læser

Det er blevet tid til frokost, og tid til dagens anden briefing fra Finans.

NYHEDER:

Produktionskoks udløser nedjustering hos B&O. Ifølge B&O skyldes dagens nedjustering, at man ikke har været i stand til at kunne levere de produkter, der er blevet bestilt. Bang & Olufsens omsætning for andet kvartal i det forskudte regnskabsår ventes at falde med 8 pct. Dagens nedjustering er blot den seneste i en lang række, men indtil videre lader det ikke til at få konsekvenser for topchef Tue Mantoni.
 

Jakon betaler bøde på 4,5 mio. kr. Entreprenørfirmaet Jakon betaler nu en bøde på 4,5 mio. kr. i byggekartelsagen, hvor en række firmaer ifølge politiet har koordineret priser på entrepriser for mellem 400 og 500 mio. kr. i perioden 2006-2010. Jakon er sammen med Store-Hedebyg Entreprise føjet til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens liste over firmaer, som har sagt ja til at betale deres bøde.
 

Voksende optimisme blandt danske forbrugere. 2015 kan blive året, hvor danskerne endelig begynder at bruge flere penge. Det indikerer dagens nye tal for forbrugertilliden. Selvom forbrugertilliden i december faldt en smule fra 6,3 i november til 6, så er den stadig er på niveau med tilliden i 2007, før finanskrisen for alvor ramte.
 

Østjydsk Bank sælger ud. Det var ikke muligt at gennemføre et samlet salg af banken, men nu er filialerne i Randers og Gjerlev blevet solgt til Jutlander Bank med virkning fra 1. januar 2015. Det er ifølge bankdirektør, Max Hovedskov, et væsentligt skridt i retning af på et tidspunkt at kunne bringe banken ud af den genopretning, som banken startede på tilbage i juni måned.
 

Au pairen bliver dyrere. Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti om at forny ordningen, som hvert år bringer mellem 2.000 og 3.000 personer til Danmark som au pair. I aftalen stiger de månedlige lommepenge med 750 kr. til 4.000 kr., og familierne skal fremover bidrage med 5.000 kr. til danskundervisning.
 

De danske fodboldmestre mister træner. Kent Nielsen, som har stået bag AaBs superligahold siden 2010 og i år førte klubben til både det danske mesterskab og pokalturneringen, stopper som træner i den nordjyske klub til sommer. Det er Kent Nielsen selv, der har takket nej til en forlængelse af sin kontrakt.

OM LIDT PÅ FINANS:

Vi arbejder på at få en kommentar fra Tue Mantoni om dagens nedjustering hos B&O, og så er der nyt på vej i serien om McKinsey.

BØRS:

Det danske aktiemarked er positivt stemt mandag, hvor Vestas fører an i et let stigende C20-indeks. Baggrunden er, at Vestas har fået den første kommercielle ordre fra sit samarbejde med Mitsubishi. Anderledes går det B&O, der straffes med et kursfald på 8,5 pct. efter nedjusteringen. Læs den seneste børsberetning.

DAGENS TAL:

Vi er nået til den 22. december i Finans' julekalender. Bag tallet gemmer sig den yderst succesfulde fodboldklub Real Madrid.

KOMMENTAR:

Et lille land som Danmark kan godt tænke stort, mener Niels Vejrup Carlsen fra Seed Capital. »Kommercielle succeser som Trustpilot og Endomondo er eksempler på, at Danmark kan konkurrere med de store lande, når det kommer til at levere innovative IT-startups. For hvert år, der går, ser vi stærkere og mere ambitiøse danske iværksættere,« skriver han i dagens kommentar.

DAGENS JULEGAVETIP:

Det er efterhånden ved at være sidste udkald for at få julegaverne i hus. Står du og mangler et par stykker, så kan du søge inspiration i Finans' liste over årets bedste erhvervsbøger.

BONUSINFO:

Thomas Piketty er blevet verdensberømt på rekordtid med sin bog "Kapitalen - i det 21. århundrede". Finans mødte ham, da han var i København for nylig. Det blev til en snak, hvor stjerneøkonomen både roste Danmark for sin kamp mod uligheden, men samtidig bød på advarsler.
 

Med ønske om en fortsat god dag, hvor vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser.

Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.