Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Næsten 10 år efter finanskrisen: Sidste bank tilbagebetaler statsslån | Årets lækkerbisken: Der er lagt op til benhård budkrig om Ørsteds el-kabler | 3 kaprer stor erhvervskunde: »Vi vil sætte os hårdere på erhvervsmarkedet«

GODMORGEN


Dagens første oprids af nyheder og de vigtigste historier præsenteres her i dagens første briefing. God læselyst!


NYHEDER

Næsten 10 år efter finanskrisen: Sidste bank tilbagebetaler statsslån. Den Jyske Sparekasse betaler som sidste bank et lån tilbage til staten, som den har optaget gennem Bankpakke II.


Årets lækkerbisken: Der er lagt op til benhård budkrig om Ørsteds el-kabler
. El-selskabet Seas-NVE kommer ifølge eksperter til at slås med pensionsselskaber og internationale fonde om Ørsteds elnet i hovedstaden, der kan komme til at koste omkring 14 mia. kr.


3 kaprer stor erhvervskunde: »Vi vil sætte os hårdere på erhvervsmarkedet«
. 3 har fået Green Mobility, der står bag de eldrevne delebiler i København, ind som storkunde. Det er et vigtigt skridt for 3 på fremtidens erhvervsmarked, hvor teleselskaberne skal levere nye, smarte løsninger til virksomhederne.


Louis Poulsen tæt på at blive solgt
. Lampevirksomheden Louis Poulsen er tæt på at få nye ejere. En handel kan blive annonceret allerede onsdag.
 

Danmark er det dyreste EU-land at leve i. EU's statistikkontor, Eurostat, har sammenlignet priserne i de 28 medlemslande på 2.000 varer og serviceydelser er indsamlet og indekseret i forhold til købekraft. Her er Danmark en suveræn topscorer med 141,5 point på EU's indeks, mens Vulgarien ligger i bund. Norge og Schweiz er ikke med i EU og dermed heller ikke med i opgørelsen. (DR)
 

»Uacceptabelt og helt over stregen«: Minister vil slå hårdt ned på sælgere af legetøj med ftalater og skadelig kemi. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil slå hårdt ned på virksomheder, som markedsfører legetøj med ftalater og skadelige stoffer. (JP)


Uffe Elbæk vil være statsminister
. Alternativets formand spiller sig selv på banen som statsministerkandidat på linje med Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen. R hilser nybruddet velkomment, mens SF ryster på hovedet.


Nu prøver Rent-a-Wreck igen at erobre det danske marked
. Inden for et år håber Wrent-a-Wreck at have sat 10 nåle på det danske landkort. Men biludlejningskoncernen har i årevis forsøgt at komme ind i Danmark.
 

De amerikanske aktier tog sig tirsdag et pusterum fra handelskrigen og steg. Det var især energiselskaberne, der trak markedet i plus efter fremgang til olieprisen, men teknologiaktierne vendte også tilbage i plus efter mandagens sure stemning.


DEBAT

Kommentar: Vend hver en sten, Jarlov. Det er glædeligt, at den nye erhvervsminister skærper retorikken og holder alle døre åbne for at placere et straffeansvar i Danske Banks hvidvaskskandale.


GIK DU GLIP AF...

En lille fransk skønhed kan blive Danmarks første selvkørende forsøgsprojekt. Indsigt: Danmarks første selvkørende transportforsøg venter lige nu på Vejdirektoratets godkendelse. Dermed kan det blive en lille fransk bus, der sætter kursen for landets selvkørende fremtid.


PS...

Prishop efter særtold: Nu bliver Jack Daniel's-whisky dyrere. Producenten bag den amerikanske whisky Jack Daniel's advarer nu om, at der er prisstigninger på vej til Europa som modsvar på EU's særtold, skriver Magnus Barsøe, debatredaktør.


DET SKER I DAG

  • Økonomi: Danmarks Statistik: Overgang fra bachelor til kandidat, 2017.  Grønne afgifter og miljøstøtte, 2017.
     
  • Eurozonen: M3-pengemængde, y/y, maj.
     
  • USA: Engroslagre, m/m, maj. Ordreindgang af varige goder, maj.
     
  • Erhverv: Temadag om datacentre. Frederiksberg.
     
  • Erhverv: Dom i Atea sagen om bestikkelse.


     

Med ønske om en god dag,

Thomas Andrew

Nyhedsredaktør
 

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Læs også
Top job