Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

EU-kommissær efter Danske Banks hvidvaskskandale: »Danmark må nu arbejde hårdt for at få sit omdømme tilbage« | Magtfulde fonde åbner nyt slag om skatteregler: Regeringen har snuppet 201 millioner mere end planlagt | Apple sælger færre iPhones, men tjener flere penge

GODMORGEN

Investorerne og alle andre interesserede kan se frem til en dag, der bl.a. byder på den amerikanske jobrapport. Her er fredagens første briefing.

NYHEDER

EU-kommissær efter Danske Banks hvidvaskskandale: »Danmark må nu arbejde hårdt for at få sit omdømme tilbage«. Det er ikke kun Danske Bank og selskabets aktiekurs, der får skrammer af hvidvaskskandalen. Sagen har alvorlige konsekvenser for hele Danmark. Sådan lyder det fra EU’s retskommissær, Věra Jourová. Hun skal sikre, at EU's hvidvaskregler holder forbryderne ude: Danske Bank-skandalen er den store stresstest.

Magtfulde fonde åbner nyt slag om skatteregler: Regeringen har snuppet 201 millioner mere end planlagt. Ifølge nye beregninger fra PwC er de erhvervsdrivende fonde blevet ramt for hårdt efter en højlydt skattestrid i 2016. Skattestrid og tomme advarsler: Forstå slaget om fondenes omstridte fradrag.

Apple sælger færre iPhones, men tjener flere penge. Antallet af solgte iPhones skuffer, men prisen pr. telefon er til gengæld skudt i vejret.

USA-aktier indledte november med plusser. De amerikanske aktier indledte november, hvor de slap i oktober. Med kursstigninger. Aktierne steg torsdag for tredje dag i træk, da stærke regnskaber og positivt nyt fra handelsfronten var med til at fastholde optimismen.

Minipartner vil have Carlsberg-boss til at børsnotere ølforretning. Carlsbergs indiske minoritetspartner forsøger at overtale den danske bryggekoncern til at børsnotere deres fælles forretning. En anden mulighed er at købe partneren ud. »Lad os se, hvad der sker,« siger Carlsberg topchef.

Trumps "hade-avis no. 1" har kronede dage - i 193 lande. New York Times hæver overskuddet og har nu over tre millioner digitale abonnenter i hele verden. Men mange vil bare nøjes med krydsord og opskrifter.

Filmforlig på plads. Alle Folketingets partier er blevet enige om et femårigt filmforlig, der giver en økonomisk ramme på knap 560 millioner kroner. Aftalen indeholder bl.a. et mål om at, danske film skal "have en markedsandel på minimum 29 procent af antal solgte billetter i danske biografer". (DR)

Et politisk flertal, som splitter regeringen, er parat til at gennemføre en fundamental ændring i det danske parlamentariske system. Forslaget har fået sin inspiration fra Norge. Tanken er, at et nyetableret folketingsudvalg skal kunne indkalde ledende embedsmænd som en slags vidner i parlamentariske høringer. (Pol)

DEBAT

En timeløn på 15 kroner – så bliver Padborg til det nye Dubai. Regeringen ville gøre det lettere at hente udenlandsk arbejdskraft. Så dukkede nogle filippinere op i Padborg, skriver Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver i sin seneste klumme.

PODCAST

Det lysner for Danske Bank, defensive danske topchefer og brodne kar i lastbilsbranchen. Der tjenes gode penge i de store børsnoterede selskaber. Alligevel holder topcheferne på pengene. Vi har brug for flere investeringer for at holde gang i økonomien, lyder kritikken. Lyt til seneste udgave af Finans' ugentlige podcast her. Hent alle afsnit af Bundlinjen direkte i iTunes.

GIK DU GLIP AF...

Mr. Coloplast har mere end syvdoblet børsværdien og kørt kronprinserne i stilling. Indsigt: Han har øget markedsværdien med over 120 mia. kr. og samlet en gruppe af ledere, som har potentiale til at overtage stafetten. Lars Rasmussen er blevet Mr. Coloplast, og stoltheden er til at tage at føle på hos formand Michael Pram Rasmussen, der satte ham i spidsen på et tidspunkt, der for de fleste forekom besynderligt.

PS...

Elon Musk lover nye Tesla-tricks om få uger: Styr bilen på afstand med din telefon. En kommende opdatering til alle nyere Teslaer vil lade bilerne køre ejeren i møde automatisk på parkeringspladsen. Man kan også fjernstyre bilen på afstand, lover Elon Musk.

DET SKER I DAG

  • Erhverv: Djurslands Bank og Strategic Investments fremlægger regnskab for tredje kvartal.
     
  • Økonomi: Tyskland: PMI Industri (endelig)
     
  • Økonomi: Eurozonen: PMI Industri (endelig)
     
  • Økonomi: USA: Handelsbalance
     
  • Økonomi: USA: Jobskabelse ex landburg
     
  • Økonomi: USA: Arbejdsløshed
     
  • Økonomi: USA: Lønstigninger
     
  • Økonomi: USA: Fabriksordrer
     
  • Økonomi: USA: Ordreindgang af varige goder
     
  • Økonomi: Danmark: Nationalbankens valutareserve

Med ønske om en god dag,

Thomas Andrew

Nyhedsredaktør
 

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Læs også
Top job