Morgen
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Uforståeligt og bøvlet: Kritikken hagler ned over regeringens nye skattefradrag til private investorer | Lars Larsen skyder 500 millioner kr. i digitalisering af Jysk | Pause i priskrig gør Vestas-boss optimistisk - men 2019 bliver også et transformationsår

GODMORGEN

Weekenden banker på døren. Her er fredagens første briefing. God læselyst!

NYHEDER

Uforståeligt og bøvlet: Kritikken hagler ned over regeringens nye skattefradrag til private investorer. Regeringens kommende investorfradrag er alt for bøvlet og sender 80 pct. af skattefradraget direkte til den rigeste ene procent af befolkningen. Det viser tal fra Skatteministeriet og svar fra en række erhvervsorganisationer og Dansk Aktionærforening. »Det grænser til helt uigennemskuelige«: Derfor får nyt fradrag hård kritik. Politiker afviser kritikken: »Det handler om at skabe en investorkultur«.

Lars Larsen skyder 500 millioner kr. i digitalisering af Jysk. Interview: Detailkoncernen Jysk har fuld fart i onlinesalg med 2.700 butikker som omdrejningspunkt. Koncernen skruer nu endnu højere op for tempoet i den digitale transformation. Digitalisering er den nye slagmark i butikskrigen.

Industriens usikkerhed giver ridser i lakken på dansk økonomi. Et samsurium af negative nyheder som brexit og handelskrigen mellem USA og Kina giver et dyk i industriens optimisme for fremtiden.

Pause i priskrig gør Vestas-boss optimistisk - men 2019 bliver også et transformationsår. Vestas vælter told-regning over på kunderne. Hård priskonkurrence er afløst af optimisme, efter at priserne har stabiliseret sig. Topchefen for vindmøllegiganten Vestas ser lyst på fremtiden, også selv om udviklingen i vindsektoren og priserne er gået alt for hurtigt efter hans smag.

Fødevaregiganten bag Magnum-isen skifter ud på chefposten. Unilever, der står bag en række kendte fødevare- og hygiejneprodukter, skal have ny topchef fra årsskiftet, meddeler koncernen. (Bloomberg)

Storbank bestilte suspekte fonde i Nykredit. Ligesom Nordea ville Morgan Stanley bruge en fond i Nykredit til handler med schweiziske aktier. Formålet var sandsynligvis skattedrevet, siger Nykredit. (Børsen)

Trump aflyser møde med Putin. Som følge af konflikten mellem Rusland og Ukraine har den amerikanske præsident valgt at aflyse et forestående møde med den russiske præsident.

Den globale opvarmning går hurtigere end forventet. 2018 bliver et af de varmeste år nogensinde, omend ikke helt så varm som de foregående år. Det er budskabet i den foreløbige rapport om klimaets tilstand i 2018, som den internationale meteorologiske organisation, WMO offentliggjorde torsdag, hvor det også slås fast at den globale opvarmning har fart på. (DR)

Fransk præsident truer med at droppe stor handelsaftale. Hvis Brasilien som meddelt trækker sig fra Paris-aftalen, vil den franske præsident, Emmanuel Macron, som modsvar ikke skrive under på en handelsaftale med Mercosur-landene, som består af Argentina, Uruguay, Paraguay og Brasilien.. Det fortæller Macron under et statsbesøg i Argentina før G20-topmødet fredag og lørdag. (AFP/Ritzau)

DEBAT

Derfor var ATP-chefen det forkerte offer for nymoralen. Stigmatiseringen af finanssektorens topchefer er gået over gevind i kollektiv hævntørst over branchens andel i hvidvask, skattefifleri og grådighed. Det har nu kostet ATP's største reformator jobbet, mens en ny heksejagt er under opsejling, skriver Steen Rosenbak, chefredaktør.

Til dig der egentlig ikke glæder dig til firmajulefrokosten. Gør det. Hvis du egentlig har det bedst med at tilbringe en del af firmajulefrokosten ude på toilettet. Du er normal, skriver Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver.

 

PODCAST...

Bagmandspolitiet sigter Danske Bank, Ørsted varsler 'transformation' og FLSmidth-chef revser udlændingedebat. Ørsted-chef Henrik Poulsen vil ”transformere” energiselskabet – igen. Helt konkret vil man investere 200 milliarder kroner i grøn energi over de næste år. Men det er et yderst risikabelt sats, lyder vurderingen. Lyt til seneste udgave af Finans' ugentlige podcast. Hent alle afsnit af Bundlinjen direkte i iTunes.

 

GIK DU GLIP AF...

Britisk krise ramte Danish Crowns topchef som en boomerang. For et år siden var Danish Crowns topchef, Jais Valeur, overbevist om, at den dramatiske krise i koncernens største datterselskab, Tulip Ltd., var løst. Han tog fejl. Krisen er nu vendt tilbage som en boomerang, og den slår endnu hårdere anden gang.

 

PS...

Biltrafikken over Storebælt skuffer trods faldende billetpriser. Selv om det er blevet billigere at krydse Storebælt, er trafikken ikke steget som forventet, viser ny delårsrapport fra Sund & Bælt.

 

DET SKER I DAG

  • Erhverv: Regnskaber fra Atlantic Petroleum og Victoria Properties, 3. kvt., InterMail, 4. kvt.
  • Politik: Lederne fra G20-landene indleder et to dage langt topmøde i Argentina.
  • Økonomi: Danmarks Statistik - Kvartalsvist nationalregnskab, 3. kvt., den offentlige sektors finanser, 2017, arbejdsløsheden, oktober, Eurozonen: Arbejdsløshed, oktober, forbrugerprisestimat, november, USA: Chicago PMI, november, Japan: Arbejdsløshed, industriproduktion, oktober, Kina: PMI industri, PMI service, november.

 

Med ønske om en god dag,

Thomas Andrew

Nyhedsredaktør
 

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Læs også
Top job