Morgen

Konkurskonge er tilbage | Verdensøkonomien har det godt, men stemningen er dårlig | Labour vil have ny folkeafstemning om brexit

GODMORGEN


Brexit-dramaet fortsætter i Storbritannien, og så har verdensøkonomien det ikke så godt, og ser ud til gradvist at få det værre. Her er dagens første briefing.

NYHEDER

Konkurskonge er tilbage
Konkurskongen Bryan Göddert er trods en betinget fængselsstraf og konkurskarantæne tilbage for fuld kraft med at hjælpe dødsmærkede selskaber med at skifte navn, adresse, ejer og direktør, inden de flyder mod konkurs og opløsning.
Respons: »Hvis man mener, at der ikke er betalt det, som man skulle (moms og skat, red.), må man gå efter de respektive direktører, der står bag salg eller omsætning. Det har ikke noget med min pakkeløsning at gøre,« siger Bryan Göddert.
Udfordringen: Ifølge Kim Sommer Jensen, juraprofessor med speciale i konkursret, giver muligheden for at idømme personer konkurskarantæne ikke den store virkning, når der gøres brug af stråmandsdirektører: »(...) hvis man får idømt personen konkurskarantæne, vil man bare kunne gå ud og finde en ny stråmandsdirektør
En sag i samme boldgade: Finans har tidligere indgående beskrevet en anden sag om stråmandsdirektører (og moms- og skattesvindel), som politiet døbte Operation Greed. Læs mere om sagen og om dansk-pakistaneren, der tog 5 pct. for at udskrive fiktive regninger.


Bryan Göddert (billedet) er trods konkurskarantæne og en betinget fængselsdom tilbage for fuld kraft.

Dramatisk kursændring i britisk politik: Labour vil have ny folkeafstemning om brexit. Labour vil enten selv fremlægge et forslag om en ny folkeafstemning om brexit eller støtte et lignende forslag fra en anden forslagsstiller i Underhuset, lyder meldingen.

Langt de fleste økonomer forventer, at USA er på vej ind i en recession. En ny rundspørge skriver sig ind i den snigende usikkerhed om verdens stærkeste økonomis ve og vel. Opsvinget i den amerikanske økonomi slutter meget snart, lyder meldingen.

Pæn kursstigning til Genmab efter positive testresultater. Der kan være en solid kursstigning i vente for Genmab-aktionærerne fra åbningen tirsdag, efter at selskabet mandag aften præsenterede positive fase 3-resultater med en forbedret udgave af Darzalex, som anvendes til behandling af knoglemarvskræft. (Ritzau Finans)

General Electric skærer en stor luns af sig selv. Det amerikanske konglomerat General Electric sælger nu en stor del af sin medicinalforretning fra i en handel med Danaher til svimlende 21,4 mia. dollars.

YouTube fjerner annoncer fra videoer med anti-vaccination. YouTube vil ikke længere lægge annoncer op ad videoer, der promoverer anti-vaccination. Dermed må videoerne økonomisk set klare sig selv.

Nordea-topchef beder politikere om hvidvask-hjælp. Bankerne kan ikke løse hvidvaskproblemet alene og har brug for politikere til at skabe et EU-tilsyn og udelukke problemlande, siger Nordeas topchef. (Børsen)

GIK DU GLIP AF...

Tidligere Velux-chef tiltalt for industrispionage. Nordsjællands Politi har rejst tiltale mod en tidligere Velux-chef for industrispionage. Det oplyste den navnebeskyttede mands forsvarsadvokat, Jan Aarup, til Finans mandag. Ifølge Aarup er manden blevet tiltalt for at have skaffet sig uretmæssig adgang til forretningshemmeligheder og for at have forsøgt at videreoverdrage oplysningerne til Velux’ konkurrenter. Forsvarsadvokaten for den anklagede mener, at Nordsjællands Politi har misset en afgørende deadline, som bør få sagen mod hans klient til at falde. Forstå sagen her.

INDSIGT

Verdensøkonomien har det ikke godt og ser ud til gradvist at få det værre. I hvert fald er det indtrykket, som mange økonomiske nøgletal og prognoser efterlader. Omvendt er indtrykket i mange lande, at de fleste borgere virker ganske tilfredse. Restauranterne er fyldt til sidste bord, og viljen til at bruge penge synes i det hele taget ikke at indikere, at det ser så dårligt ud endda. »Jeg sidder med to billeder. Når jeg taler med vores store kunder, fortæller de, at ordrebøgerne er fyldte, og at deres virksomheder har det godt. Det er først og fremmest den økonomiske stemning, der er dårlig,« forklarer Erik Nielsen, global cheføkonom i den italienske storbank UniCredit. Finans' udsendte medarbejder, Keld Louie Pedersen, har taget en snak med cheføkonomen. Læs med her.

FINANS FAKTA

Hvad har Apple, Morgan Stanley og In-N-Out Burger til fælles? De unge amerikanere elsker at arbejde dér. Det postulerer det amerikanske analysehus Glassdoor i hvert fald i et nyt og omfattende studie af alt fra de digitale indfødtes foretrukne byer til deres måde at prioritere de forskellige fordele ved et job.

DAGENS PROFIL

Den garderhøje bankdirektør fylder for lidt på børsen. Efter flere års tilløb fik adm. direktør Claus E. Petersen sent i 2018 børsnoteret Den Jyske Sparekasse. Indtil videre er en opsigtsvækkende kurssucces udeblevet.

René Schütze

BØRS

Aktiestigninger svandt ind til sidst. Positive meldinger i handelsstriden mellem USA og Kina gav mandag plusser i de store amerikanske aktieindeks, der i den sene handel frem mod børslukningen dog satte en del af stigningerne fra tidligere på dagen over styr. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

Der er brug for mere konkurrence i Europa - ikke mindre. Det er fuldstændig rigtigt, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager har blokeret for fusionen af de to europæiske industrigiganter, Simens og Alstrom. Europa har brug for flere efficiente, konkurrencedygtige og innovative virksomheder. At fremme fusioner, der svækker konkurrencen, vil opnå det modsatte, lyder det i et fælles opråb for europæiske topøkonomer.

DET SKER I DAG

Erhverv: Masser af regnskaber. Bl.a. fra Per Aarsleff (Q1), Jyske Bank (Q4), Ringkjøbing Landbobank (Q4) og Jeudan (Q4)
Økonomi:
Jerome Powell, den amerikanske centralbankchef, er til sin halvårlige høring i Kongressen for at fortælle, hvordan verdens største økonomi har det.
Øvrigt:
EU-Domstolen fælder dom i sag om den lettiske centralbankdirektør Ilmars Rimševičs, som blev fyret på korruptionsanklager i Norvik Bank, hvor Anders Fogh Rasmussen sidder i bestyrelsen.

PS...

Hundehoteller, hundespa, motionscentre og bagerier kun for hunde. Muligheden for at få en høj service er god, hvis man tilhører den firbenede race i San Francisco. Doggy Style Inc. er kun for medlemmer. Den dyreste pakke – kaldet The Dog Wears Prada – koster 50.000 kr. i optagelsesgebyr og derefter 10.000 kr. om måneden. Til gengæld kan hunden både blive hentet og bragt, blive kørt til dyrelæge, til hundefrisør og få arrangeret gåture.

Rigtig god dag,
Peter Sinding og Thomas Andrew
Nyhedsredaktører

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail finans@finans.dk.

Finans Redaktionen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.