Morgen

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Milliarderne fosser ud af den danske minkbranche | Bilindustrien sender tysk økonomi i knæ | USA's økonomiske mirakel lever på lånte penge

GODMORGEN

Vi tager hul på ugen med et nyhedsoverblik, der bl.a. kommer forbi krisen i den danske minkbranche - og en biludstilling, som bliver et udstillingsvindue for en industri i krise. Her er, hvad du skal vide.

Nyheder

Milliarderne fosser ud af den danske minkbranche

Minkavlernes fælles salgsselskab, Kopenhagen Fur, afslutter i disse dage årets sidste auktion. Priserne er fastlåst på et niveau, der efterlader minkavlerne med store tab. Produktionen styrtdykker, priserne falder, og økonomien styrtbløder. Den tidligere så forgyldte danske minkbranche er i dyb krise, og der er udsigt til, at endnu flere minkavlere bliver tvunget til at lukke de kommende måneder.

Minkavler Poul Erik Bagger har i år reduceret produktionen 35 pct. på grund af de lave skindpriser. Han frygter, at hele følgeindustrien omkring erhvervet knækker sammen på grund af de store produktionsfald. Foto: Per Folkver.

Bilindustrien sender tysk økonomi i knæ

Tysk industri gennemlever for tiden det værste tilbageslag siden finanskrisen i 2008. Tysklands tre største eksportmarkeder er ramt af handelskrig og politisk kaos, og dieselskandalen trækker fortsat dybe spor. Vores udsendte har besøgt biludstillingen IAA i Frankfurt am Main, der traditionelt har været et orgie i lak og læder, men som denne gang bliver et udstillingsvindue for en industri i en eksistentiel krise.

USA’s økonomiske mirakel lever på lånte penge. Donald Trump kan bryste sig af pæne vækstrater og stærke beskæftigelsestal, men økonomer advarer om, at gældsætning og handelskrig kan tage glansen af opsvinget.

Saudi-Arabien fyrer olieminister - kronprinsens storebror indsat. Kun få dage efter, at han var blevet degraderet, er Khalid al-Falih nu definitivt fjernet fra magten.

Iværksættere flytter ind hos industrigigant i Søborg. Otte iværksætterselskaber er flyttet ind hos Alfa Laval. Ambitionen er at skabe synergier og på længere sigt finansielt samarbejde med de nye beboere.

Toldkrig får handel mellem USA og Kina til at bremse op. Det kan man ifølge en række nyhedsbureauer læse i handelstal fra Kina, der er kommet natten til søndag. (Ritzau)

Hong Kong-demonstranter rækker ud efter Trump. Demonstranterne, der har været på gaderne i Hong Kong i månedsvis, bad søndag om hjælp fra USA til at lægge pres på styret i Hong Kong og Kina i deres kamp for demokrati. (Bloomberg)

Google indrømmer konkurrenceundersøgelser. Den amerikanske søgegigant skal kulegraves af USA’s justitsministerium for at klarlægge, om virksomheden har overtrådt konkurrencelovgivningen. (Ritzau)

Donald Trump aflyser fredstopmøde med Taliban. Den amerikanske præsident har aflyst fredsforhandlinger, der skulle have fundet sted i denne weekend, mellem ham selv og ledere fra Taliban, efter den militante gruppe har taget æren for et voldsomt angreb i Kabul. (CNN)

Millionerne fosser ud af Tidal. Streamingtjenesten, der har amerikanske stjerner som Beyonce og Jay-Z i ejerkredsen, taber fortsat penge - men forventer stigende omsætning. (DN)

Gik du glip af...

Chefers ret til at forbyde ansattes bijob forsvinder. I fremtiden forhindres arbejdsgivere i at sige nej til ansatte, der vil arbejde ved siden af det faste job, fremgår det af et nyligt vedtaget EU-direktiv.

  • Konsekvens: EU-reglerne betyder mere konkret, at det senest om skal år skal være tunge argumenter som beskyttelse af forretningshemmeligheder eller et stop for interessekonflikter, der skal i spil for at nedlægge veto mod en ansats fritidsarbejde.
  • Tættere på: Mange ansatte fritages med andre ord for den »spændetrøje«, som flere som f.eks. Marie Wengler har følt sig sat i.
  • Hvad sker der nu? Det videre arbejde med EU-direktivet overgår til Beskæftigelsesministeriet. Det er endnu uvist, hvor langt man er i arbejdet med enten at gøre EU-direktivet til dansk lovgivning eller tale med arbejdsmarkedets parter om at udforme aftaler mellem parterne.

Marie Wengler arbejder meget - og gerne ved siden af sit faste job som markedsføringskonsulent. Foto: Gregers Tycho.

Indsigt

»På et stort skilt stod der: Ingen ansatte på direktionsgangen! Den går altså ikke«. For seks måneder siden forlod han hjemmet i Svanemøllekvarteret i København og den tidligere post som adm. direktør i danske GN for at bosætte sig nær Rodenstocks hovedkvarter i München. Et halvt år i spidsen for det 140 år gamle, hæderkronede tyske selskab har allerede lært Anders Hedegaard en del om forskellen på dansk og tysk virksomhedskultur og ikke mindst ledelse.

Finans fakta

Huspriserne stiger, men den månedlige ydelse har aldrig været lavere. Advarsler er der formentlig nok af til dem, der i øjeblikket er på boligjagt. Men det er ikke særligt dyrt at finansiere boligen. Rent faktisk skal vi helt tilbage til 1985 for at finde en lavere boligbyrde end nu. Prissætningen på det brede boligmarked er i den billige ende i en historisk sammenhæng.

Dagens profil

Anette Haaning fejrer fødselsdag med udsigt til udfordrende job. Hun er klar til endnu et skift i sin karriere, når hun om mindre end to måneder forlader en af landets bankdarlings, Handelsbanken, for at kaste sig over et job hos konkurrenten Nordea. Annette Haaning, som fylder 50 år i dag, skal fra 1. november være nordisk chef for kundetilfredshed i personal banking.

Anette Haaning har siden 2012 været kommunikationschef i Handelsbanken, men skifter snart til Nordea. Foto: Niels Hougaard.

Dagens tal

389

Det er præcis det antal milliarder, som Den Internationale Valutafond (IMF) sidste år lånte til Argentina i en historisk stor hjælpepakke. Alligevel tyder meget på, det kun er et spørgsmål om tid, før Argentina igen går statsbankerot. For niende gang i historien. Men hvorfor? Få svaret her.

Debat

Tårnhøj beskatning jager investorerne ud af aktier. Der er brug for flere iværksættere, og her er en lavere, mere rimelig og symmetrisk aktiebeskatning et af de håndtag, man bør dreje på. Investorerne beder ikke om særbehandling, men vil gerne undgå diskrimination i forhold til verden udenfor, skriver Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet, i sit seneste debatindlæg.

Det sker denne uge

Den politiske farce kommer med stor sandsynlighed til at fortsætte med ufortrøden kraft. På den regnskabsmæssige front er der ikke det store at komme efter i Danmark, mens der til gengæld sker et par spændende ting ude i verden, ikke mindst i Kina, hvor den karismatiske Jack Ma går af som topchef for Alibaba. Det bliver også en uge, hvor Apple kommer til at præsentere nye iPhones. Her er, hvad ugen bringer.

PS...

Månen virker til at være et populært rejsemål for tiden. Mens stormagter som USA, Kina og Indien arbejder på at sende folk til Månen, melder en lidt uventet gruppe sig nu i rækken af personer, der har kurs mod rummet.

BRANCHENYT
Læs også