Morgen
BREAKING

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

TDC-topchef stopper og skifter til Telia | Høje renter får danskernes gæld til det offentlige til at svulme | Fjernvarmekunder er ramt af stigende priser

Den britiske premiereminister Boris Johnson vil have et valg den 12. decmber. Arkivfoto

GODMORGEN

TDC har mistet sin topchef midt i selskabets svære genfødsel. Høje renter får danskernes gæld til det offentlige til at svulme. Og så vil Boris Johnson have parlamentsvalg den 12. december. Disse historier og meget mere får du i dagens første briefing fra Finans.

Nyheder

Høje renter får danskernes gæld til det offentlige til at svulme

Skatteekspert Jørn Rise kalder danskernes galopperende gæld til det offentlige »fantasi-milliarder«, bl.a. fordi den består af høje renter til skyldnere, der ingen penge har. Mens danskernes gæld til det offentlige fortsætter med at sætte nye rekorder, udgør Gældsstyrelsens renter en kraftigt stigende andel.

Danskernes gæld til det offentlige er steget mærkbart de seneste år. Men de akkumulerede inddrivelsesrenter tegner sig samtidig for en voksende andel, og det vækker nu kritik. Grafik: Jesper Høberg. Kilde: Rigsrevisionen.

Fjernvarmekunder er ramt af stigende priser

En ny oversigt fra Forsyningstilsynet tegner et klart billede af konsekvensen af sidste års ophør af en statslig særordning for fjernvarmekunder. Knap 1.700 kr. svarende til et prishop på 13,9 pct. Så meget er varmeregningen i gennemsnit steget.

TDC-topchef stopper og skifter til Telia. Allison Kirkby forlader posten som direktør hos TDC med omgående virkning og bliver i stedet CEO hos svenske Telia. Mike Parton, den nuværende næstformand, træder i stedet til som midlertidig topchef. Kirkby efterlader et TDC i store omvæltninger til efterfølgeren - få overblikket her.

Topchef Allison Kirkby stopper hos TDC og skifter til Telia i Sverige. Foto: Jonas Ekströmer.

Boris Johnson vil have valg den 12. december. Storbritanniens premierminister vil give parlamentsmedlemmerne tid til at nærstudere brexit-aftalen, men kun hvis de går med til et valg. Samtidig ser EU ud til at være tæt på at godkende en udsættelse af brexit.

Fagbosser i skjult parløb med DI om arveafgift. Dansk Metal, 3F og DI har sendt et brev til tre ministre, hvor de udtrykker fælles bekymring for forslaget om at hæve arveskatten på virksomheder. (Børsen)

Triste tal fra USA og Tyskland viser pressede industrier. Tysk og amerikansk erhvervsliv er under pres, viser nye tal, og der er umiddelbart ikke store tegn på, at det vender lige foreløbig.

Hurtig levering koster dyrt for Amazon. Amazon har arbejdet hårdt på at sikre medlemmerne af selskabets loyalitetsklub "Prime" levering på bare én dag mod to dage tidligere - gratis. Det er medvirkende årsag til, at Amazons nettoindtjening faldt 27 procent fra 2,9 mia. dollars til 2,1 mia. dollars ifølge de seneste regnskabstal.

Rederiet Norden nedjusterer forventningerne efter regnefejl. Norden har set sig nødsaget til at justerere forventningerne til årets resultat i nedadgående retning.

Valgkommission: Morales vinder præsidentvalg i Bolivia. Officielt valgresultat viser, at siddende præsident Evo Morales har vundet præsidentvalget i Bolivia.

Krakket vinfirma har fået penge tilbage fra »aggressive« kunder. En stribe kunder har valgt at betale penge tilbage til konkursboet efter skandaleramte Fine Wine Invest. Det er således lykkedes konkursboet at indgå forlig i seks omstødelsessager, der samlet indbringer konkursboet 789.500 kr.

»Globaliseringen ramte meget hårdere, end vi forventede«. Den anerkendte amerikanske økonom og Nobelprisvinder i økonomi, Paul Krugman, forklarer nu, at han (og mange andre økonomer) tog alvorligt fejl, da de i 1990’erne underkendte globaliseringens effekt på den stigende ulighed.

Gik du glip af...

I næste uge tager vi for alvor fat på regnskabssæsonen. Men allerede torsdag blev der sendt et par interessante af slagsen ud. Her har du det hurtige overblik:

Frank Vang-Jensen, chef for Nordea i Danmark mener ikke at Nordea kan undgå fyringer. Foto: Gregers Tycho.

Årets ejerleder 2019

Årets ejerleder på Sjælland har tocifret millionoverskud. Martin Pihl er ejerleder af legetøjsfabrikken Plus-Plus, der nærmest har haft en årlig tendens til at slå dens egen regnskabsrekord. Ejerlederen selv er dog ydmyg overfor sin rolle i succesen. »Her er vi ét hold,« fortæller han.

Martin Pihl er ejerleder af fabrikken Plus-Plus A/S. Han har vundet prisen som årets ejerleder i Region Sjælland. Foto: Stine Bidstrup.

Finans fakta

EU-landene handlede for 72.000 mia. kr. med omverdenen sidste år. De 28 EU-lande handlede sidste år for intet mindre end 9.600 mia. euro, svarende til ca. 72.000 mia. kr., med resten af verden. Inden for handel viser tallene, at EU-landene afsætter klart mest af deres varer på det europæiske marked. Gennemsnittet er på 64 pct., og det lever Danmark næsten op til.

Den samlede andel i procent af import og eksport for EU’s 28 medlemslande med de største handelspartnere inden for services og varer. Kilde: Key Figures on Europe.

Dagens profil

Trivselsmålingerne lå i bund og gode medarbejdere sagde op. Sådan var situationen, da Søren Kryhlmand i 2017 blev direktør for Arbejdstilsynet med genopretning af arbejdsmiljøet som en bunden opgave. »Det går ikke, når vi er dem, der skal ud og prædike godt arbejdsmiljø,« siger han til Finans.

Uge 43 er europæisk arbejdsmiljøuge. I Danmark er den største udfordring ifølge direktør i Arbejdstilsynet, Søren Kryhlmand, at få arbejdsmiljøet højere op på dagsordenen i mange virksomheder. Foto: Carsten Snejbjerg.

Dagens tal

-0,5

Draghi takkede af som ECB-chef. Mario Draghi blev den første præsident for Den Europæiske Centralbank (ECB), der aldrig lavede en renteforhøjelse. På hans sidste møde som ECB-chef torsdag holdt han den toneangivende rente fast på -0,5 pct. Og så sluttede han af med en løftet pegerfinger til eurozonens politikere.

Børs

Optur for aktierne på Wall Street. Det brede S&P 500-indeks steg 0,2 pct. Teknologitunge Nasdaq vandt 0,8 pct., mens Dow Jones omvendt bakkede med 0,1 pct. Mens aktierne altså samlet set endte med plusser i US, faldt det britiske pund faldt i forhold til dollaren efter Boris Johnsons ønske om en snarlig afstemning. (Reuters)

Debat

Jobfesten er slut – nu kommer risikoen for jobtab. Vi kommer ikke uden om, at risikoen for at vi kommer til at se et fald i beskæftigelsen over den kommende tid, er steget betragteligt over de seneste måneder og nu befinder sig på det højeste niveau siden den europæiske gældskrise rasede i årene 2011-2012.

Det sker i dag

  • Erhverv: Postnord, Electrolux, Barclays, Swedish Match, Euroinvestor, AB Inbev, Schibsted, Renault og Boliga Gruppen kommer med regnskab for tredje kvartal.
  • Politik: Finansminister Nicolai Wammen (S) afslutter denne uges forhandlingsmøder om finansloven for 2020 med Socialistisk Folkeparti.
  • Øvrigt: I dag er det international pastadag, hvor pastaen skal fejres over hele verden. Dagen er blevet fejret den 25. oktober hvert år siden 1998 med arrangementer over hele verden.

PS...

Opel har fået overvældende meget ud af reklamefilm med Bendtner. Reklamefilmen varer kun 18 sekunder og er et studie i minimalisme. Men Opel Danmarks "afvisning" af fodboldstjernen Nicklas Bendtner er ikke desto mindre blevet set flere end 100.000 gange på de sociale medier i løbet af de seneste tre dage. Den omdiskuterede fodboldsspiller medvirken vidner om overskud og selvironi, mener marketingdirektøren bag stuntet.

Fodboldspilleren Nicklas Bendtner forsøger i en ny reklamefilm at købe en Opel. Foto: Polfoto.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også